| Kilobit (kbit) | Yottabit (Ybit) |
|---|---|
| 1 Kilobit | 1 × 10-21 Ybit |
| 2 Kilobit | 2 × 10-21 Ybit |
| 3 Kilobit | 3 × 10-21 Ybit |
| 4 Kilobit | 4 × 10-21 Ybit |
| 5 Kilobit | 5 × 10-21 Ybit |
| 10 Kilobit | 1 × 10-20 Ybit |
| 20 Kilobit | 2 × 10-20 Ybit |
| 25 Kilobit | 2.5 × 10-20 Ybit |
| 50 Kilobit | 5 × 10-20 Ybit |
| 100 Kilobit | 1 × 10-19 Ybit |
| Reference | Kilobit (kbit) | Yottabit (Ybit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 kbit | 1.28 × 10-21 Ybit |
| A three-minute MP3 | 24000 kbit | 2.4 × 10-17 Ybit |
| A smartphone photo | 32000 kbit | 3.2 × 10-17 Ybit |
| A high-definition film | 32000000 kbit | 3.2 × 10-14 Ybit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 400000000 kbit | 4 × 10-13 Ybit |
Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.
Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.
Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.
Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.
Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.
Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.
Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.
Yottabitten er en enhed for digital information på tusind zettabit — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Ybit. I tredive år var den den største enhed, metersystemet bød på, og den beskriver en datamængde, der endnu ikke findes noget sted.
Én yottabit er 125 zettaoktetter. Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verdens samlede informationsforråd ligger omkring én eller to yottabit. Det er den første dataenhed, der virkelig er større end det, den kunne beskrive, og netop det gør den interessant.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 ved den 19. generalkonference for mål og vægt sammen med zetta. Navnene blev opfundet snarere end afledt: de græske og latinske talord var opbrugt af peta og exa, og udvalget havde brug for bogstaver, der ikke allerede var taget som enhedssymboler. Y og Z hørte til de få, der var tilbage, og stavelserne blev bygget om dem.
Længe markerede forstavelsen yotta stigens top og optrådte mest i formodninger og i påstande om efterretningstjenesters lagringsplaner, der viste sig overdrevne. Så føjede generalkonferencen i 2022 ronna og quetta til ovenover, sammen med ronto og quecto nedenunder, fordi datamængderne steg hurtigt nok til, at toppen var i sigte.
At nå én yottaoktet lagring med nutidens teknik ville være et fysisk foretagende. Selv ved de højeste tætheder, der står til rådighed, ville det kræve hundreder af millioner af de største harddiske, der nogensinde er fremstillet, en elforsyning på højde med et lille lands og et byggeprogram over årtier. Begrænsningen ligger ikke i matematikken, men i siliciummet og elektriciteten.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, både fordi forudsigelser om fremtidig datavækst skrives i yottaoktetter, og fordi metersystemets regel er, at hver forstavelse gælder hver enhed. En mængde behøver ikke findes, for at dens navn er vel dannet.
Én yottabit svarer til 1000 zettabit, 125 zettaoktetter eller omkring 0,8272 yobibit.