Omregning fra Kilobit til Megabit

Information om Kilobit (kbit)

Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.

Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.

Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.

Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.

Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.

Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.

Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.

Information om Megabit (Mbit)

Megabitten er en enhed for digital information på en million bit. Symbolet er Mbit. Det er den enhed, hvori en internetforbindelses hastighed næsten altid markedsføres, hvilket gør den til en af de få dataenheder, almindelige kunder møder ved navn, hver gang de vælger en tjeneste.

Én megabit er nøjagtig en million bit, ikke 1 048 576. Den forskel får praktiske følger. Én megabit rummer 125 000 oktetter, altså 125 kilooktetter, så en forbindelse på 100 megabit pr. sekund overfører i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. En fil angivet til 500 megaoktetter tager derfor mindst fyrre sekunder og ikke de fire, det markedsførte tal synes at love.

Den faktor otte er grunden til, at så mange tror deres forbindelse langsommere end det, de købte. Intet uærligt sker: branchen angiver gennemstrømningen i bit pr. sekund, fordi det er, hvad det fysiske lag faktisk bærer, mens filhåndteringer angiver størrelse i oktetter, fordi lagringen er ordnet sådan. Begge skikke er rigtige inden for deres område, og regnestykket mellem dem er en division med otte.

Den virkelige gennemstrømning er endnu lavere. Protokolhoveder, fejlrettelse og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel af en forbindelse er som regel 90 til 95 procent af dens nominelle hastighed. Trådløse forbindelser taber mere, fordi mediet deles, og forstyrrelser fremtvinger gentagelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund leverer i praksis ofte omkring 90 og mindre over et belastet trådløst net.

Tallene, der markerer epokerne, er værd at huske. Tidligt bredbånd gav 1 til 8 megabit pr. sekund, kabel og fiber løftede det til 50 og 100, og gigabittjenester er i dag almindelige i byerne. Højopløst video kræver omkring 5 megabit pr. sekund, ultrahøjopløst omkring 25, og et videoopkald mellem to personer 8, så en husstands virkelige behov ligger som regel langt under, hvad den tegner.

I hukommelsen beskriver megabitten kredsenes rummelighed. En hukommelseskreds på 512 megabit rummer 64 megaoktetter, og flere sådanne kredse danner et modul. Fabrikanten tæller i bit, fordi det er, hvad siliciummet rummer; køberen tæller i oktetter, fordi det er, hvad styresystemet melder.

Én megabit svarer til 1 000 000 bit, 1000 kilobit, 125 kilooktetter eller omkring 0,9537 mebibit.