| Kilobit (kbit) | Tebibit (Tibit) |
|---|---|
| 1 Kilobit | 9.09494701773 × 10-10 Tibit |
| 2 Kilobit | 0.00000000181898940355 Tibit |
| 3 Kilobit | 0.00000000272848410532 Tibit |
| 4 Kilobit | 0.00000000363797880709 Tibit |
| 5 Kilobit | 0.00000000454747350886 Tibit |
| 10 Kilobit | 0.00000000909494701773 Tibit |
| 20 Kilobit | 0.0000000181898940355 Tibit |
| 25 Kilobit | 0.0000000227373675443 Tibit |
| 50 Kilobit | 0.0000000454747350886 Tibit |
| 100 Kilobit | 0.0000000909494701773 Tibit |
| Reference | Kilobit (kbit) | Tebibit (Tibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 kbit | 0.00000000116415 Tibit |
| A three-minute MP3 | 24000 kbit | 0.0000218279 Tibit |
| A smartphone photo | 32000 kbit | 0.0000291038 Tibit |
| A high-definition film | 32000000 kbit | 0.0291038 Tibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 400000000 kbit | 0.363798 Tibit |
Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.
Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.
Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.
Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.
Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.
Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.
Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.
Tebibitten er en enhed for digital information på 1 099 511 627 776 bit, altså 1024 gibibit eller to i fyrretyvende. Symbolet er Tibit. Den er terabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 10 procent — det punkt, hvor skelnen holder op med at være pedanteri og bliver et pengespørgsmål.
De ti procent er selve grunden til, at IEC-forstavelserne findes. Ved kibibitten var afvigelsen 2,4 procent og kunne vinkes bort; her er den en tiendedel af mængden. I en aftale om lagringsudstyr, i en tjenesteaftale der lover rummelighed, eller i en specifikation en leverandør skal opfylde, er en tiendedel forskellen mellem opfyldelse og aftalebrud.
Enhedens virkelige hjem er flashhukommelsen, hvor brikker nu fremstilles med rummeligheder på én tebibit og mere ved at stable cellelag lodret. En moderne flashbrik kan rumme én eller to tebibit, og en kapsel med otte af dem rummer én teraoktet rå rummelighed, hvorfra reserveblokke og styringstillæg trækkes fra, før noget når brugeren.
Én tebibit er 137 438 953 472 oktetter, altså 128 gibioktetter. Praktisk set er det lagringen i en telefon i mellemklassen, eller et par timers ukomprimeret højopløst video. Enheden beskriver lagringsapparaters råstof snarere end noget, et menneske håndterer direkte.
Også filsystemer tæller binært i denne størrelse. En diskenhed, som ét værktøj angiver til 16 tebioktetter og et andet til 17,6 teraoktetter, er den samme diskenhed, og forskellen ligger helt i regningens grundtal. Den, der passer lagring, lærer at tjekke, hvilken skik et værktøj følger, før to tal fra forskellige kilder sammenlignes.
Rigtig skrivning er Tibit, med stort T og lille i. Den ses i flashhukommelsers datablade, i filsystemernes dokumentation og i standarder, og næsten intet andet sted. Netop det lille i er det eneste pålidelige tegn på, at et tal er binært, og derfor bruger omhyggelig faglig skrivning det, selv når forskellen synes lille.
Én tebibit svarer til 1 099 511 627 776 bit, 1024 gibibit, 137 438 953 472 oktetter eller omkring 1,100 terabit.