| Yottabit (Ybit) | Kilooktetter (ko) |
|---|---|
| 1 Yottabit | 1.25 × 1020 ko |
| 2 Yottabit | 2.5 × 1020 ko |
| 3 Yottabit | 3.75 × 1020 ko |
| 4 Yottabit | 5 × 1020 ko |
| 5 Yottabit | 6.25 × 1020 ko |
| 10 Yottabit | 1.25 × 1021 ko |
| 20 Yottabit | 2.5 × 1021 ko |
| 25 Yottabit | 3.125 × 1021 ko |
| 50 Yottabit | 6.25 × 1021 ko |
| 100 Yottabit | 1.25 × 1022 ko |
| Reference | Yottabit (Ybit) | Kilooktetter (ko) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-21 Ybit | 0.16 ko |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-17 Ybit | 3000 ko |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-17 Ybit | 4000 ko |
| A high-definition film | 3.2 × 10-14 Ybit | 4000000 ko |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 10-13 Ybit | 50000000 ko |
Yottabitten er en enhed for digital information på tusind zettabit — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Ybit. I tredive år var den den største enhed, metersystemet bød på, og den beskriver en datamængde, der endnu ikke findes noget sted.
Én yottabit er 125 zettaoktetter. Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verdens samlede informationsforråd ligger omkring én eller to yottabit. Det er den første dataenhed, der virkelig er større end det, den kunne beskrive, og netop det gør den interessant.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 ved den 19. generalkonference for mål og vægt sammen med zetta. Navnene blev opfundet snarere end afledt: de græske og latinske talord var opbrugt af peta og exa, og udvalget havde brug for bogstaver, der ikke allerede var taget som enhedssymboler. Y og Z hørte til de få, der var tilbage, og stavelserne blev bygget om dem.
Længe markerede forstavelsen yotta stigens top og optrådte mest i formodninger og i påstande om efterretningstjenesters lagringsplaner, der viste sig overdrevne. Så føjede generalkonferencen i 2022 ronna og quetta til ovenover, sammen med ronto og quecto nedenunder, fordi datamængderne steg hurtigt nok til, at toppen var i sigte.
At nå én yottaoktet lagring med nutidens teknik ville være et fysisk foretagende. Selv ved de højeste tætheder, der står til rådighed, ville det kræve hundreder af millioner af de største harddiske, der nogensinde er fremstillet, en elforsyning på højde med et lille lands og et byggeprogram over årtier. Begrænsningen ligger ikke i matematikken, men i siliciummet og elektriciteten.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, både fordi forudsigelser om fremtidig datavækst skrives i yottaoktetter, og fordi metersystemets regel er, at hver forstavelse gælder hver enhed. En mængde behøver ikke findes, for at dens navn er vel dannet.
Én yottabit svarer til 1000 zettabit, 125 zettaoktetter eller omkring 0,8272 yobibit.
Kilooktetten er en enhed for digital information på tusind oktetter og dermed på otte tusind bit. Symbolet er ko. Den er den mindste af de dagligdags lagerenheder, og i to årtier var den den enhed, hvori en datamats hele rummelighed blev beskrevet.
Én kilooktet rummer tusind tegn tekst uden diakritiske mærker, altså omkring to hundrede ord eller en tredjedel side. Et kort brevs rene tekstfil er nogle få kilooktetter. Næsten intet andet i nutidens databrug er så lille: et tomt dokument fra et tekstbehandlingsprogram vejer allerede titals kilooktetter, fordi filformatet slæber opsætning, skrifttyper og beskrivende oplysninger med rundt om teksten.
Enhedens historiske betydning er svær at overdrive. Apple II blev leveret med 4 kilooktetter hukommelse, Commodore 64 tog sit navn af sine 64, og IBM's første persondatamat kunne adressere 640. Programmer af virkelig indviklethed — regneark, tekstbehandlere, spil med billede og lyd — blev skrevet for at rummes inden for de tal, hvilket krævede en disciplin, der stort set er forsvundet.
Kilooktetten er også der, hvor forvirringen mellem decimalt og binært begyndte. Hukommelse kom i enheder på 1024 oktetter, fordi adresseringen er binær, og alle kaldte det én kilooktet. Diskfabrikanterne talte i sande tusinder. De to skikke afviger med 2,4 procent, ubetydeligt i denne størrelse, men samme fejl hober sig op ved hvert trin og når 10 procent ved teraoktetten.
IEC løste tvetydigheden i 1998 ved at bestemme kibioktetten til 1024 oktetter og lade kilooktetten stå ved nøjagtig 1000. Styresystemerne har taget dette op ujævnt: nogle angiver filstørrelser i sande kilooktetter, andre deler stadig med 1024, mens de skriver ko, og enkelte skriver nu Kio korrekt.
Hvor enheden stadig ses dagligt, er i netprotokoller og i størrelsen på webbens små bestanddele. En sides formatark, et ikon, et certifikat, en indstillingsfil, en indeksside i en database — alt dette måles i kilooktetter, og den sædvanlige hukommelsesside i de fleste processorer er 4 kibioktetter, nær nok 4 kilooktetter til samtale, men ikke til regning.
Én kilooktet svarer til 1000 oktetter, 8000 bit, 8 kilobit eller omkring 0,9766 kibioktetter.