| Yottabit (Ybit) | Gibioktetter (Gio) |
|---|---|
| 1 Yottabit | 116415321826935 Gio |
| 2 Yottabit | 232830643653870 Gio |
| 3 Yottabit | 349245965480804 Gio |
| 4 Yottabit | 465661287307739 Gio |
| 5 Yottabit | 582076609134674 Gio |
| 10 Yottabit | 1.16415321827 × 1015 Gio |
| 20 Yottabit | 2.32830643654 × 1015 Gio |
| 25 Yottabit | 2.91038304567 × 1015 Gio |
| 50 Yottabit | 5.82076609135 × 1015 Gio |
| 100 Yottabit | 1.16415321827 × 1016 Gio |
| Reference | Yottabit (Ybit) | Gibioktetter (Gio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-21 Ybit | 0.000000149012 Gio |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-17 Ybit | 0.00279397 Gio |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-17 Ybit | 0.00372529 Gio |
| A high-definition film | 3.2 × 10-14 Ybit | 3.72529 Gio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 10-13 Ybit | 46.5661 Gio |
Yottabitten er en enhed for digital information på tusind zettabit — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Ybit. I tredive år var den den største enhed, metersystemet bød på, og den beskriver en datamængde, der endnu ikke findes noget sted.
Én yottabit er 125 zettaoktetter. Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verdens samlede informationsforråd ligger omkring én eller to yottabit. Det er den første dataenhed, der virkelig er større end det, den kunne beskrive, og netop det gør den interessant.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 ved den 19. generalkonference for mål og vægt sammen med zetta. Navnene blev opfundet snarere end afledt: de græske og latinske talord var opbrugt af peta og exa, og udvalget havde brug for bogstaver, der ikke allerede var taget som enhedssymboler. Y og Z hørte til de få, der var tilbage, og stavelserne blev bygget om dem.
Længe markerede forstavelsen yotta stigens top og optrådte mest i formodninger og i påstande om efterretningstjenesters lagringsplaner, der viste sig overdrevne. Så føjede generalkonferencen i 2022 ronna og quetta til ovenover, sammen med ronto og quecto nedenunder, fordi datamængderne steg hurtigt nok til, at toppen var i sigte.
At nå én yottaoktet lagring med nutidens teknik ville være et fysisk foretagende. Selv ved de højeste tætheder, der står til rådighed, ville det kræve hundreder af millioner af de største harddiske, der nogensinde er fremstillet, en elforsyning på højde med et lille lands og et byggeprogram over årtier. Begrænsningen ligger ikke i matematikken, men i siliciummet og elektriciteten.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, både fordi forudsigelser om fremtidig datavækst skrives i yottaoktetter, og fordi metersystemets regel er, at hver forstavelse gælder hver enhed. En mængde behøver ikke findes, for at dens navn er vel dannet.
Én yottabit svarer til 1000 zettabit, 125 zettaoktetter eller omkring 0,8272 yobibit.
Gibioktetten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 oktetter, altså 1024 mebioktetter. Symbolet er Gio. Den er gigaoktettens binære modstykke, og forskellen på 7,4 procent mellem dem er den enkeltvis hyppigste årsag til forvirring om dataenheder.
Det er i denne enhed, datamathukommelse faktisk sælges, hvad emballagen end siger. Et modul mærket 8 GB rummer 8 gibioktetter, altså 8,59 gigaoktetter. Det kunne ikke rumme andet: hukommelsesadresseringen er binær, og et modul med decimal rummelighed ville lade en del af sit adresseområde stå ubeboet. Mærkningen er en bekvem kortform og ingen måling.
Lagring er derimod ægte decimal. En disk solgt som 500 gigaoktetter rummer fem hundrede milliarder oktetter, og styresystemet deler det tre gange med 1024 og melder 465,7 gibioktetter. De to tal beskriver det samme udstyr. Ingen part er uærlig; man tæller ganske enkelt i forskellige grundtal, og mærkningsskikken er forskellig fra branche til branche.
Skydatabehandlingen har gjort skelnen synlig i aftaler. Virtuelle maskiners størrelser, beholderes hukommelsesgrænser og de værdier, der styrer, hvor megen hukommelse et program må bruge, angives alle i gibioktetter, fordi de svarer til virkelige hukommelsessider. En grænse på 4 GB sat i et decimaltænkende værktøj og 4 GiB sat i et binært afviger med næsten tre hundrede megaoktetter, hvilket rækker til at afgøre, om et program kører.
Som dagligdags skala rummer én gibioktet omkring tusind bøger som ren tekst, nogle hundrede fotografier eller tyve minutters højopløst video. Det er cirka, hvad en moderne webbrowser tager i hukommelse med et dusin sider åbne, en god illustration af, hvor meget grænsen for det, der tæller som en lille mængde, har flyttet sig.
Det rette symbol er Gio, og det ses i systemværktøjer, i dokumentation om virtualisering og i standarder. Når et dokument skriver GB om hukommelse, er den sikre læsning gibioktetter; når det skriver GB om en disk eller et net, er den sikre læsning gigaoktetter. Vanen med at tjekke, hvad der menes, koster et sekund og forhindrer en fejl på syv procent.
Én gibioktet svarer til 1 073 741 824 oktetter, 1024 mebioktetter, 8 gibibit eller omkring 1,074 gigaoktetter.