| Kilobit (kbit) | Yobibit (Yibit) |
|---|---|
| 1 Kilobit | 8.27180612553 × 10-22 Yibit |
| 2 Kilobit | 1.65436122511 × 10-21 Yibit |
| 3 Kilobit | 2.48154183766 × 10-21 Yibit |
| 4 Kilobit | 3.30872245021 × 10-21 Yibit |
| 5 Kilobit | 4.13590306277 × 10-21 Yibit |
| 10 Kilobit | 8.27180612553 × 10-21 Yibit |
| 20 Kilobit | 1.65436122511 × 10-20 Yibit |
| 25 Kilobit | 2.06795153138 × 10-20 Yibit |
| 50 Kilobit | 4.13590306277 × 10-20 Yibit |
| 100 Kilobit | 8.27180612553 × 10-20 Yibit |
| Reference | Kilobit (kbit) | Yobibit (Yibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 kbit | 1.05879 × 10-21 Yibit |
| A three-minute MP3 | 24000 kbit | 1.98523 × 10-17 Yibit |
| A smartphone photo | 32000 kbit | 2.64698 × 10-17 Yibit |
| A high-definition film | 32000000 kbit | 2.64698 × 10-14 Yibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 400000000 kbit | 3.30872 × 10-13 Yibit |
Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.
Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.
Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.
Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.
Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.
Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.
Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.
Yobibitten er en enhed for digital information på to i firsindstyvende bit, altså 1024 zebibit. Symbolet er Yibit. Den er den største af de binære forstavelser, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har bestemt, og yottabittens binære modstykke.
På dette trin afviger de to skikke med 20,9 procent. Den kløft er højdepunktet i argumentet for de binære forstavelser: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, rammer nu en femtedel forkert, hvilket intet teknikdokument kan tåle. IEC-rækken slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da førstnævnte blev bestemt i 1998.
Da metersystemet fik ronna og quetta i 2022, blev den binære række ikke forlænget tilsvarende. Der findes ingen anerkendte navne over yobi, så en mængde på to i halvfemsindstyvende bit har ingen kortform og må skrives ud. Det er et hul i systemet, som formodentlig fyldes, når nogen har brug for det, skønt intet i dag er i nærheden.
Én yobibit er 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter, altså 128 zebioktetter. Verdens samlede dataforråd ligger på nogle hundrede zettaoktetter, hvilket er en brøkdel af én procent af én yobioktet. Intet af denne skala er bygget, bygges eller er for tiden planlagt.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og den fuldstændighed har sin grund. Et målesystem, hvis regler slipper op ved en vis størrelse, tvinger hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er, hvordan tvetydighed begynder. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og forhindrer det.
For den, der læser faglige dokumenter, er hele den binære rækkes praktiske lære det lille i. Kibit, Mibit, Gibit, Tibit, Pibit, Eibit, Zibit og Yibit er binære; kbit, Mbit, Gbit, Tbit, Pbit, Ebit, Zbit og Ybit er decimale; og forskellen mellem dem vokser fra ubetydelig til en femtedel, jo højere man stiger. En forfatter, der udelader i'et, har ladet læseren gætte.
Én yobibit svarer til 1024 zebibit, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter eller omkring 1,209 yottabit.