| Yottabit (Ybit) | Megabit (Mbit) |
|---|---|
| 1 Yottabit | 1 × 1018 Mbit |
| 2 Yottabit | 2 × 1018 Mbit |
| 3 Yottabit | 3 × 1018 Mbit |
| 4 Yottabit | 4 × 1018 Mbit |
| 5 Yottabit | 5 × 1018 Mbit |
| 10 Yottabit | 1 × 1019 Mbit |
| 20 Yottabit | 2 × 1019 Mbit |
| 25 Yottabit | 2.5 × 1019 Mbit |
| 50 Yottabit | 5 × 1019 Mbit |
| 100 Yottabit | 1 × 1020 Mbit |
| Reference | Yottabit (Ybit) | Megabit (Mbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-21 Ybit | 0.00128 Mbit |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-17 Ybit | 24 Mbit |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-17 Ybit | 32 Mbit |
| A high-definition film | 3.2 × 10-14 Ybit | 32000 Mbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 10-13 Ybit | 400000 Mbit |
Yottabitten er en enhed for digital information på tusind zettabit — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Ybit. I tredive år var den den største enhed, metersystemet bød på, og den beskriver en datamængde, der endnu ikke findes noget sted.
Én yottabit er 125 zettaoktetter. Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verdens samlede informationsforråd ligger omkring én eller to yottabit. Det er den første dataenhed, der virkelig er større end det, den kunne beskrive, og netop det gør den interessant.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 ved den 19. generalkonference for mål og vægt sammen med zetta. Navnene blev opfundet snarere end afledt: de græske og latinske talord var opbrugt af peta og exa, og udvalget havde brug for bogstaver, der ikke allerede var taget som enhedssymboler. Y og Z hørte til de få, der var tilbage, og stavelserne blev bygget om dem.
Længe markerede forstavelsen yotta stigens top og optrådte mest i formodninger og i påstande om efterretningstjenesters lagringsplaner, der viste sig overdrevne. Så føjede generalkonferencen i 2022 ronna og quetta til ovenover, sammen med ronto og quecto nedenunder, fordi datamængderne steg hurtigt nok til, at toppen var i sigte.
At nå én yottaoktet lagring med nutidens teknik ville være et fysisk foretagende. Selv ved de højeste tætheder, der står til rådighed, ville det kræve hundreder af millioner af de største harddiske, der nogensinde er fremstillet, en elforsyning på højde med et lille lands og et byggeprogram over årtier. Begrænsningen ligger ikke i matematikken, men i siliciummet og elektriciteten.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, både fordi forudsigelser om fremtidig datavækst skrives i yottaoktetter, og fordi metersystemets regel er, at hver forstavelse gælder hver enhed. En mængde behøver ikke findes, for at dens navn er vel dannet.
Én yottabit svarer til 1000 zettabit, 125 zettaoktetter eller omkring 0,8272 yobibit.
Megabitten er en enhed for digital information på en million bit. Symbolet er Mbit. Det er den enhed, hvori en internetforbindelses hastighed næsten altid markedsføres, hvilket gør den til en af de få dataenheder, almindelige kunder møder ved navn, hver gang de vælger en tjeneste.
Én megabit er nøjagtig en million bit, ikke 1 048 576. Den forskel får praktiske følger. Én megabit rummer 125 000 oktetter, altså 125 kilooktetter, så en forbindelse på 100 megabit pr. sekund overfører i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. En fil angivet til 500 megaoktetter tager derfor mindst fyrre sekunder og ikke de fire, det markedsførte tal synes at love.
Den faktor otte er grunden til, at så mange tror deres forbindelse langsommere end det, de købte. Intet uærligt sker: branchen angiver gennemstrømningen i bit pr. sekund, fordi det er, hvad det fysiske lag faktisk bærer, mens filhåndteringer angiver størrelse i oktetter, fordi lagringen er ordnet sådan. Begge skikke er rigtige inden for deres område, og regnestykket mellem dem er en division med otte.
Den virkelige gennemstrømning er endnu lavere. Protokolhoveder, fejlrettelse og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel af en forbindelse er som regel 90 til 95 procent af dens nominelle hastighed. Trådløse forbindelser taber mere, fordi mediet deles, og forstyrrelser fremtvinger gentagelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund leverer i praksis ofte omkring 90 og mindre over et belastet trådløst net.
Tallene, der markerer epokerne, er værd at huske. Tidligt bredbånd gav 1 til 8 megabit pr. sekund, kabel og fiber løftede det til 50 og 100, og gigabittjenester er i dag almindelige i byerne. Højopløst video kræver omkring 5 megabit pr. sekund, ultrahøjopløst omkring 25, og et videoopkald mellem to personer 8, så en husstands virkelige behov ligger som regel langt under, hvad den tegner.
I hukommelsen beskriver megabitten kredsenes rummelighed. En hukommelseskreds på 512 megabit rummer 64 megaoktetter, og flere sådanne kredse danner et modul. Fabrikanten tæller i bit, fordi det er, hvad siliciummet rummer; køberen tæller i oktetter, fordi det er, hvad styresystemet melder.
Én megabit svarer til 1 000 000 bit, 1000 kilobit, 125 kilooktetter eller omkring 0,9537 mebibit.