| Kilobit (kbit) | Zettabit (Zbit) |
|---|---|
| 1 Kilobit | 1 × 10-18 Zbit |
| 2 Kilobit | 2 × 10-18 Zbit |
| 3 Kilobit | 3 × 10-18 Zbit |
| 4 Kilobit | 4 × 10-18 Zbit |
| 5 Kilobit | 5 × 10-18 Zbit |
| 10 Kilobit | 1 × 10-17 Zbit |
| 20 Kilobit | 2 × 10-17 Zbit |
| 25 Kilobit | 2.5 × 10-17 Zbit |
| 50 Kilobit | 5 × 10-17 Zbit |
| 100 Kilobit | 1 × 10-16 Zbit |
| Reference | Kilobit (kbit) | Zettabit (Zbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 kbit | 1.28 × 10-18 Zbit |
| A three-minute MP3 | 24000 kbit | 2.4 × 10-14 Zbit |
| A smartphone photo | 32000 kbit | 3.2 × 10-14 Zbit |
| A high-definition film | 32000000 kbit | 3.2 × 10-11 Zbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 400000000 kbit | 4 × 10-10 Zbit |
Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.
Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.
Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.
Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.
Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.
Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.
Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.
Zettabitten er en enhed for digital information på tusind exabit, altså en trilliard bit — et ettal fulgt af enogtyve nuller. Symbolet er Zbit. Det er den største enhed, hvori virkelige, målte datamængder endnu berettes til hverdag, og den kom i almindeligt brug først i de seneste femten år.
Én zettabit er 125 exaoktetter. Udtrykket, der gjorde forstavelsen kendt, var zettabyte-æraen, formet for det øjeblik omkring 2016, da verdens årlige internettrafik for første gang oversteg én zettaoktet. Den tærskel kom godt et årti efter, at årstrafikken for første gang havde passeret én exaoktet, hvilket giver et godt billede af den væksttakt, det handler om.
Skøn over den samlede mængde eksisterende data gives i zettaoktetter. Verdens datasfære — alt, hvad der er lagret på hver server, disk, telefon og hukommelseskort, plus alt, hvad der skabes og straks kasseres — sættes til et sted over hundrede zettaoktetter, hvilket er mere end otte hundrede zettabit. Ingen tæller dette direkte; tallene kommer af fremstillingsstatistik og modeller.
Næsten alt af det frembringes af maskiner og læses aldrig af nogen. Overvågningsvideo, der optages og overskrives, måleværdier fra følere, logfiler, sikkerhedskopier og de mange kopier, redundans kræver, udgør den overvældende del. Den andel, et menneske nogensinde har set, er en forsvindende brøkdel af det hele, og dens andel skrumper hvert år.
Forstavelsen zetta blev antaget i 1991 sammen med yotta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der var tilbage. Z og Y blev valgt til dels, fordi de var ubenyttede, og det navnemønster, der var hentet fra græske og latinske talord, var da allerede blevet løst. Tilføjelserne ronna og quetta i 2022 forlængede stigen opad af samme grund.
Til perspektiv: én zettabit information skrevet som tekst på en enkelt linje af tegn ville strække sig langt ud over solsystemet. Enheden beskriver intet, et menneske kan holde eller håndtere; den beskriver en civilisations samlede frembringelse, og den er nyttig netop, fordi den mængde nu har brug for et navn.
Én zettabit svarer til 1000 exabit, 125 exaoktetter eller omkring 0,8470 zebibit.