| Kilobit (kbit) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|
| 1 Kilobit | 1.25 × 10-16 Eo |
| 2 Kilobit | 2.5 × 10-16 Eo |
| 3 Kilobit | 3.75 × 10-16 Eo |
| 4 Kilobit | 5 × 10-16 Eo |
| 5 Kilobit | 6.25 × 10-16 Eo |
| 10 Kilobit | 1.25 × 10-15 Eo |
| 20 Kilobit | 2.5 × 10-15 Eo |
| 25 Kilobit | 3.125 × 10-15 Eo |
| 50 Kilobit | 6.25 × 10-15 Eo |
| 100 Kilobit | 1.25 × 10-14 Eo |
| Reference | Kilobit (kbit) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 kbit | 1.6 × 10-16 Eo |
| A three-minute MP3 | 24000 kbit | 3 × 10-12 Eo |
| A smartphone photo | 32000 kbit | 4 × 10-12 Eo |
| A high-definition film | 32000000 kbit | 0.000000004 Eo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 400000000 kbit | 0.00000005 Eo |
Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.
Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.
Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.
Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.
Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.
Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.
Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.
Exaoktetten er en enhed for digital information på tusind petaoktetter, altså en milliard gigaoktetter. Symbolet er Eo. Det er den enhed, hvori verdens datastrømme og datalagre tælles, og den tilhører civilisationer snarere end virksomheder eller maskiner.
Det mest citerede tal, der bruger den, er verdens internettrafik, som passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004 og i dag når flere hundrede exaoktetter om måneden. Skrevet som årssum bliver det flere tusinde exaoktetter, hvilket er grunden til, at zettaoktetten blev taget i brug til årstal for et årti siden.
En ofte gentaget påstand vil have, at alle ord, mennesker nogensinde har udtalt, ville blive omkring fem exaoktetter som tekst. Skønnet stammer fra en undersøgelse fra 2003 og er meget groft, men det rammer pointen: fem exaoktetter er i dag mindre end fjorten dages internettrafik. Hvad det nøjagtige tal end er, har datastrømmen gennem nettet for længst overhalet summen af alt, menneskeheden nogensinde har sagt.
Lagring i exaoktetskala findes kun hos de største skyleverandører, og selv dér er den spredt over titals bygninger på flere kontinenter. Årsproduktionen af alle verdens harddiske og al flashhukommelse tilsammen er nogle hundrede exaoktetter, så exaoktetten er også den naturlige enhed til at beskrive en hel erhvervsgrens frembringelse.
Det, der lagres i denne størrelse, er for det meste ikke, hvad folk forestiller sig. Sikkerhedskopier, kopier, logfiler, måleværdier, træningsmateriale til maskinlæring og video, der gemmes af regelhensyn, dominerer. Bevidst skabt menneskeligt arbejde — dokumenter, fotografier, optagelser, som nogen valgte at lave og beholde — er en lille og svindende del af det hele.
Forstavelsen exa har hørt til metersystemet siden 1975, antaget ved samme konference som peta. Dengang var de forstavelser uden anvendelser, bestemt for fuldstændighedens skyld. At begge inden for tredive år blev arbejdsenheder i en kommerciel erhvervsgren er det klareste enkelte mål for, hvor hurtigt den digitale information voksede.
Én exaoktet svarer til 1000 petaoktetter, 1 000 000 000 gigaoktetter, 8 exabit eller omkring 0,8674 exbioktetter.