Omregning fra Petabit til Kilobit

Information om Petabit (Pbit)

Petabitten er en enhed for digital information på tusind terabit, altså en billiard bit. Symbolet er Pbit. Den står på grænsen mellem mængder, der lægges ud til hverdag, og mængder, der endnu hører hjemme i forskningslaboratorier og i totaler summeret over hele net.

Én petabit er 125 teraoktetter. Det er lagringen i cirka hundrede og femogtyve store harddiske af forbrugerslags, eller sagt mere dagligdags omkring tredive tusind timers højopløst video — tre et halvt års uafbrudt seen. Ingen enkelt apparat rummer én petabit; tallet beskriver systemer og ikke genstande.

Enhedens mest slående brug findes i rekorderne for optisk overførsel. Forskerhold i Japan, Nederlandene og andetsteds har ført mere end én petabit pr. sekund gennem en enkelt fibertråd ved at forene flerkernet fiber — flere lysledende veje inden for samme kappe — med hundreder af adskilte bølgelængder og avanceret modulation. De resultater løber over titals kilometer i laboratoriet, ikke over de tusinder, som en søkabel i drift må krydse.

På netniveau beskriver petabitten summeret kapacitet. Et stort datacenters samlede sammenkoblingskapacitet, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og tophastigheden hos de største indholdsnet angives alle i petabit pr. sekund. Det er summer over mange forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.

Også lagringssystemer når petabitskala, skønt de altid mærkes i oktetter. Et stort videnskabeligt arkiv på hundrede petaoktetter rummer otte hundrede petabit, og anlæg af den størrelse findes til genomik, partikelfysik og data fra astronomiske kortlægninger. Partikeldetektorerne ved CERN kasserer den overvældende del af, hvad de ser, netop fordi det at gemme det ville overskride selv disse kapaciteter.

Forstavelsen peta kommer af græsk for fem, fordi én petabit er tusind i femte i bit. Det navnemønster fortsætter opad med exa for seks og zetta for syv, så stigen over petabitten er regelmæssig og let at forlænge.

Én petabit svarer til 1 000 000 000 000 000 bit, 1000 terabit, 125 teraoktetter eller omkring 0,8882 pebibit.

Information om Kilobit (kbit)

Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.

Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.

Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.

Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.

Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.

Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.

Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.