| Petabit (Pbit) | Zebibit (Zibit) |
|---|---|
| 1 Petabit | 0.000000847032947254 Zibit |
| 2 Petabit | 0.00000169406589451 Zibit |
| 3 Petabit | 0.00000254109884176 Zibit |
| 4 Petabit | 0.00000338813178902 Zibit |
| 5 Petabit | 0.00000423516473627 Zibit |
| 10 Petabit | 0.00000847032947254 Zibit |
| 20 Petabit | 0.0000169406589451 Zibit |
| 25 Petabit | 0.0000211758236814 Zibit |
| 50 Petabit | 0.0000423516473627 Zibit |
| 100 Petabit | 0.0000847032947254 Zibit |
| Reference | Petabit (Pbit) | Zebibit (Zibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-12 Pbit | 1.0842 × 10-18 Zibit |
| A three-minute MP3 | 0.000000024 Pbit | 2.03288 × 10-14 Zibit |
| A smartphone photo | 0.000000032 Pbit | 2.71051 × 10-14 Zibit |
| A high-definition film | 0.000032 Pbit | 2.71051 × 10-11 Zibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0004 Pbit | 3.38813 × 10-10 Zibit |
Petabitten er en enhed for digital information på tusind terabit, altså en billiard bit. Symbolet er Pbit. Den står på grænsen mellem mængder, der lægges ud til hverdag, og mængder, der endnu hører hjemme i forskningslaboratorier og i totaler summeret over hele net.
Én petabit er 125 teraoktetter. Det er lagringen i cirka hundrede og femogtyve store harddiske af forbrugerslags, eller sagt mere dagligdags omkring tredive tusind timers højopløst video — tre et halvt års uafbrudt seen. Ingen enkelt apparat rummer én petabit; tallet beskriver systemer og ikke genstande.
Enhedens mest slående brug findes i rekorderne for optisk overførsel. Forskerhold i Japan, Nederlandene og andetsteds har ført mere end én petabit pr. sekund gennem en enkelt fibertråd ved at forene flerkernet fiber — flere lysledende veje inden for samme kappe — med hundreder af adskilte bølgelængder og avanceret modulation. De resultater løber over titals kilometer i laboratoriet, ikke over de tusinder, som en søkabel i drift må krydse.
På netniveau beskriver petabitten summeret kapacitet. Et stort datacenters samlede sammenkoblingskapacitet, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og tophastigheden hos de største indholdsnet angives alle i petabit pr. sekund. Det er summer over mange forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.
Også lagringssystemer når petabitskala, skønt de altid mærkes i oktetter. Et stort videnskabeligt arkiv på hundrede petaoktetter rummer otte hundrede petabit, og anlæg af den størrelse findes til genomik, partikelfysik og data fra astronomiske kortlægninger. Partikeldetektorerne ved CERN kasserer den overvældende del af, hvad de ser, netop fordi det at gemme det ville overskride selv disse kapaciteter.
Forstavelsen peta kommer af græsk for fem, fordi én petabit er tusind i femte i bit. Det navnemønster fortsætter opad med exa for seks og zetta for syv, så stigen over petabitten er regelmæssig og let at forlænge.
Én petabit svarer til 1 000 000 000 000 000 bit, 1000 terabit, 125 teraoktetter eller omkring 0,8882 pebibit.
Zebibitten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende bit, altså 1024 exbibit. Symbolet er Zibit. Den er zettabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 18,1 procent — næsten en femtedel.
Den adskillelse er selve grunden til, at de binære forstavelser blev nødvendige. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, en afrundingsfejl. Her er forskellen stor nok til, at et dokument, der bruger den forkerte, ganske enkelt beretter om en anden mængde, og ingen sammenhæng kan læge tvetydigheden bagefter.
Én zebibit er 147 573 952 589 676 412 928 oktetter, altså 128 exbioktetter. Intet af denne størrelse findes. Summen af alle data, menneskeheden holder, ligger på nogle hundrede zettaoktetter, altså under én zebioktet, så verdens samlede informationsforråd når endnu ikke op på én enhed på dette trin af den binære stige.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for. Det er samme grundsætning, metersystemet følger: hver forstavelse gælder hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu er brugt eller ej. Et system med huller kræver en undtagelsestabel; et uden huller kræver kun reglen.
Hvor zebibitten virkelig kunne dukke op, er i regningen med adresserum. To i halvfjerdsindstyvende er ingen naturlig viserbredde, men mangefold og dele af topotenser går gennem enhver samtale om adressering, og et oplæg, der forbeholdt halvfjerds bit til noget, ville naturligt beskrives i disse vendinger. Sådanne oplæg foreslås nu og da, og intet har endnu været nødvendigt.
At læse symbolet er den praktiske færdighed. Zibit er binært, Zbit er decimalt, og med atten procents afstand er de to ikke udskiftelige i noget dokument, hvor tallet betyder noget. Når en kilde skriver ZB uden forklaring, findes ingen måde at vide, hvad der var ment, og det ærlige svar er at behandle tallet som usikkert med en femtedel.
Én zebibit svarer til 1024 exbibit, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter eller omkring 1,181 zettabit.