Omregning fra Petabit til Teraoktetter

Information om Petabit (Pbit)

Petabitten er en enhed for digital information på tusind terabit, altså en billiard bit. Symbolet er Pbit. Den står på grænsen mellem mængder, der lægges ud til hverdag, og mængder, der endnu hører hjemme i forskningslaboratorier og i totaler summeret over hele net.

Én petabit er 125 teraoktetter. Det er lagringen i cirka hundrede og femogtyve store harddiske af forbrugerslags, eller sagt mere dagligdags omkring tredive tusind timers højopløst video — tre et halvt års uafbrudt seen. Ingen enkelt apparat rummer én petabit; tallet beskriver systemer og ikke genstande.

Enhedens mest slående brug findes i rekorderne for optisk overførsel. Forskerhold i Japan, Nederlandene og andetsteds har ført mere end én petabit pr. sekund gennem en enkelt fibertråd ved at forene flerkernet fiber — flere lysledende veje inden for samme kappe — med hundreder af adskilte bølgelængder og avanceret modulation. De resultater løber over titals kilometer i laboratoriet, ikke over de tusinder, som en søkabel i drift må krydse.

På netniveau beskriver petabitten summeret kapacitet. Et stort datacenters samlede sammenkoblingskapacitet, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og tophastigheden hos de største indholdsnet angives alle i petabit pr. sekund. Det er summer over mange forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.

Også lagringssystemer når petabitskala, skønt de altid mærkes i oktetter. Et stort videnskabeligt arkiv på hundrede petaoktetter rummer otte hundrede petabit, og anlæg af den størrelse findes til genomik, partikelfysik og data fra astronomiske kortlægninger. Partikeldetektorerne ved CERN kasserer den overvældende del af, hvad de ser, netop fordi det at gemme det ville overskride selv disse kapaciteter.

Forstavelsen peta kommer af græsk for fem, fordi én petabit er tusind i femte i bit. Det navnemønster fortsætter opad med exa for seks og zetta for syv, så stigen over petabitten er regelmæssig og let at forlænge.

Én petabit svarer til 1 000 000 000 000 000 bit, 1000 terabit, 125 teraoktetter eller omkring 0,8882 pebibit.

Information om Teraoktet (To)

Teraoktetten er en enhed for digital information på tusind milliarder oktetter, altså tusind gigaoktetter. Symbolet er To. Det er den moderne harddisks enhed og det punkt, hvor personlig lagring holdt op med at være noget, man skulle styre med omhu.

Én teraoktet rummer cirka to hundrede og halvtreds tusind fotografier fra en telefon, eller to hundrede timers højopløst video, eller en kvart million sange. For den, der hverken er erhvervsfotograf eller filmklipper, er en enkelt teraoktet mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil fylde.

Harddiske til hjemmebrug passerede én teraoktet i 2007 og når i dag tyve eller mere. Halvlederdiske kom til de samme rummeligheder langsommere og til højere pris, men med langt større hurtighed, og de to teknikker deler nu markedet mellem rummelighed og ydeevne i stedet for at konkurrere lige på.

Det er ved teraoktetten, at forskellen mellem decimalt og binært bliver synlig nok til at irritere. En disk solgt som én teraoktet rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter; styresystemet deler fire gange med 1024 og melder 0,909 tebioktetter, som det plejer at mærke som 931 gigaoktetter. Manglen synes at være 7 procent, skønt intet i virkeligheden er gået tabt. Ved petaoktetten giver samme regnestykke en kløft på 12 procent.

Sikkerhedskopiering og arkivering bor på denne skala. En husstands fuldstændige samling af fotografier, dokumenter og video rummes som regel i nogle få teraoktetter, hvilket er grunden til, at eksterne diske sælges netop i det interval. Skylagringstjenester prissætter også pr. teraoktet, og økonomien i at holde en anden kopi af alt bærer kun, fordi lagringens stykpris er faldet hurtigere, end mængden er vokset.

I fagligt arbejde er teraoktetten en daglig mængde og ingen milepæl. En optagedag i høj opløsning giver flere teraoktetter råmateriale. En omgang genomsekventering giver nogle hundrede gigaoktetter, så et beskedent laboratorium frembringer teraoktetter om ugen. Begge felter har måttet bygge deres arbejdsgange om det at flytte data, der ikke er plads til på noget net på rimelig tid.

Én teraoktet svarer til 1 000 000 000 000 oktetter, 1000 gigaoktetter, 8 terabit eller omkring 0,9095 tebioktetter.