| Yottaoktetter (Yo) | Kilobit (kbit) |
|---|---|
| 1 Yottaoktet | 8 × 1021 kbit |
| 2 Yottaoktetter | 1.6 × 1022 kbit |
| 3 Yottaoktetter | 2.4 × 1022 kbit |
| 4 Yottaoktetter | 3.2 × 1022 kbit |
| 5 Yottaoktetter | 4 × 1022 kbit |
| 10 Yottaoktetter | 8 × 1022 kbit |
| 20 Yottaoktetter | 1.6 × 1023 kbit |
| 25 Yottaoktetter | 2 × 1023 kbit |
| 50 Yottaoktetter | 4 × 1023 kbit |
| 100 Yottaoktetter | 8 × 1023 kbit |
| Reference | Yottaoktetter (Yo) | Kilobit (kbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.6 × 10-22 Yo | 1.28 kbit |
| A three-minute MP3 | 3 × 10-18 Yo | 24000 kbit |
| A smartphone photo | 4 × 10-18 Yo | 32000 kbit |
| A high-definition film | 4 × 10-15 Yo | 32000000 kbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 5 × 10-14 Yo | 400000000 kbit |
Yottaoktetten er en enhed for digital information på tusind zettaoktetter, altså en kvadrillion oktetter — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Yo. Intet, der findes, måles i yottaoktetter; enheden beskriver en datamængde, verden endnu ikke har frembragt.
Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verden har kun gået en lille del af vejen til sin første yottaoktet. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville den tærskel blive passeret engang i 2040'erne, skønt hver langsigtet forudsigelse i dette felt har ramt forkert i begge retninger.
De fysiske forhindringer er hårde. Ved nutidens harddiskes lagringstæthed ville én yottaoktet kræve noget i retning af hundrede milliarder enheder. At fremstille dem i nuværende takt ville tage århundreder, at drive dem ville kræve mange landes elproduktion, og at huse dem ville fordre et byggeprogram uden fortilfælde. Tallet er ikke urimeligt, men det ligger langt hinsides nutidens industrielle grundlag.
Forskning i tættere lagring findes til dels på grund af dette loft. Datalagring i DNA, som koder information i syntetiske genetiske sekvenser, giver tætheder millioner af gange højere end magnetiske medier, og én yottaoktet DNA ville rummes i et værelse snarere end på et kontinent. At læse og skrive det forbliver langsomt og dyrt, men tæthedsargumentet er, hvad der holder feltet finansieret.
Yottaoktetten optræder også i påstande, der viser sig overdrevne. Beretninger om, at efterretningstjenester byggede anlæg i yottaoktetskala, spredtes vidt i 2010'erne og blev hverken understøttet af byggeriet, elforsyningen eller lagringsmarkedet. Enhver påstand om én yottaoktet af noget kan prøves mod verdens samlede fremstilling, hvilket er en nyttig disciplin.
Mellem 1991 og 2022 var forstavelsen yotta metersystemets top, og derfor var den den naturlige enhed for formodninger. Tilføjelsen af ronna og quetta i 2022 gav systemet tre tierordener mere ovenover, og det siger noget, at dette til dels blev gjort, fordi datamængderne nærmede sig det gamle loft.
Én yottaoktet svarer til 1000 zettaoktetter, 1 000 000 000 000 000 gigaoktetter, 8 yottabit eller omkring 0,8272 yobioktetter.
Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.
Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.
Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.
Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.
Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.
Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.
Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.