| Exabit (Ebit) | Kibioktetter (Kio) |
|---|---|
| 1 Exabit | 122070312500000 Kio |
| 2 Exabit | 244140625000000 Kio |
| 3 Exabit | 366210937500000 Kio |
| 4 Exabit | 488281250000000 Kio |
| 5 Exabit | 610351562500000 Kio |
| 10 Exabit | 1.220703125 × 1015 Kio |
| 20 Exabit | 2.44140625 × 1015 Kio |
| 25 Exabit | 3.0517578125 × 1015 Kio |
| 50 Exabit | 6.103515625 × 1015 Kio |
| 100 Exabit | 1.220703125 × 1016 Kio |
| Reference | Exabit (Ebit) | Kibioktetter (Kio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-15 Ebit | 0.15625 Kio |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-11 Ebit | 2929.69 Kio |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-11 Ebit | 3906.25 Kio |
| A high-definition film | 0.000000032 Ebit | 3906250 Kio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0000004 Ebit | 48828125 Kio |
Exabitten er en enhed for digital information på tusind petabit, altså en trillion bit. Symbolet er Ebit. På den skala beskrives intet apparat, intet kabel og ingen bygning. Exabitten måler hele egnes trafik og hele erhvervsgreners frembringelse over tidsrum.
Én exabit er 125 petaoktetter. Det almindeligste sted at møde enheden er tallene for verdens internettrafik, som plejer at gives i exaoktetter pr. måned. Verdenstrafikken passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004, nåede et hundredetal i 2017 og ligger i dag på flere hundrede, hvilket i bit bliver flere tusinde exabit hver måned.
De summer deler sig på afslørende vis. Den overvældende del er video, og resten domineres af programopdateringer, synkronisering mod skyen og trafik mellem maskiner snarere end af noget, et menneske læser netop da. En enkelt populær film, der udsendes samtidig over hele verden, kan flytte en målbar brøkdel af en exabit på et døgn.
Lagring på denne skala findes kun som sum. Den samlede rummelighed af alle harddiske og al flashhukommelse, der fremstilles på et år, måles i hundreder af exaoktetter, altså i tusinder af exabit. Skøn over alle de data, menneskeheden holder i et givet øjeblik, når titals zettaoktetter, og exabitten er den enhed et trin under, hvori delene i sådanne skøn tælles.
Videnskabelige instrumenter frembringer exabitmængder, før noget af det lagres. Radioteleskopet Square Kilometre Array frembringer rådata i et tempo, der ville fylde exaoktetter på få døgn, og dets udformning hviler på at kassere og sammenfatte i realtid snarere end at optage. Det samme gælder de store partikeldetektorer og højopløste klimasimuleringer.
Forstavelsen exa kommer af græsk for seks, da exabitten er tusind i sjette i bit. Den blev antaget i 1975 sammen med peta, på et tidspunkt hvor ingen ventede, at nogen af dem skulle beskrive andet end astronomiske eller teoretiske mængder. Begge er i dag almindelige enheder i teknologibranchen, hvilket siger noget om, hvor hurtigt tallene voksede.
Én exabit svarer til 1000 petabit, 125 petaoktetter eller omkring 0,8674 exbibit.
Kibioktetten er en enhed for digital information på 1024 oktetter og dermed på 8192 bit. Symbolet er Kio. Den er kilooktettens binære modstykke, og skønt de to kun afviger med 2,4 procent, er det i denne enhed, at en stor del af en datamats indre opbygning faktisk måles.
Det vigtigste eksempel er hukommelsessiden. Processorer styrer ikke hukommelsen oktet for oktet, men i blokke af fast størrelse, og på næsten enhver almindelig arkitektur er den blok 4 kibioktetter. Hver tildeling, et program foretager, rundes op til et mangefold af det, hver post i sidetabellerne beskriver én sådan, og et programs hurtighed afhænger ofte af, hvor godt dets adgangsmønster passer i det fire kibioktetter store gitter.
Disksektorer fortæller en lignende historie. Harddiske brugte 512-oktetters sektorer i årtier, og moderne diske bruger 4 kibioktetter, i takt med hukommelsessiden, så en side kan læses eller skrives i en enkelt handling. Filsystemer tildeler derefter plads i blokke, der selv er topotenser, som regel 4 kibioktetter, og det er derfor, en fil på én oktet tager fire kibioktetter af disken.
Netprotokoller bruger også enheden. Bufferstørrelser, vinduesstørrelser og den største størrelse af mange protokolstrukturer er topotenser, og grænsen på 64 kibioktetter vender tilbage gang på gang: det er den største værdi, et 16-bits længdefelt kan udtrykke, og den begrænser derfor størrelsen af et UDP-datagram, en IP-pakke og flere ældre filformater.
Dette er det almindelige mønster: overalt hvor en grænse kommer af bredden på et binært felt, er grænsen en topotens, og den ærlige måde at skrive den på er med en binær forstavelse. At skrive 64 KB for datagramgrænsen er ikke meget forkert, men at skrive 64 KiB er nøjagtig rigtigt og siger, hvor tallet kommer fra.
I daglig brug er forskellen usynlig. En fil på 200 kilooktetter og en på 200 kibioktetter ligger 4,8 kibioktetter fra hinanden, hvilket ingen mærker. Skelnens værdi er, at den gør regningen bag et tal læselig, hvilket betyder langt mere, jo større tallene bliver.
Én kibioktet svarer til 1024 oktetter, 8192 bit, 8 kibibit eller 1,024 kilooktetter.