| Reference | Exabit (Ebit) | Pebibit (Pibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-15 Ebit | 1.13687 × 10-12 Pibit |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-11 Ebit | 0.0000000213163 Pibit |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-11 Ebit | 0.0000000284217 Pibit |
| A high-definition film | 0.000000032 Ebit | 0.0000284217 Pibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0000004 Ebit | 0.000355271 Pibit |
Exabitten er en enhed for digital information på tusind petabit, altså en trillion bit. Symbolet er Ebit. På den skala beskrives intet apparat, intet kabel og ingen bygning. Exabitten måler hele egnes trafik og hele erhvervsgreners frembringelse over tidsrum.
Én exabit er 125 petaoktetter. Det almindeligste sted at møde enheden er tallene for verdens internettrafik, som plejer at gives i exaoktetter pr. måned. Verdenstrafikken passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004, nåede et hundredetal i 2017 og ligger i dag på flere hundrede, hvilket i bit bliver flere tusinde exabit hver måned.
De summer deler sig på afslørende vis. Den overvældende del er video, og resten domineres af programopdateringer, synkronisering mod skyen og trafik mellem maskiner snarere end af noget, et menneske læser netop da. En enkelt populær film, der udsendes samtidig over hele verden, kan flytte en målbar brøkdel af en exabit på et døgn.
Lagring på denne skala findes kun som sum. Den samlede rummelighed af alle harddiske og al flashhukommelse, der fremstilles på et år, måles i hundreder af exaoktetter, altså i tusinder af exabit. Skøn over alle de data, menneskeheden holder i et givet øjeblik, når titals zettaoktetter, og exabitten er den enhed et trin under, hvori delene i sådanne skøn tælles.
Videnskabelige instrumenter frembringer exabitmængder, før noget af det lagres. Radioteleskopet Square Kilometre Array frembringer rådata i et tempo, der ville fylde exaoktetter på få døgn, og dets udformning hviler på at kassere og sammenfatte i realtid snarere end at optage. Det samme gælder de store partikeldetektorer og højopløste klimasimuleringer.
Forstavelsen exa kommer af græsk for seks, da exabitten er tusind i sjette i bit. Den blev antaget i 1975 sammen med peta, på et tidspunkt hvor ingen ventede, at nogen af dem skulle beskrive andet end astronomiske eller teoretiske mængder. Begge er i dag almindelige enheder i teknologibranchen, hvilket siger noget om, hvor hurtigt tallene voksede.
Én exabit svarer til 1000 petabit, 125 petaoktetter eller omkring 0,8674 exbibit.
Pebibitten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 bit, altså 1024 tebibit eller to i halvtredsindstyvende. Symbolet er Pibit. Den er petabittens binære modstykke, og kløften mellem de to er udvidet til 12,6 procent.
Den udvidelse er værd at se på, for den samler hele argumentet for IEC-forstavelserne i et enkelt tal. Hvert trin op ad stigen ganger afvigelsen med 1,024, så det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er her en ottendedel af mængden og en femtedel ved yobibitten. En skik, der var rimelig for små tal, bliver uholdbar for store.
Én pebibit er 140 737 488 355 328 oktetter, altså 128 tebioktetter. Lagring af denne størrelse findes i superdatamaters hukommelsessystemer, i de hurtigste videnskabelige mellemlagre og i den samlede hukommelse hos meget store klynger. De største maskiner på listen over verdens hurtigste datamater har primærhukommelse målt i pebioktetter, og evnen til at holde en hel simulering i hukommelsen i stedet for på disk er, hvad der overhovedet gør visse beregninger mulige.
Da disse systemer adresseres binært, er den binære enhed den rette, og det decimale tal ville være en tilnærmelse. En klynge med én pebibit hukommelse har ikke én petabit; den har 12,6 procent mere, og en fordeler, der tildelte efter det decimale tal, ville lade netop så meget stå ubrugt.
Enheden optræder også i filsystemers grænser. Flere vidt brugte filsystemer har største diskenheds- eller filstørrelser udtrykt som nøjagtige topotenser, og hvor disse grænser falder i dette område, skrives de naturligt i pebioktetter. Dokumentation, der regner dem om til decimale enheder, mister netop den egenskab, der gjorde dem lette at huske.
I dagligdags databehandling møder man aldrig pebibitten. Den hører til specifikationer, til systemarkitektur og til de største maskiners udformning, og en omregner har brug for den netop til de dokumenter. Overalt hvor den underliggende mængde er en topotens, er dette enheden, der siger det uden afrunding.
Én pebibit svarer til 1024 tebibit, 140 737 488 355 328 oktetter eller omkring 1,126 petabit.