Omregning fra Kibioktetter til Terabit

Information om Kibioktet (Kio)

Kibioktetten er en enhed for digital information på 1024 oktetter og dermed på 8192 bit. Symbolet er Kio. Den er kilooktettens binære modstykke, og skønt de to kun afviger med 2,4 procent, er det i denne enhed, at en stor del af en datamats indre opbygning faktisk måles.

Det vigtigste eksempel er hukommelsessiden. Processorer styrer ikke hukommelsen oktet for oktet, men i blokke af fast størrelse, og på næsten enhver almindelig arkitektur er den blok 4 kibioktetter. Hver tildeling, et program foretager, rundes op til et mangefold af det, hver post i sidetabellerne beskriver én sådan, og et programs hurtighed afhænger ofte af, hvor godt dets adgangsmønster passer i det fire kibioktetter store gitter.

Disksektorer fortæller en lignende historie. Harddiske brugte 512-oktetters sektorer i årtier, og moderne diske bruger 4 kibioktetter, i takt med hukommelsessiden, så en side kan læses eller skrives i en enkelt handling. Filsystemer tildeler derefter plads i blokke, der selv er topotenser, som regel 4 kibioktetter, og det er derfor, en fil på én oktet tager fire kibioktetter af disken.

Netprotokoller bruger også enheden. Bufferstørrelser, vinduesstørrelser og den største størrelse af mange protokolstrukturer er topotenser, og grænsen på 64 kibioktetter vender tilbage gang på gang: det er den største værdi, et 16-bits længdefelt kan udtrykke, og den begrænser derfor størrelsen af et UDP-datagram, en IP-pakke og flere ældre filformater.

Dette er det almindelige mønster: overalt hvor en grænse kommer af bredden på et binært felt, er grænsen en topotens, og den ærlige måde at skrive den på er med en binær forstavelse. At skrive 64 KB for datagramgrænsen er ikke meget forkert, men at skrive 64 KiB er nøjagtig rigtigt og siger, hvor tallet kommer fra.

I daglig brug er forskellen usynlig. En fil på 200 kilooktetter og en på 200 kibioktetter ligger 4,8 kibioktetter fra hinanden, hvilket ingen mærker. Skelnens værdi er, at den gør regningen bag et tal læselig, hvilket betyder langt mere, jo større tallene bliver.

Én kibioktet svarer til 1024 oktetter, 8192 bit, 8 kibibit eller 1,024 kilooktetter.

Information om Terabit (Tbit)

Terabitten er en enhed for digital information på tusind milliarder bit, altså tusind gigabit. Symbolet er Tbit. Det er den skala, hvori internettets egen rygrad måles — ikke forbindelsen ind i et hus, men forbindelserne mellem byer og tværs over havene.

Én terabit er 125 gigaoktetter. Sagt på anden vis er én terabit omtrent den datamængde, der er i hundrede og femogtyve timers højopløst video, eller indholdet på en stor bærbar datamats disk. En enkelt forbindelse på én terabit pr. sekund flytter dermed modstykket til den datamat hvert sekund, uafbrudt.

Søkablerne er der, hvor disse tal bor. Et nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund over en håndfuld fiberpar, med bølgelængdemultipleksering, der lader snesevis af adskilte lyskanaler løbe i den samme glastråd på én gang. De kabler, der er lagt tværs over Atlanterhavet i 2020'erne, når op i hundreder af terabit, dér hvor det første transatlantiske telefonkabel fra 1956 bar seksogtredive samtaler.

Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de tal hører til de mest pålidelige offentlige målinger af, hvor meget internettet faktisk bruges i et givet øjeblik.

Laboratorierekorderne går langt højere. Forskerhold har drevet en enkelt optisk fiber forbi én petabit pr. sekund med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end sådanne forsøg sker over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges i havet, er som regel et årti.

Til lagring bruges terabitten mest i halvlederindustrien, hvor en hukommelsesbriks tæthed angives i terabit pr. kvadratcentimeter eller pr. kapsel. Forbrugervarer mærkes derimod i oktetter: én terabit er 125 gigaoktetter, så en kreds beskrevet som 8 terabit står på hylden som en enhed på én teraoktet.

Én terabit svarer til 1 000 000 000 000 bit, 1000 gigabit, 125 gigaoktetter eller omkring 0,9095 tebibit.