| Kibioktetter (Kio) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|
| 1 Kibioktet | 1.024 × 10-15 Eo |
| 2 Kibioktetter | 2.048 × 10-15 Eo |
| 3 Kibioktetter | 3.072 × 10-15 Eo |
| 4 Kibioktetter | 4.096 × 10-15 Eo |
| 5 Kibioktetter | 5.12 × 10-15 Eo |
| 10 Kibioktetter | 1.024 × 10-14 Eo |
| 20 Kibioktetter | 2.048 × 10-14 Eo |
| 25 Kibioktetter | 2.56 × 10-14 Eo |
| 50 Kibioktetter | 5.12 × 10-14 Eo |
| 100 Kibioktetter | 1.024 × 10-13 Eo |
| Reference | Kibioktetter (Kio) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.15625 Kio | 1.6 × 10-16 Eo |
| A three-minute MP3 | 2929.69 Kio | 3 × 10-12 Eo |
| A smartphone photo | 3906.25 Kio | 4 × 10-12 Eo |
| A high-definition film | 3906250 Kio | 0.000000004 Eo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 48828125 Kio | 0.00000005 Eo |
Kibioktetten er en enhed for digital information på 1024 oktetter og dermed på 8192 bit. Symbolet er Kio. Den er kilooktettens binære modstykke, og skønt de to kun afviger med 2,4 procent, er det i denne enhed, at en stor del af en datamats indre opbygning faktisk måles.
Det vigtigste eksempel er hukommelsessiden. Processorer styrer ikke hukommelsen oktet for oktet, men i blokke af fast størrelse, og på næsten enhver almindelig arkitektur er den blok 4 kibioktetter. Hver tildeling, et program foretager, rundes op til et mangefold af det, hver post i sidetabellerne beskriver én sådan, og et programs hurtighed afhænger ofte af, hvor godt dets adgangsmønster passer i det fire kibioktetter store gitter.
Disksektorer fortæller en lignende historie. Harddiske brugte 512-oktetters sektorer i årtier, og moderne diske bruger 4 kibioktetter, i takt med hukommelsessiden, så en side kan læses eller skrives i en enkelt handling. Filsystemer tildeler derefter plads i blokke, der selv er topotenser, som regel 4 kibioktetter, og det er derfor, en fil på én oktet tager fire kibioktetter af disken.
Netprotokoller bruger også enheden. Bufferstørrelser, vinduesstørrelser og den største størrelse af mange protokolstrukturer er topotenser, og grænsen på 64 kibioktetter vender tilbage gang på gang: det er den største værdi, et 16-bits længdefelt kan udtrykke, og den begrænser derfor størrelsen af et UDP-datagram, en IP-pakke og flere ældre filformater.
Dette er det almindelige mønster: overalt hvor en grænse kommer af bredden på et binært felt, er grænsen en topotens, og den ærlige måde at skrive den på er med en binær forstavelse. At skrive 64 KB for datagramgrænsen er ikke meget forkert, men at skrive 64 KiB er nøjagtig rigtigt og siger, hvor tallet kommer fra.
I daglig brug er forskellen usynlig. En fil på 200 kilooktetter og en på 200 kibioktetter ligger 4,8 kibioktetter fra hinanden, hvilket ingen mærker. Skelnens værdi er, at den gør regningen bag et tal læselig, hvilket betyder langt mere, jo større tallene bliver.
Én kibioktet svarer til 1024 oktetter, 8192 bit, 8 kibibit eller 1,024 kilooktetter.
Exaoktetten er en enhed for digital information på tusind petaoktetter, altså en milliard gigaoktetter. Symbolet er Eo. Det er den enhed, hvori verdens datastrømme og datalagre tælles, og den tilhører civilisationer snarere end virksomheder eller maskiner.
Det mest citerede tal, der bruger den, er verdens internettrafik, som passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004 og i dag når flere hundrede exaoktetter om måneden. Skrevet som årssum bliver det flere tusinde exaoktetter, hvilket er grunden til, at zettaoktetten blev taget i brug til årstal for et årti siden.
En ofte gentaget påstand vil have, at alle ord, mennesker nogensinde har udtalt, ville blive omkring fem exaoktetter som tekst. Skønnet stammer fra en undersøgelse fra 2003 og er meget groft, men det rammer pointen: fem exaoktetter er i dag mindre end fjorten dages internettrafik. Hvad det nøjagtige tal end er, har datastrømmen gennem nettet for længst overhalet summen af alt, menneskeheden nogensinde har sagt.
Lagring i exaoktetskala findes kun hos de største skyleverandører, og selv dér er den spredt over titals bygninger på flere kontinenter. Årsproduktionen af alle verdens harddiske og al flashhukommelse tilsammen er nogle hundrede exaoktetter, så exaoktetten er også den naturlige enhed til at beskrive en hel erhvervsgrens frembringelse.
Det, der lagres i denne størrelse, er for det meste ikke, hvad folk forestiller sig. Sikkerhedskopier, kopier, logfiler, måleværdier, træningsmateriale til maskinlæring og video, der gemmes af regelhensyn, dominerer. Bevidst skabt menneskeligt arbejde — dokumenter, fotografier, optagelser, som nogen valgte at lave og beholde — er en lille og svindende del af det hele.
Forstavelsen exa har hørt til metersystemet siden 1975, antaget ved samme konference som peta. Dengang var de forstavelser uden anvendelser, bestemt for fuldstændighedens skyld. At begge inden for tredive år blev arbejdsenheder i en kommerciel erhvervsgren er det klareste enkelte mål for, hvor hurtigt den digitale information voksede.
Én exaoktet svarer til 1000 petaoktetter, 1 000 000 000 gigaoktetter, 8 exabit eller omkring 0,8674 exbioktetter.