| Petabit (Pbit) | Exbioktetter (Eio) |
|---|---|
| 1 Petabit | 0.000108420217249 Eio |
| 2 Petabit | 0.000216840434497 Eio |
| 3 Petabit | 0.000325260651746 Eio |
| 4 Petabit | 0.000433680868994 Eio |
| 5 Petabit | 0.000542101086243 Eio |
| 10 Petabit | 0.00108420217249 Eio |
| 20 Petabit | 0.00216840434497 Eio |
| 25 Petabit | 0.00271050543121 Eio |
| 50 Petabit | 0.00542101086243 Eio |
| 100 Petabit | 0.0108420217249 Eio |
| Reference | Petabit (Pbit) | Exbioktetter (Eio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-12 Pbit | 1.38778 × 10-16 Eio |
| A three-minute MP3 | 0.000000024 Pbit | 2.60209 × 10-12 Eio |
| A smartphone photo | 0.000000032 Pbit | 3.46945 × 10-12 Eio |
| A high-definition film | 0.000032 Pbit | 0.00000000346945 Eio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0004 Pbit | 0.0000000433681 Eio |
Petabitten er en enhed for digital information på tusind terabit, altså en billiard bit. Symbolet er Pbit. Den står på grænsen mellem mængder, der lægges ud til hverdag, og mængder, der endnu hører hjemme i forskningslaboratorier og i totaler summeret over hele net.
Én petabit er 125 teraoktetter. Det er lagringen i cirka hundrede og femogtyve store harddiske af forbrugerslags, eller sagt mere dagligdags omkring tredive tusind timers højopløst video — tre et halvt års uafbrudt seen. Ingen enkelt apparat rummer én petabit; tallet beskriver systemer og ikke genstande.
Enhedens mest slående brug findes i rekorderne for optisk overførsel. Forskerhold i Japan, Nederlandene og andetsteds har ført mere end én petabit pr. sekund gennem en enkelt fibertråd ved at forene flerkernet fiber — flere lysledende veje inden for samme kappe — med hundreder af adskilte bølgelængder og avanceret modulation. De resultater løber over titals kilometer i laboratoriet, ikke over de tusinder, som en søkabel i drift må krydse.
På netniveau beskriver petabitten summeret kapacitet. Et stort datacenters samlede sammenkoblingskapacitet, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og tophastigheden hos de største indholdsnet angives alle i petabit pr. sekund. Det er summer over mange forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.
Også lagringssystemer når petabitskala, skønt de altid mærkes i oktetter. Et stort videnskabeligt arkiv på hundrede petaoktetter rummer otte hundrede petabit, og anlæg af den størrelse findes til genomik, partikelfysik og data fra astronomiske kortlægninger. Partikeldetektorerne ved CERN kasserer den overvældende del af, hvad de ser, netop fordi det at gemme det ville overskride selv disse kapaciteter.
Forstavelsen peta kommer af græsk for fem, fordi én petabit er tusind i femte i bit. Det navnemønster fortsætter opad med exa for seks og zetta for syv, så stigen over petabitten er regelmæssig og let at forlænge.
Én petabit svarer til 1 000 000 000 000 000 bit, 1000 terabit, 125 teraoktetter eller omkring 0,8882 pebibit.
Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.
Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.
Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.
Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.
Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.
Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.