| Exbioktetter (Eio) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|
| 1 Exbioktet | 1.15292150461 Eo |
| 2 Exbioktetter | 2.30584300921 Eo |
| 3 Exbioktetter | 3.45876451382 Eo |
| 4 Exbioktetter | 4.61168601843 Eo |
| 5 Exbioktetter | 5.76460752303 Eo |
| 10 Exbioktetter | 11.5292150461 Eo |
| 20 Exbioktetter | 23.0584300921 Eo |
| 25 Exbioktetter | 28.8230376152 Eo |
| 50 Exbioktetter | 57.6460752303 Eo |
| 100 Exbioktetter | 115.292150461 Eo |
| Reference | Exbioktetter (Eio) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.38778 × 10-16 Eio | 1.6 × 10-16 Eo |
| A three-minute MP3 | 2.60209 × 10-12 Eio | 3 × 10-12 Eo |
| A smartphone photo | 3.46945 × 10-12 Eio | 4 × 10-12 Eo |
| A high-definition film | 0.00000000346945 Eio | 0.000000004 Eo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0000000433681 Eio | 0.00000005 Eo |
Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.
Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.
Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.
Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.
Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.
Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.
Exaoktetten er en enhed for digital information på tusind petaoktetter, altså en milliard gigaoktetter. Symbolet er Eo. Det er den enhed, hvori verdens datastrømme og datalagre tælles, og den tilhører civilisationer snarere end virksomheder eller maskiner.
Det mest citerede tal, der bruger den, er verdens internettrafik, som passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004 og i dag når flere hundrede exaoktetter om måneden. Skrevet som årssum bliver det flere tusinde exaoktetter, hvilket er grunden til, at zettaoktetten blev taget i brug til årstal for et årti siden.
En ofte gentaget påstand vil have, at alle ord, mennesker nogensinde har udtalt, ville blive omkring fem exaoktetter som tekst. Skønnet stammer fra en undersøgelse fra 2003 og er meget groft, men det rammer pointen: fem exaoktetter er i dag mindre end fjorten dages internettrafik. Hvad det nøjagtige tal end er, har datastrømmen gennem nettet for længst overhalet summen af alt, menneskeheden nogensinde har sagt.
Lagring i exaoktetskala findes kun hos de største skyleverandører, og selv dér er den spredt over titals bygninger på flere kontinenter. Årsproduktionen af alle verdens harddiske og al flashhukommelse tilsammen er nogle hundrede exaoktetter, så exaoktetten er også den naturlige enhed til at beskrive en hel erhvervsgrens frembringelse.
Det, der lagres i denne størrelse, er for det meste ikke, hvad folk forestiller sig. Sikkerhedskopier, kopier, logfiler, måleværdier, træningsmateriale til maskinlæring og video, der gemmes af regelhensyn, dominerer. Bevidst skabt menneskeligt arbejde — dokumenter, fotografier, optagelser, som nogen valgte at lave og beholde — er en lille og svindende del af det hele.
Forstavelsen exa har hørt til metersystemet siden 1975, antaget ved samme konference som peta. Dengang var de forstavelser uden anvendelser, bestemt for fuldstændighedens skyld. At begge inden for tredive år blev arbejdsenheder i en kommerciel erhvervsgren er det klareste enkelte mål for, hvor hurtigt den digitale information voksede.
Én exaoktet svarer til 1000 petaoktetter, 1 000 000 000 gigaoktetter, 8 exabit eller omkring 0,8674 exbioktetter.