| Exbioktetter (Eio) | Mebioktetter (Mio) |
|---|---|
| 1 Exbioktet | 1099511627776 Mio |
| 2 Exbioktetter | 2199023255552 Mio |
| 3 Exbioktetter | 3298534883328 Mio |
| 4 Exbioktetter | 4398046511104 Mio |
| 5 Exbioktetter | 5497558138880 Mio |
| 10 Exbioktetter | 10995116277760 Mio |
| 20 Exbioktetter | 21990232555520 Mio |
| 25 Exbioktetter | 27487790694400 Mio |
| 50 Exbioktetter | 54975581388800 Mio |
| 100 Exbioktetter | 109951162777600 Mio |
| Reference | Exbioktetter (Eio) | Mebioktetter (Mio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.38778 × 10-16 Eio | 0.000152588 Mio |
| A three-minute MP3 | 2.60209 × 10-12 Eio | 2.86102 Mio |
| A smartphone photo | 3.46945 × 10-12 Eio | 3.8147 Mio |
| A high-definition film | 0.00000000346945 Eio | 3814.7 Mio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0000000433681 Eio | 47683.7 Mio |
Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.
Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.
Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.
Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.
Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.
Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.
Mebioktetten er en enhed for digital information på 1 048 576 oktetter, altså 1024 kibioktetter. Symbolet er Mio. Den er megaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 4,9 procent — det punkt, hvor en omhyggelig forfatter begynder at skelne dem.
Enhedens synligste hjem er processorens mellemlager. Den hurtige hukommelse, der bygges ind i en processor for at holde nyligt brugte data, målsættes binært, og nutidens kredse bærer mellemlagre målt i mebioktetter: nogle hundrede kibioktetter på andet niveau og titals mebioktetter på tredje. De tal er nøjagtige topotenser, fordi mellemlageret adresseres ved at dele en adresse i faste bitfelter.
Blokstørrelser og buffere følger samme logik. Filsystemer tildeler i blokke, databasemotorer læser i sider, komprimeringsværktøjer arbejder i vinduer, og alt dette er topotenser, oftest nogle få mebioktetter. Et værktøj, der tilbyder en buffer på 16 megaoktetter, mener næsten altid 16 mebioktetter, fordi den underliggende tildeling er en forskydning og ingen multiplikation.
Skelnen er blevet synlig for almindelige brugere gennem forskellen mellem, hvad en hentning angiver, og hvad en filhåndtering melder. En fil beskrevet som 100 megaoktetter på et websted er ofte 100 mebioktetter på disken, eller omvendt, og de 4,9 procent, der følger, rækker til at få en fremdriftslinje til at se forkert ud, uden at noget faktisk er galt.
Som skala rummer én mebioktet en million tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang roman, eller fem hundrede sider. Det er også et enkelt fotografi fra et beskedent kamera, eller otte sekunders højopløst video. Samme enhed beskriver altså både en vældig mængde tekst og en forsvindende mængde video, hvilket siger en hel del om de to gengivelsers indbyrdes omkostning.
IEC-skrivningen Mio bruges i faglig dokumentation, i Linux-kernen, i filsystemsværktøjer og i standarder. Den forbliver sjælden i forbrugerprogrammer, hvor MB skrives for begge mængder. Når et tal betyder noget, er den sikreste vane at regne i oktetter og omregne en enkelt gang til sidst.
Én mebioktet svarer til 1 048 576 oktetter, 1024 kibioktetter, 8 mebibit eller omkring 1,049 megaoktetter.