| Exbioktetter (Eio) | Zebioktetter (Zio) |
|---|---|
| 1 Exbioktet | 0.0009765625 Zio |
| 2 Exbioktetter | 0.001953125 Zio |
| 3 Exbioktetter | 0.0029296875 Zio |
| 4 Exbioktetter | 0.00390625 Zio |
| 5 Exbioktetter | 0.0048828125 Zio |
| 10 Exbioktetter | 0.009765625 Zio |
| 20 Exbioktetter | 0.01953125 Zio |
| 25 Exbioktetter | 0.0244140625 Zio |
| 50 Exbioktetter | 0.048828125 Zio |
| 100 Exbioktetter | 0.09765625 Zio |
| Reference | Exbioktetter (Eio) | Zebioktetter (Zio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.38778 × 10-16 Eio | 1.35525 × 10-19 Zio |
| A three-minute MP3 | 2.60209 × 10-12 Eio | 2.5411 × 10-15 Zio |
| A smartphone photo | 3.46945 × 10-12 Eio | 3.38813 × 10-15 Zio |
| A high-definition film | 0.00000000346945 Eio | 3.38813 × 10-12 Zio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0000000433681 Eio | 4.23516 × 10-11 Zio |
Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.
Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.
Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.
Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.
Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.
Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.
Zebioktetten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende oktetter, altså 1024 exbioktetter. Symbolet er Zio. Den er zettaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent.
Intet af denne størrelse findes. Den samlede mængde data, menneskeheden holder, med hver kopi og hver sikkerhedskopi medregnet, skønnes til nogle hundrede zettaoktetter, og én zebioktet er 1,18 zettaoktetter, så verden holder nogle hundrede af disse enheder i alt. Det er den første binære enhed, for hvilken verdens hele forråd er et lille mangefold og ikke et stort.
Enheden er bestemt for fuldstændighedens skyld og ikke til brug, et bevidst træk ved både metersystemet og IEC's. Hver forstavelse gælder hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Zio, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system, der slap op for navne på et vilkårligt punkt, ville tvinge hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er dér, tvetydigheden fødes.
Der findes ét sted, hvor enheden ville opstå naturligt. Lagringsadressering ud over 64 bit er udformet uden at have været nødvendig: filsystemet ZFS bruger blokvisere på 128 bit, hvilket giver det en teoretisk rummelighed langt hinsides enhver binær forstavelse med et navn. Hvor et sådant oplæg angiver mellemliggende grænser, falder de grænser i dette område og skrives med rette i zebioktetter.
Kløften på 18,1 procent mellem zebioktet og zettaoktet er værd at holde i hovedet ved læsning af prognoser. Forudsigelser om verdens datavækst udgives i zettaoktetter, og enhver, der er regnet binært, men berettet decimalt, rammer forkert med næsten en femtedel. Da sådanne prognoser allerede er grove, er den fejl ikke den største usikkerhedskilde, men den er en, man kan undgå.
Symbolet Zio er, som alle IEC-symboler, et stort bogstav fulgt af et lille i og derefter enheden. Det er tilstedeværelsen af det i, og ikke nogen påstand i teksten, der utvetydigt fortæller læseren, hvilken mængde der menes, og et dokument, der udelader det, har ikke sagt, hvad det synes at have sagt.
Én zebioktet svarer til 1024 exbioktetter, 1 180 591 620 717 411 303 424 oktetter, 8 zebibit eller omkring 1,181 zettaoktetter.