| Zettaoktetter (Zo) | Kibioktetter (Kio) |
|---|---|
| 1 Zettaoktet | 9.765625 × 1017 Kio |
| 2 Zettaoktetter | 1.953125 × 1018 Kio |
| 3 Zettaoktetter | 2.9296875 × 1018 Kio |
| 4 Zettaoktetter | 3.90625 × 1018 Kio |
| 5 Zettaoktetter | 4.8828125 × 1018 Kio |
| 10 Zettaoktetter | 9.765625 × 1018 Kio |
| 20 Zettaoktetter | 1.953125 × 1019 Kio |
| 25 Zettaoktetter | 2.44140625 × 1019 Kio |
| 50 Zettaoktetter | 4.8828125 × 1019 Kio |
| 100 Zettaoktetter | 9.765625 × 1019 Kio |
| Reference | Zettaoktetter (Zo) | Kibioktetter (Kio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.6 × 10-19 Zo | 0.15625 Kio |
| A three-minute MP3 | 3 × 10-15 Zo | 2929.69 Kio |
| A smartphone photo | 4 × 10-15 Zo | 3906.25 Kio |
| A high-definition film | 4 × 10-12 Zo | 3906250 Kio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 5 × 10-11 Zo | 48828125 Kio |
Zettaoktetten er en enhed for digital information på tusind exaoktetter, altså en trilliard oktetter. Symbolet er Zo. Det er den enhed, hvori verdens samlede datamængde nu beskrives, og den eneste dataenhed, der har lagt navn til en epoke.
Navnet kom af udtrykket zettabyte-æraen, i brug siden omkring 2016, da verdens årlige internettrafik for første gang oversteg én zettaoktet. Skøn over verdens datasfære — hver fil lagret hvor som helst, plus alt hvad der skabes og straks kasseres — passerede hundrede zettaoktetter nogle år senere og bliver ved med at stige med titals zettaoktetter om året.
At forstå, hvad disse tal omfatter, vejer tungere end tallene selv. De tæller kopier. Ét enkelt fotografi i en telefon findes også i telefonens sikkerhedskopi, på to servere i en skyleverandørs datacenter, i et mellemlagringslag og måske i et træningsmateriale til maskinlæring. At tælle lagrede oktetter i stedet for adskilte værker puster summen op med en stor faktor, som ingen nogensinde har målt nøjagtigt.
Summens sammensætning domineres af noget, ingen ser på. Overvågnings- og sikkerhedsvideo, for størstedelen overskrevet inden for uger, er den enkeltvis største kategori. Data fra følere og måleværdier fra industriudstyr, køretøjer og bygninger kommer dernæst. Materiale skrevet af mennesker, af hvilken art det end er, er et mindretal, og tekst er en afrundingsfejl inden for det mindretal.
Fremstillingen sætter en hård grænse for summen. Alle verdens lagringsfabrikker tilsammen frembringer nogle hundrede exaoktetter ny rummelighed om året, hvilket er en brøkdel af én zettaoktet, så det meste af de data, der skabes, lagres aldrig overhovedet. De behandles, efterhånden som de kommer, og kasseres, og dette er et bevidst udformningsvalg og ingen fiasko.
For størrelsesfornemmelse: én zettaoktet ville være omkring otte milliarder store harddiske af forbrugerslags, altså cirka én pr. menneske på jorden. Stablet fladt ville så mange diske danne en søjle, der nåede langt ud over månen. Enheden beskriver en mængde, der kun findes som sum over en hel planets industri.
Én zettaoktet svarer til 1000 exaoktetter, 1 000 000 000 000 gigaoktetter, 8 zettabit eller omkring 0,8470 zebioktetter.
Kibioktetten er en enhed for digital information på 1024 oktetter og dermed på 8192 bit. Symbolet er Kio. Den er kilooktettens binære modstykke, og skønt de to kun afviger med 2,4 procent, er det i denne enhed, at en stor del af en datamats indre opbygning faktisk måles.
Det vigtigste eksempel er hukommelsessiden. Processorer styrer ikke hukommelsen oktet for oktet, men i blokke af fast størrelse, og på næsten enhver almindelig arkitektur er den blok 4 kibioktetter. Hver tildeling, et program foretager, rundes op til et mangefold af det, hver post i sidetabellerne beskriver én sådan, og et programs hurtighed afhænger ofte af, hvor godt dets adgangsmønster passer i det fire kibioktetter store gitter.
Disksektorer fortæller en lignende historie. Harddiske brugte 512-oktetters sektorer i årtier, og moderne diske bruger 4 kibioktetter, i takt med hukommelsessiden, så en side kan læses eller skrives i en enkelt handling. Filsystemer tildeler derefter plads i blokke, der selv er topotenser, som regel 4 kibioktetter, og det er derfor, en fil på én oktet tager fire kibioktetter af disken.
Netprotokoller bruger også enheden. Bufferstørrelser, vinduesstørrelser og den største størrelse af mange protokolstrukturer er topotenser, og grænsen på 64 kibioktetter vender tilbage gang på gang: det er den største værdi, et 16-bits længdefelt kan udtrykke, og den begrænser derfor størrelsen af et UDP-datagram, en IP-pakke og flere ældre filformater.
Dette er det almindelige mønster: overalt hvor en grænse kommer af bredden på et binært felt, er grænsen en topotens, og den ærlige måde at skrive den på er med en binær forstavelse. At skrive 64 KB for datagramgrænsen er ikke meget forkert, men at skrive 64 KiB er nøjagtig rigtigt og siger, hvor tallet kommer fra.
I daglig brug er forskellen usynlig. En fil på 200 kilooktetter og en på 200 kibioktetter ligger 4,8 kibioktetter fra hinanden, hvilket ingen mærker. Skelnens værdi er, at den gør regningen bag et tal læselig, hvilket betyder langt mere, jo større tallene bliver.
Én kibioktet svarer til 1024 oktetter, 8192 bit, 8 kibibit eller 1,024 kilooktetter.