| Zettaoktetter (Zo) | Exabit (Ebit) |
|---|---|
| 1 Zettaoktet | 8000 Ebit |
| 2 Zettaoktetter | 16000 Ebit |
| 3 Zettaoktetter | 24000 Ebit |
| 4 Zettaoktetter | 32000 Ebit |
| 5 Zettaoktetter | 40000 Ebit |
| 10 Zettaoktetter | 80000 Ebit |
| 20 Zettaoktetter | 160000 Ebit |
| 25 Zettaoktetter | 200000 Ebit |
| 50 Zettaoktetter | 400000 Ebit |
| 100 Zettaoktetter | 800000 Ebit |
| Reference | Zettaoktetter (Zo) | Exabit (Ebit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.6 × 10-19 Zo | 1.28 × 10-15 Ebit |
| A three-minute MP3 | 3 × 10-15 Zo | 2.4 × 10-11 Ebit |
| A smartphone photo | 4 × 10-15 Zo | 3.2 × 10-11 Ebit |
| A high-definition film | 4 × 10-12 Zo | 0.000000032 Ebit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 5 × 10-11 Zo | 0.0000004 Ebit |
Zettaoktetten er en enhed for digital information på tusind exaoktetter, altså en trilliard oktetter. Symbolet er Zo. Det er den enhed, hvori verdens samlede datamængde nu beskrives, og den eneste dataenhed, der har lagt navn til en epoke.
Navnet kom af udtrykket zettabyte-æraen, i brug siden omkring 2016, da verdens årlige internettrafik for første gang oversteg én zettaoktet. Skøn over verdens datasfære — hver fil lagret hvor som helst, plus alt hvad der skabes og straks kasseres — passerede hundrede zettaoktetter nogle år senere og bliver ved med at stige med titals zettaoktetter om året.
At forstå, hvad disse tal omfatter, vejer tungere end tallene selv. De tæller kopier. Ét enkelt fotografi i en telefon findes også i telefonens sikkerhedskopi, på to servere i en skyleverandørs datacenter, i et mellemlagringslag og måske i et træningsmateriale til maskinlæring. At tælle lagrede oktetter i stedet for adskilte værker puster summen op med en stor faktor, som ingen nogensinde har målt nøjagtigt.
Summens sammensætning domineres af noget, ingen ser på. Overvågnings- og sikkerhedsvideo, for størstedelen overskrevet inden for uger, er den enkeltvis største kategori. Data fra følere og måleværdier fra industriudstyr, køretøjer og bygninger kommer dernæst. Materiale skrevet af mennesker, af hvilken art det end er, er et mindretal, og tekst er en afrundingsfejl inden for det mindretal.
Fremstillingen sætter en hård grænse for summen. Alle verdens lagringsfabrikker tilsammen frembringer nogle hundrede exaoktetter ny rummelighed om året, hvilket er en brøkdel af én zettaoktet, så det meste af de data, der skabes, lagres aldrig overhovedet. De behandles, efterhånden som de kommer, og kasseres, og dette er et bevidst udformningsvalg og ingen fiasko.
For størrelsesfornemmelse: én zettaoktet ville være omkring otte milliarder store harddiske af forbrugerslags, altså cirka én pr. menneske på jorden. Stablet fladt ville så mange diske danne en søjle, der nåede langt ud over månen. Enheden beskriver en mængde, der kun findes som sum over en hel planets industri.
Én zettaoktet svarer til 1000 exaoktetter, 1 000 000 000 000 gigaoktetter, 8 zettabit eller omkring 0,8470 zebioktetter.
Exabitten er en enhed for digital information på tusind petabit, altså en trillion bit. Symbolet er Ebit. På den skala beskrives intet apparat, intet kabel og ingen bygning. Exabitten måler hele egnes trafik og hele erhvervsgreners frembringelse over tidsrum.
Én exabit er 125 petaoktetter. Det almindeligste sted at møde enheden er tallene for verdens internettrafik, som plejer at gives i exaoktetter pr. måned. Verdenstrafikken passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004, nåede et hundredetal i 2017 og ligger i dag på flere hundrede, hvilket i bit bliver flere tusinde exabit hver måned.
De summer deler sig på afslørende vis. Den overvældende del er video, og resten domineres af programopdateringer, synkronisering mod skyen og trafik mellem maskiner snarere end af noget, et menneske læser netop da. En enkelt populær film, der udsendes samtidig over hele verden, kan flytte en målbar brøkdel af en exabit på et døgn.
Lagring på denne skala findes kun som sum. Den samlede rummelighed af alle harddiske og al flashhukommelse, der fremstilles på et år, måles i hundreder af exaoktetter, altså i tusinder af exabit. Skøn over alle de data, menneskeheden holder i et givet øjeblik, når titals zettaoktetter, og exabitten er den enhed et trin under, hvori delene i sådanne skøn tælles.
Videnskabelige instrumenter frembringer exabitmængder, før noget af det lagres. Radioteleskopet Square Kilometre Array frembringer rådata i et tempo, der ville fylde exaoktetter på få døgn, og dets udformning hviler på at kassere og sammenfatte i realtid snarere end at optage. Det samme gælder de store partikeldetektorer og højopløste klimasimuleringer.
Forstavelsen exa kommer af græsk for seks, da exabitten er tusind i sjette i bit. Den blev antaget i 1975 sammen med peta, på et tidspunkt hvor ingen ventede, at nogen af dem skulle beskrive andet end astronomiske eller teoretiske mængder. Begge er i dag almindelige enheder i teknologibranchen, hvilket siger noget om, hvor hurtigt tallene voksede.
Én exabit svarer til 1000 petabit, 125 petaoktetter eller omkring 0,8674 exbibit.