| Zettabit (Zbit) | Oktetter (octet) |
|---|---|
| 1 Zettabit | 1.25 × 1020 octet |
| 2 Zettabit | 2.5 × 1020 octet |
| 3 Zettabit | 3.75 × 1020 octet |
| 4 Zettabit | 5 × 1020 octet |
| 5 Zettabit | 6.25 × 1020 octet |
| 10 Zettabit | 1.25 × 1021 octet |
| 20 Zettabit | 2.5 × 1021 octet |
| 25 Zettabit | 3.125 × 1021 octet |
| 50 Zettabit | 6.25 × 1021 octet |
| 100 Zettabit | 1.25 × 1022 octet |
| Reference | Zettabit (Zbit) | Oktetter (octet) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-18 Zbit | 160 octet |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-14 Zbit | 3000000 octet |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-14 Zbit | 4000000 octet |
| A high-definition film | 3.2 × 10-11 Zbit | 4 × 109 octet |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 10-10 Zbit | 5 × 1010 octet |
Zettabitten er en enhed for digital information på tusind exabit, altså en trilliard bit — et ettal fulgt af enogtyve nuller. Symbolet er Zbit. Det er den største enhed, hvori virkelige, målte datamængder endnu berettes til hverdag, og den kom i almindeligt brug først i de seneste femten år.
Én zettabit er 125 exaoktetter. Udtrykket, der gjorde forstavelsen kendt, var zettabyte-æraen, formet for det øjeblik omkring 2016, da verdens årlige internettrafik for første gang oversteg én zettaoktet. Den tærskel kom godt et årti efter, at årstrafikken for første gang havde passeret én exaoktet, hvilket giver et godt billede af den væksttakt, det handler om.
Skøn over den samlede mængde eksisterende data gives i zettaoktetter. Verdens datasfære — alt, hvad der er lagret på hver server, disk, telefon og hukommelseskort, plus alt, hvad der skabes og straks kasseres — sættes til et sted over hundrede zettaoktetter, hvilket er mere end otte hundrede zettabit. Ingen tæller dette direkte; tallene kommer af fremstillingsstatistik og modeller.
Næsten alt af det frembringes af maskiner og læses aldrig af nogen. Overvågningsvideo, der optages og overskrives, måleværdier fra følere, logfiler, sikkerhedskopier og de mange kopier, redundans kræver, udgør den overvældende del. Den andel, et menneske nogensinde har set, er en forsvindende brøkdel af det hele, og dens andel skrumper hvert år.
Forstavelsen zetta blev antaget i 1991 sammen med yotta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der var tilbage. Z og Y blev valgt til dels, fordi de var ubenyttede, og det navnemønster, der var hentet fra græske og latinske talord, var da allerede blevet løst. Tilføjelserne ronna og quetta i 2022 forlængede stigen opad af samme grund.
Til perspektiv: én zettabit information skrevet som tekst på en enkelt linje af tegn ville strække sig langt ud over solsystemet. Enheden beskriver intet, et menneske kan holde eller håndtere; den beskriver en civilisations samlede frembringelse, og den er nyttig netop, fordi den mængde nu har brug for et navn.
Én zettabit svarer til 1000 exabit, 125 exaoktetter eller omkring 0,8470 zebibit.
Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.
En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.
Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.
Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.
Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.
Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.
Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.