Omregning fra Zettabit til Petaoktetter

Information om Zettabit (Zbit)

Zettabitten er en enhed for digital information på tusind exabit, altså en trilliard bit — et ettal fulgt af enogtyve nuller. Symbolet er Zbit. Det er den største enhed, hvori virkelige, målte datamængder endnu berettes til hverdag, og den kom i almindeligt brug først i de seneste femten år.

Én zettabit er 125 exaoktetter. Udtrykket, der gjorde forstavelsen kendt, var zettabyte-æraen, formet for det øjeblik omkring 2016, da verdens årlige internettrafik for første gang oversteg én zettaoktet. Den tærskel kom godt et årti efter, at årstrafikken for første gang havde passeret én exaoktet, hvilket giver et godt billede af den væksttakt, det handler om.

Skøn over den samlede mængde eksisterende data gives i zettaoktetter. Verdens datasfære — alt, hvad der er lagret på hver server, disk, telefon og hukommelseskort, plus alt, hvad der skabes og straks kasseres — sættes til et sted over hundrede zettaoktetter, hvilket er mere end otte hundrede zettabit. Ingen tæller dette direkte; tallene kommer af fremstillingsstatistik og modeller.

Næsten alt af det frembringes af maskiner og læses aldrig af nogen. Overvågningsvideo, der optages og overskrives, måleværdier fra følere, logfiler, sikkerhedskopier og de mange kopier, redundans kræver, udgør den overvældende del. Den andel, et menneske nogensinde har set, er en forsvindende brøkdel af det hele, og dens andel skrumper hvert år.

Forstavelsen zetta blev antaget i 1991 sammen med yotta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der var tilbage. Z og Y blev valgt til dels, fordi de var ubenyttede, og det navnemønster, der var hentet fra græske og latinske talord, var da allerede blevet løst. Tilføjelserne ronna og quetta i 2022 forlængede stigen opad af samme grund.

Til perspektiv: én zettabit information skrevet som tekst på en enkelt linje af tegn ville strække sig langt ud over solsystemet. Enheden beskriver intet, et menneske kan holde eller håndtere; den beskriver en civilisations samlede frembringelse, og den er nyttig netop, fordi den mængde nu har brug for et navn.

Én zettabit svarer til 1000 exabit, 125 exaoktetter eller omkring 0,8470 zebibit.

Information om Petaoktet (Po)

Petaoktetten er en enhed for digital information på tusind teraoktetter, altså en million gigaoktetter. Symbolet er Po. Det er den institutionelle lagrings enhed: den skala, hvor data tilhører en organisation og ikke en person, og hvor det at bevare dem bliver en budgetpost og ikke en eftertanke.

Én petaoktet er cirka lagringen i tusind store harddiske af forbrugerslags, eller teksten i alle bøger, der nogensinde er udgivet, flere gange. I video er det omkring tyve tusind timer i ultrahøj opløsning, eller to et halvt års uafbrudt seen. Hele kataloget hos en stor strømningstjeneste, bevaret én gang pr. kvalitetstrin, løber op i nogle få petaoktetter.

Videnskaben nåede denne skala først. Den store hadronkollider ved CERN optager titals petaoktetter om året, efter at dens udløsersystemer allerede har kasseret mere end 99,99 procent af, hvad detektorerne ser, og hele arkivet løber op i flere hundrede petaoktetter. Astronomien, genomikken og klimamodelleringen holder arkiver af sammenlignelig størrelse, og kunsten at passe dem blev et eget forskningsfelt.

Kommercielt beskriver petaoktetten lagringen i ét enkelt datacenter og ikke en virksomheds samlede. En stor organisation holder titals eller hundreder af petaoktetter spredt over mange steder, og de største skyleverandører holder exaoktetter. I denne størrelse er de praktiske vanskeligheder ikke rummeligheden, men strømmen der holder diskene snurrende, kølingen og visheden om, at en del af udstyret svigter i ethvert øjeblik.

Det sidste punkt styrer udformningen. I en petaoktetopstilling er diskhavarier ikke undtagelseshændelser, men en uafbrudt baggrundsrate, så systemet bygges til bestandigt at miste apparater og genopbygge uden afbrydelse. Data lagres med sletningskoder spredt over mange maskiner, og ingen enkelt kopi af noget betros.

At læse én petaoktet er i sig selv et problem. Selv ved ti gigaoktetter i sekundet, en takt få systemer holder, tager en fuldstændig gennemgang mere end et døgn. Derfor udformes analyse i denne størrelse til at føre beregningen hen til data i stedet for data hen til beregningen, en omvending, der har formet hele feltet for fordelt behandling.

Én petaoktet svarer til 1000 teraoktetter, 1 000 000 gigaoktetter, 8 petabit eller omkring 0,8882 pebioktetter.