Omregning fra 25 Kilobit til Megaoktetter

Information om Kilobit (kbit)

Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.

Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.

Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.

Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.

Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.

Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.

Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.

Information om Megaoktet (Mo)

Megaoktetten er en enhed for digital information på en million oktetter, altså otte millioner bit. Symbolet er Mo. Det er den enkelte fils enhed: et fotografi, en sang, et dokument, hentningen af et program måles alle i megaoktetter, hvilket gør den til den dataenhed, der oftest læses i dagligdagen.

De sædvanlige tal er værd at bære med sig. Et fotografi fra en telefon er 2 til 5 megaoktetter, et ubehandlet fotografi fra et systemkamera 25 til 50. En komprimeret sang 3 til 10. Et minuts højopløst video omkring 100. Et langt tekstdokument mindre end én. En opdatering af styresystemet er flere tusinde, hvilket er grunden til, at den i stedet angives i gigaoktetter.

Megaoktetten bærer desuden datahistoriens mest berygtede enhedsfejl. Den såkaldte 1,44 MB-diskette rummer hverken 1,44 millioner oktetter eller 1,44 gange 1 048 576. Dens rummelighed er 1440 kibioktetter, altså 1 474 560 oktetter: fabrikanterne gangede et binært kilo med et decimalt tusind og frembragte et tal, der ikke passer i noget system overhovedet. Det er stadig skoleeksemplet på, hvorfor IEC-forstavelserne var nødvendige.

Kompaktpladerne er renere: en almindelig plade rummer omkring 700 megaoktetter data, eller 74 til 80 minutters lyd, og den rummelighed var i et årti den praktiske grænse for at udbrede programmer. Før dem betød udgivelse af et program en kasse disketter, og efter dem rummede en DVD omkring 4,7 gigaoktetter, næsten syv gange så meget.

Hukommelsesstørrelserne nåede megaoktetterne i begyndelsen af halvfemserne og blev der et årti. Fire megaoktetter var behageligt i 1993 og utilstrækkeligt i 1998, hvilket følger de grafiske brugerflader og webbens ankomst. I dag tager et enkelt faneblad i en webbrowser rutinemæssigt mere hukommelse end en hel datamat fra den tid.

Kløften mellem decimalt og binært betyder noget i denne størrelse. Én megaoktet er en million oktetter, men én mebioktet er 1 048 576, og en fil, som ét program angiver til 100 MB, kan i et andet vises som 95,4 MB. Forskellen er 4,9 procent: lille nok til at overses og stor nok til at vække strid om, hvorvidt en hentning gik rigtigt til.

Én megaoktet svarer til 1 000 000 oktetter, 1000 kilooktetter, 8 megabit eller omkring 0,9537 mebioktetter.