Omregning fra Megaoktetter til Bit

Information om Megaoktet (Mo)

Megaoktetten er en enhed for digital information på en million oktetter, altså otte millioner bit. Symbolet er Mo. Det er den enkelte fils enhed: et fotografi, en sang, et dokument, hentningen af et program måles alle i megaoktetter, hvilket gør den til den dataenhed, der oftest læses i dagligdagen.

De sædvanlige tal er værd at bære med sig. Et fotografi fra en telefon er 2 til 5 megaoktetter, et ubehandlet fotografi fra et systemkamera 25 til 50. En komprimeret sang 3 til 10. Et minuts højopløst video omkring 100. Et langt tekstdokument mindre end én. En opdatering af styresystemet er flere tusinde, hvilket er grunden til, at den i stedet angives i gigaoktetter.

Megaoktetten bærer desuden datahistoriens mest berygtede enhedsfejl. Den såkaldte 1,44 MB-diskette rummer hverken 1,44 millioner oktetter eller 1,44 gange 1 048 576. Dens rummelighed er 1440 kibioktetter, altså 1 474 560 oktetter: fabrikanterne gangede et binært kilo med et decimalt tusind og frembragte et tal, der ikke passer i noget system overhovedet. Det er stadig skoleeksemplet på, hvorfor IEC-forstavelserne var nødvendige.

Kompaktpladerne er renere: en almindelig plade rummer omkring 700 megaoktetter data, eller 74 til 80 minutters lyd, og den rummelighed var i et årti den praktiske grænse for at udbrede programmer. Før dem betød udgivelse af et program en kasse disketter, og efter dem rummede en DVD omkring 4,7 gigaoktetter, næsten syv gange så meget.

Hukommelsesstørrelserne nåede megaoktetterne i begyndelsen af halvfemserne og blev der et årti. Fire megaoktetter var behageligt i 1993 og utilstrækkeligt i 1998, hvilket følger de grafiske brugerflader og webbens ankomst. I dag tager et enkelt faneblad i en webbrowser rutinemæssigt mere hukommelse end en hel datamat fra den tid.

Kløften mellem decimalt og binært betyder noget i denne størrelse. Én megaoktet er en million oktetter, men én mebioktet er 1 048 576, og en fil, som ét program angiver til 100 MB, kan i et andet vises som 95,4 MB. Forskellen er 4,9 procent: lille nok til at overses og stor nok til at vække strid om, hvorvidt en hentning gik rigtigt til.

Én megaoktet svarer til 1 000 000 oktetter, 1000 kilooktetter, 8 megabit eller omkring 0,9537 mebioktetter.

Information om Bit (bit)

Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.

En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.

Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.

I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.

I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.

Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.

Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.