| Tebibit (Tibit) | Zebioktetter (Zio) |
|---|---|
| 1 Tebibit | 1.16415321827 × 10-10 Zio |
| 2 Tebibit | 2.32830643654 × 10-10 Zio |
| 3 Tebibit | 3.49245965481 × 10-10 Zio |
| 4 Tebibit | 4.65661287308 × 10-10 Zio |
| 5 Tebibit | 5.82076609135 × 10-10 Zio |
| 10 Tebibit | 0.00000000116415321827 Zio |
| 20 Tebibit | 0.00000000232830643654 Zio |
| 25 Tebibit | 0.00000000291038304567 Zio |
| 50 Tebibit | 0.00000000582076609135 Zio |
| 100 Tebibit | 0.0000000116415321827 Zio |
| Reference | Tebibit (Tibit) | Zebioktetter (Zio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.00000000116415 Tibit | 1.35525 × 10-19 Zio |
| A three-minute MP3 | 0.0000218279 Tibit | 2.5411 × 10-15 Zio |
| A smartphone photo | 0.0000291038 Tibit | 3.38813 × 10-15 Zio |
| A high-definition film | 0.0291038 Tibit | 3.38813 × 10-12 Zio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.363798 Tibit | 4.23516 × 10-11 Zio |
Tebibitten er en enhed for digital information på 1 099 511 627 776 bit, altså 1024 gibibit eller to i fyrretyvende. Symbolet er Tibit. Den er terabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 10 procent — det punkt, hvor skelnen holder op med at være pedanteri og bliver et pengespørgsmål.
De ti procent er selve grunden til, at IEC-forstavelserne findes. Ved kibibitten var afvigelsen 2,4 procent og kunne vinkes bort; her er den en tiendedel af mængden. I en aftale om lagringsudstyr, i en tjenesteaftale der lover rummelighed, eller i en specifikation en leverandør skal opfylde, er en tiendedel forskellen mellem opfyldelse og aftalebrud.
Enhedens virkelige hjem er flashhukommelsen, hvor brikker nu fremstilles med rummeligheder på én tebibit og mere ved at stable cellelag lodret. En moderne flashbrik kan rumme én eller to tebibit, og en kapsel med otte af dem rummer én teraoktet rå rummelighed, hvorfra reserveblokke og styringstillæg trækkes fra, før noget når brugeren.
Én tebibit er 137 438 953 472 oktetter, altså 128 gibioktetter. Praktisk set er det lagringen i en telefon i mellemklassen, eller et par timers ukomprimeret højopløst video. Enheden beskriver lagringsapparaters råstof snarere end noget, et menneske håndterer direkte.
Også filsystemer tæller binært i denne størrelse. En diskenhed, som ét værktøj angiver til 16 tebioktetter og et andet til 17,6 teraoktetter, er den samme diskenhed, og forskellen ligger helt i regningens grundtal. Den, der passer lagring, lærer at tjekke, hvilken skik et værktøj følger, før to tal fra forskellige kilder sammenlignes.
Rigtig skrivning er Tibit, med stort T og lille i. Den ses i flashhukommelsers datablade, i filsystemernes dokumentation og i standarder, og næsten intet andet sted. Netop det lille i er det eneste pålidelige tegn på, at et tal er binært, og derfor bruger omhyggelig faglig skrivning det, selv når forskellen synes lille.
Én tebibit svarer til 1 099 511 627 776 bit, 1024 gibibit, 137 438 953 472 oktetter eller omkring 1,100 terabit.
Zebioktetten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende oktetter, altså 1024 exbioktetter. Symbolet er Zio. Den er zettaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent.
Intet af denne størrelse findes. Den samlede mængde data, menneskeheden holder, med hver kopi og hver sikkerhedskopi medregnet, skønnes til nogle hundrede zettaoktetter, og én zebioktet er 1,18 zettaoktetter, så verden holder nogle hundrede af disse enheder i alt. Det er den første binære enhed, for hvilken verdens hele forråd er et lille mangefold og ikke et stort.
Enheden er bestemt for fuldstændighedens skyld og ikke til brug, et bevidst træk ved både metersystemet og IEC's. Hver forstavelse gælder hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Zio, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system, der slap op for navne på et vilkårligt punkt, ville tvinge hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er dér, tvetydigheden fødes.
Der findes ét sted, hvor enheden ville opstå naturligt. Lagringsadressering ud over 64 bit er udformet uden at have været nødvendig: filsystemet ZFS bruger blokvisere på 128 bit, hvilket giver det en teoretisk rummelighed langt hinsides enhver binær forstavelse med et navn. Hvor et sådant oplæg angiver mellemliggende grænser, falder de grænser i dette område og skrives med rette i zebioktetter.
Kløften på 18,1 procent mellem zebioktet og zettaoktet er værd at holde i hovedet ved læsning af prognoser. Forudsigelser om verdens datavækst udgives i zettaoktetter, og enhver, der er regnet binært, men berettet decimalt, rammer forkert med næsten en femtedel. Da sådanne prognoser allerede er grove, er den fejl ikke den største usikkerhedskilde, men den er en, man kan undgå.
Symbolet Zio er, som alle IEC-symboler, et stort bogstav fulgt af et lille i og derefter enheden. Det er tilstedeværelsen af det i, og ikke nogen påstand i teksten, der utvetydigt fortæller læseren, hvilken mængde der menes, og et dokument, der udelader det, har ikke sagt, hvad det synes at have sagt.
Én zebioktet svarer til 1024 exbioktetter, 1 180 591 620 717 411 303 424 oktetter, 8 zebibit eller omkring 1,181 zettaoktetter.