| Mebioktetter (Mio) | Exbibit (Eibit) |
|---|---|
| 1 Mebioktet | 7.27595761418 × 10-12 Eibit |
| 2 Mebioktetter | 1.45519152284 × 10-11 Eibit |
| 3 Mebioktetter | 2.18278728426 × 10-11 Eibit |
| 4 Mebioktetter | 2.91038304567 × 10-11 Eibit |
| 5 Mebioktetter | 3.63797880709 × 10-11 Eibit |
| 10 Mebioktetter | 7.27595761418 × 10-11 Eibit |
| 20 Mebioktetter | 1.45519152284 × 10-10 Eibit |
| 25 Mebioktetter | 1.81898940355 × 10-10 Eibit |
| 50 Mebioktetter | 3.63797880709 × 10-10 Eibit |
| 100 Mebioktetter | 7.27595761418 × 10-10 Eibit |
| Reference | Mebioktetter (Mio) | Exbibit (Eibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.000152588 Mio | 1.11022 × 10-15 Eibit |
| A three-minute MP3 | 2.86102 Mio | 2.08167 × 10-11 Eibit |
| A smartphone photo | 3.8147 Mio | 2.77556 × 10-11 Eibit |
| A high-definition film | 3814.7 Mio | 0.0000000277556 Eibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 47683.7 Mio | 0.000000346945 Eibit |
Mebioktetten er en enhed for digital information på 1 048 576 oktetter, altså 1024 kibioktetter. Symbolet er Mio. Den er megaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 4,9 procent — det punkt, hvor en omhyggelig forfatter begynder at skelne dem.
Enhedens synligste hjem er processorens mellemlager. Den hurtige hukommelse, der bygges ind i en processor for at holde nyligt brugte data, målsættes binært, og nutidens kredse bærer mellemlagre målt i mebioktetter: nogle hundrede kibioktetter på andet niveau og titals mebioktetter på tredje. De tal er nøjagtige topotenser, fordi mellemlageret adresseres ved at dele en adresse i faste bitfelter.
Blokstørrelser og buffere følger samme logik. Filsystemer tildeler i blokke, databasemotorer læser i sider, komprimeringsværktøjer arbejder i vinduer, og alt dette er topotenser, oftest nogle få mebioktetter. Et værktøj, der tilbyder en buffer på 16 megaoktetter, mener næsten altid 16 mebioktetter, fordi den underliggende tildeling er en forskydning og ingen multiplikation.
Skelnen er blevet synlig for almindelige brugere gennem forskellen mellem, hvad en hentning angiver, og hvad en filhåndtering melder. En fil beskrevet som 100 megaoktetter på et websted er ofte 100 mebioktetter på disken, eller omvendt, og de 4,9 procent, der følger, rækker til at få en fremdriftslinje til at se forkert ud, uden at noget faktisk er galt.
Som skala rummer én mebioktet en million tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang roman, eller fem hundrede sider. Det er også et enkelt fotografi fra et beskedent kamera, eller otte sekunders højopløst video. Samme enhed beskriver altså både en vældig mængde tekst og en forsvindende mængde video, hvilket siger en hel del om de to gengivelsers indbyrdes omkostning.
IEC-skrivningen Mio bruges i faglig dokumentation, i Linux-kernen, i filsystemsværktøjer og i standarder. Den forbliver sjælden i forbrugerprogrammer, hvor MB skrives for begge mængder. Når et tal betyder noget, er den sikreste vane at regne i oktetter og omregne en enkelt gang til sidst.
Én mebioktet svarer til 1 048 576 oktetter, 1024 kibioktetter, 8 mebibit eller omkring 1,049 megaoktetter.
Exbibitten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende bit, altså 1024 pebibit. Symbolet er Eibit. Den er exabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 15,3 procent.
To i tresindstyvende er et tal af særlig vigtighed i databehandlingen, for tres ligger nær de fireogtres adressebit i en moderne processor. En 64-bitsmaskine kan adressere seksten exbioktetter hukommelse, og det tal — 16 EiB — er hele arkitekturens teoretiske loft. Det står i processorhåndbøger, i styresystemernes dokumentation og i specifikationen for hvert 64-bits filsystem.
Ingen maskine er i nærheden af at bruge det område. Nutidens processorer virkeliggør kun otteogfyrre eller syvoghalvtreds af de fireogtres adressebit, for at trække ledninger til hele bredden ville koste silicium til et adresserum, ingen kan fylde. De ubenyttede bit er forbeholdt, og at udvide udførelsen er ligetil, så snart hukommelsesstørrelserne gør det umagen værd — netop det var meningen med fra begyndelsen at vælge fireogtres.
Én exbibit er 144 115 188 075 855 872 oktetter, altså 128 pebioktetter. Det er mere lagring, end nogen enkelt organisation holder, og sammenligneligt med den samlede årsproduktion hos en stor del af lagringsbranchen. Som alle større binære enheder beskriver den grænser og rummeligheder i specifikationer og ikke noget, der er bygget.
Enheden er også den, hvori filsystemernes konstruktører fastsætter deres største størrelser. Filsystemer bygget om 64-bits blokvisere har naturligt grænser ved nøjagtige topotenser, og flere vidt udbredte angiver største diskenhedsstørrelser i exbioktetter. De tal er ingen ønsker: de er den aritmetiske følge af viserbredden og vil holde, til arkitekturen ændres.
At læse symbolet rigtigt betyder noget her. Eibit er exbibitten; Ebit er exabitten; EB og EiB er oktetformerne af hver. I et dokument, hvor en forskel på femten procent er betydningsfuld — og i denne størrelse er den det altid — bærer tilstedeværelsen eller fraværet af det lille i hele meningen.
Én exbibit svarer til 1024 pebibit, 144 115 188 075 855 872 oktetter eller omkring 1,153 exabit.