Omregning fra 5 Yobibit til Kibioktetter

=

Byt om

Formel til omregning af Yobibit (Yibit) til Kibioktetter (Kio)

Mere information

Omregningstabel Yobibit til Kibioktetter

Yobibit (Yibit)Kibioktetter (Kio)
1 Yobibit1.4757395259 × 1020 Kio
2 Yobibit2.95147905179 × 1020 Kio
3 Yobibit4.42721857769 × 1020 Kio
4 Yobibit5.90295810359 × 1020 Kio
5 Yobibit7.37869762948 × 1020 Kio
10 Yobibit1.4757395259 × 1021 Kio
20 Yobibit2.95147905179 × 1021 Kio
25 Yobibit3.68934881474 × 1021 Kio
50 Yobibit7.37869762948 × 1021 Kio
100 Yobibit1.4757395259 × 1022 Kio

Referenceværdier for data

ReferenceYobibit (Yibit)Kibioktetter (Kio)
A plain text message (160 characters)1.05879 × 10-21 Yibit0.15625 Kio
A three-minute MP31.98523 × 10-17 Yibit2929.69 Kio
A smartphone photo2.64698 × 10-17 Yibit3906.25 Kio
A high-definition film2.64698 × 10-14 Yibit3906250 Kio
A dual-layer Blu-ray disc3.30872 × 10-13 Yibit48828125 Kio

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Yobibit (Yibit)

Yobibitten er en enhed for digital information på to i firsindstyvende bit, altså 1024 zebibit. Symbolet er Yibit. Den er den største af de binære forstavelser, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har bestemt, og yottabittens binære modstykke.

På dette trin afviger de to skikke med 20,9 procent. Den kløft er højdepunktet i argumentet for de binære forstavelser: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, rammer nu en femtedel forkert, hvilket intet teknikdokument kan tåle. IEC-rækken slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da førstnævnte blev bestemt i 1998.

Da metersystemet fik ronna og quetta i 2022, blev den binære række ikke forlænget tilsvarende. Der findes ingen anerkendte navne over yobi, så en mængde på to i halvfemsindstyvende bit har ingen kortform og må skrives ud. Det er et hul i systemet, som formodentlig fyldes, når nogen har brug for det, skønt intet i dag er i nærheden.

Én yobibit er 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter, altså 128 zebioktetter. Verdens samlede dataforråd ligger på nogle hundrede zettaoktetter, hvilket er en brøkdel af én procent af én yobioktet. Intet af denne skala er bygget, bygges eller er for tiden planlagt.

Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og den fuldstændighed har sin grund. Et målesystem, hvis regler slipper op ved en vis størrelse, tvinger hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er, hvordan tvetydighed begynder. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og forhindrer det.

For den, der læser faglige dokumenter, er hele den binære rækkes praktiske lære det lille i. Kibit, Mibit, Gibit, Tibit, Pibit, Eibit, Zibit og Yibit er binære; kbit, Mbit, Gbit, Tbit, Pbit, Ebit, Zbit og Ybit er decimale; og forskellen mellem dem vokser fra ubetydelig til en femtedel, jo højere man stiger. En forfatter, der udelader i'et, har ladet læseren gætte.

Én yobibit svarer til 1024 zebibit, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter eller omkring 1,209 yottabit.


Information om Kibioktet (Kio)

Kibioktetten er en enhed for digital information på 1024 oktetter og dermed på 8192 bit. Symbolet er Kio. Den er kilooktettens binære modstykke, og skønt de to kun afviger med 2,4 procent, er det i denne enhed, at en stor del af en datamats indre opbygning faktisk måles.

Det vigtigste eksempel er hukommelsessiden. Processorer styrer ikke hukommelsen oktet for oktet, men i blokke af fast størrelse, og på næsten enhver almindelig arkitektur er den blok 4 kibioktetter. Hver tildeling, et program foretager, rundes op til et mangefold af det, hver post i sidetabellerne beskriver én sådan, og et programs hurtighed afhænger ofte af, hvor godt dets adgangsmønster passer i det fire kibioktetter store gitter.

Disksektorer fortæller en lignende historie. Harddiske brugte 512-oktetters sektorer i årtier, og moderne diske bruger 4 kibioktetter, i takt med hukommelsessiden, så en side kan læses eller skrives i en enkelt handling. Filsystemer tildeler derefter plads i blokke, der selv er topotenser, som regel 4 kibioktetter, og det er derfor, en fil på én oktet tager fire kibioktetter af disken.

Netprotokoller bruger også enheden. Bufferstørrelser, vinduesstørrelser og den største størrelse af mange protokolstrukturer er topotenser, og grænsen på 64 kibioktetter vender tilbage gang på gang: det er den største værdi, et 16-bits længdefelt kan udtrykke, og den begrænser derfor størrelsen af et UDP-datagram, en IP-pakke og flere ældre filformater.

Dette er det almindelige mønster: overalt hvor en grænse kommer af bredden på et binært felt, er grænsen en topotens, og den ærlige måde at skrive den på er med en binær forstavelse. At skrive 64 KB for datagramgrænsen er ikke meget forkert, men at skrive 64 KiB er nøjagtig rigtigt og siger, hvor tallet kommer fra.

I daglig brug er forskellen usynlig. En fil på 200 kilooktetter og en på 200 kibioktetter ligger 4,8 kibioktetter fra hinanden, hvilket ingen mærker. Skelnens værdi er, at den gør regningen bag et tal læselig, hvilket betyder langt mere, jo større tallene bliver.

Én kibioktet svarer til 1024 oktetter, 8192 bit, 8 kibibit eller 1,024 kilooktetter.