Omregning fra 3 Mebibit til Kilooktetter

Information om Mebibit (Mibit)

Mebibitten er en enhed for digital information på 1 048 576 bit, altså 1024 kibibit eller to i tyvende. Symbolet er Mibit. Den er megabittens binære modstykke, og forskellen mellem de to er vokset til 4,9 procent — lille nok til at overses i forbifarten, stor nok til at betyde noget i en specifikation.

Dens naturlige hjem er halvlederhukommelsen, hvor rummeligheden bestemmes af kredsens adresseledninger. En hukommelsesbrik med tyve adressebit når nøjagtig 1 048 576 pladser, så tæthederne lander på topotenser og ikke på runde decimaltal. En kreds, der i et katalog beskrives som 512 megabit, er meget ofte 512 mebibit i virkeligheden, altså 537 megabit, og det er databladet, der taler sandt.

Den vane er gammel og tilsigtet. Halvlederfabrikanter har altid målsat hukommelse binært, fordi ledningsføringen gør ethvert andet valg ødselt: en adressebus er et fast antal ledninger, og kun at bruge en del af det område, den kan nå, kaster silicium bort. Lagringsfabrikanterne havde ingen sådan tvang, og netop derfor gik de to brancher fra hinanden.

Som mængdefornemmelse er én mebibit 131 072 oktetter, altså omkring 128 kibioktetter. Det er omtrent indholdet af en lang bog som ren tekst, eller et enkelt billede med lav opløsning. I nettermer er det et hundrededels sekund af en gigabitforbindelse.

IEC-forstavelserne blev indført i 1998 til dels, fordi tilnærmelsen fra dette niveau og opad holder op med at være ufarlig. At købe en komponent beskrevet som én megabit og få én mebibit er en overraskelse på fem procent; ved tebibitten er samme forveksling en overraskelse på ti procent, og i en kontrakt for et datacenter er det en virkelig pengesum.

Rigtigt brug er i dag almindeligt i standarddokumenter, i datablade for udstyr og i styresystemernes indre, og sjældent i reklame og forbrugerprogrammer. Den bedste regel ved læsning af et tal er at spørge, hvilken branche der frembragte det: beskriver det hukommelse eller en kreds, antag binært; beskriver det lagring eller en forbindelse, antag decimalt.

Én mebibit svarer til 1 048 576 bit, 1024 kibibit, 131 072 oktetter eller omkring 1,049 megabit.

Information om Kilooktet (ko)

Kilooktetten er en enhed for digital information på tusind oktetter og dermed på otte tusind bit. Symbolet er ko. Den er den mindste af de dagligdags lagerenheder, og i to årtier var den den enhed, hvori en datamats hele rummelighed blev beskrevet.

Én kilooktet rummer tusind tegn tekst uden diakritiske mærker, altså omkring to hundrede ord eller en tredjedel side. Et kort brevs rene tekstfil er nogle få kilooktetter. Næsten intet andet i nutidens databrug er så lille: et tomt dokument fra et tekstbehandlingsprogram vejer allerede titals kilooktetter, fordi filformatet slæber opsætning, skrifttyper og beskrivende oplysninger med rundt om teksten.

Enhedens historiske betydning er svær at overdrive. Apple II blev leveret med 4 kilooktetter hukommelse, Commodore 64 tog sit navn af sine 64, og IBM's første persondatamat kunne adressere 640. Programmer af virkelig indviklethed — regneark, tekstbehandlere, spil med billede og lyd — blev skrevet for at rummes inden for de tal, hvilket krævede en disciplin, der stort set er forsvundet.

Kilooktetten er også der, hvor forvirringen mellem decimalt og binært begyndte. Hukommelse kom i enheder på 1024 oktetter, fordi adresseringen er binær, og alle kaldte det én kilooktet. Diskfabrikanterne talte i sande tusinder. De to skikke afviger med 2,4 procent, ubetydeligt i denne størrelse, men samme fejl hober sig op ved hvert trin og når 10 procent ved teraoktetten.

IEC løste tvetydigheden i 1998 ved at bestemme kibioktetten til 1024 oktetter og lade kilooktetten stå ved nøjagtig 1000. Styresystemerne har taget dette op ujævnt: nogle angiver filstørrelser i sande kilooktetter, andre deler stadig med 1024, mens de skriver ko, og enkelte skriver nu Kio korrekt.

Hvor enheden stadig ses dagligt, er i netprotokoller og i størrelsen på webbens små bestanddele. En sides formatark, et ikon, et certifikat, en indstillingsfil, en indeksside i en database — alt dette måles i kilooktetter, og den sædvanlige hukommelsesside i de fleste processorer er 4 kibioktetter, nær nok 4 kilooktetter til samtale, men ikke til regning.

Én kilooktet svarer til 1000 oktetter, 8000 bit, 8 kilobit eller omkring 0,9766 kibioktetter.