| Kilooktetter (ko) | Yobibit (Yibit) |
|---|---|
| 1 Kilooktet | 6.61744490042 × 10-21 Yibit |
| 2 Kilooktetter | 1.32348898008 × 10-20 Yibit |
| 3 Kilooktetter | 1.98523347013 × 10-20 Yibit |
| 4 Kilooktetter | 2.64697796017 × 10-20 Yibit |
| 5 Kilooktetter | 3.30872245021 × 10-20 Yibit |
| 10 Kilooktetter | 6.61744490042 × 10-20 Yibit |
| 20 Kilooktetter | 1.32348898008 × 10-19 Yibit |
| 25 Kilooktetter | 1.65436122511 × 10-19 Yibit |
| 50 Kilooktetter | 3.30872245021 × 10-19 Yibit |
| 100 Kilooktetter | 6.61744490042 × 10-19 Yibit |
| Reference | Kilooktetter (ko) | Yobibit (Yibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.16 ko | 1.05879 × 10-21 Yibit |
| A three-minute MP3 | 3000 ko | 1.98523 × 10-17 Yibit |
| A smartphone photo | 4000 ko | 2.64698 × 10-17 Yibit |
| A high-definition film | 4000000 ko | 2.64698 × 10-14 Yibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 50000000 ko | 3.30872 × 10-13 Yibit |
Kilooktetten er en enhed for digital information på tusind oktetter og dermed på otte tusind bit. Symbolet er ko. Den er den mindste af de dagligdags lagerenheder, og i to årtier var den den enhed, hvori en datamats hele rummelighed blev beskrevet.
Én kilooktet rummer tusind tegn tekst uden diakritiske mærker, altså omkring to hundrede ord eller en tredjedel side. Et kort brevs rene tekstfil er nogle få kilooktetter. Næsten intet andet i nutidens databrug er så lille: et tomt dokument fra et tekstbehandlingsprogram vejer allerede titals kilooktetter, fordi filformatet slæber opsætning, skrifttyper og beskrivende oplysninger med rundt om teksten.
Enhedens historiske betydning er svær at overdrive. Apple II blev leveret med 4 kilooktetter hukommelse, Commodore 64 tog sit navn af sine 64, og IBM's første persondatamat kunne adressere 640. Programmer af virkelig indviklethed — regneark, tekstbehandlere, spil med billede og lyd — blev skrevet for at rummes inden for de tal, hvilket krævede en disciplin, der stort set er forsvundet.
Kilooktetten er også der, hvor forvirringen mellem decimalt og binært begyndte. Hukommelse kom i enheder på 1024 oktetter, fordi adresseringen er binær, og alle kaldte det én kilooktet. Diskfabrikanterne talte i sande tusinder. De to skikke afviger med 2,4 procent, ubetydeligt i denne størrelse, men samme fejl hober sig op ved hvert trin og når 10 procent ved teraoktetten.
IEC løste tvetydigheden i 1998 ved at bestemme kibioktetten til 1024 oktetter og lade kilooktetten stå ved nøjagtig 1000. Styresystemerne har taget dette op ujævnt: nogle angiver filstørrelser i sande kilooktetter, andre deler stadig med 1024, mens de skriver ko, og enkelte skriver nu Kio korrekt.
Hvor enheden stadig ses dagligt, er i netprotokoller og i størrelsen på webbens små bestanddele. En sides formatark, et ikon, et certifikat, en indstillingsfil, en indeksside i en database — alt dette måles i kilooktetter, og den sædvanlige hukommelsesside i de fleste processorer er 4 kibioktetter, nær nok 4 kilooktetter til samtale, men ikke til regning.
Én kilooktet svarer til 1000 oktetter, 8000 bit, 8 kilobit eller omkring 0,9766 kibioktetter.
Yobibitten er en enhed for digital information på to i firsindstyvende bit, altså 1024 zebibit. Symbolet er Yibit. Den er den største af de binære forstavelser, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har bestemt, og yottabittens binære modstykke.
På dette trin afviger de to skikke med 20,9 procent. Den kløft er højdepunktet i argumentet for de binære forstavelser: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, rammer nu en femtedel forkert, hvilket intet teknikdokument kan tåle. IEC-rækken slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da førstnævnte blev bestemt i 1998.
Da metersystemet fik ronna og quetta i 2022, blev den binære række ikke forlænget tilsvarende. Der findes ingen anerkendte navne over yobi, så en mængde på to i halvfemsindstyvende bit har ingen kortform og må skrives ud. Det er et hul i systemet, som formodentlig fyldes, når nogen har brug for det, skønt intet i dag er i nærheden.
Én yobibit er 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter, altså 128 zebioktetter. Verdens samlede dataforråd ligger på nogle hundrede zettaoktetter, hvilket er en brøkdel af én procent af én yobioktet. Intet af denne skala er bygget, bygges eller er for tiden planlagt.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og den fuldstændighed har sin grund. Et målesystem, hvis regler slipper op ved en vis størrelse, tvinger hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er, hvordan tvetydighed begynder. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og forhindrer det.
For den, der læser faglige dokumenter, er hele den binære rækkes praktiske lære det lille i. Kibit, Mibit, Gibit, Tibit, Pibit, Eibit, Zibit og Yibit er binære; kbit, Mbit, Gbit, Tbit, Pbit, Ebit, Zbit og Ybit er decimale; og forskellen mellem dem vokser fra ubetydelig til en femtedel, jo højere man stiger. En forfatter, der udelader i'et, har ladet læseren gætte.
Én yobibit svarer til 1024 zebibit, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter eller omkring 1,209 yottabit.