Omregning fra Kilooktetter til Oktetter

Information om Kilooktet (ko)

Kilooktetten er en enhed for digital information på tusind oktetter og dermed på otte tusind bit. Symbolet er ko. Den er den mindste af de dagligdags lagerenheder, og i to årtier var den den enhed, hvori en datamats hele rummelighed blev beskrevet.

Én kilooktet rummer tusind tegn tekst uden diakritiske mærker, altså omkring to hundrede ord eller en tredjedel side. Et kort brevs rene tekstfil er nogle få kilooktetter. Næsten intet andet i nutidens databrug er så lille: et tomt dokument fra et tekstbehandlingsprogram vejer allerede titals kilooktetter, fordi filformatet slæber opsætning, skrifttyper og beskrivende oplysninger med rundt om teksten.

Enhedens historiske betydning er svær at overdrive. Apple II blev leveret med 4 kilooktetter hukommelse, Commodore 64 tog sit navn af sine 64, og IBM's første persondatamat kunne adressere 640. Programmer af virkelig indviklethed — regneark, tekstbehandlere, spil med billede og lyd — blev skrevet for at rummes inden for de tal, hvilket krævede en disciplin, der stort set er forsvundet.

Kilooktetten er også der, hvor forvirringen mellem decimalt og binært begyndte. Hukommelse kom i enheder på 1024 oktetter, fordi adresseringen er binær, og alle kaldte det én kilooktet. Diskfabrikanterne talte i sande tusinder. De to skikke afviger med 2,4 procent, ubetydeligt i denne størrelse, men samme fejl hober sig op ved hvert trin og når 10 procent ved teraoktetten.

IEC løste tvetydigheden i 1998 ved at bestemme kibioktetten til 1024 oktetter og lade kilooktetten stå ved nøjagtig 1000. Styresystemerne har taget dette op ujævnt: nogle angiver filstørrelser i sande kilooktetter, andre deler stadig med 1024, mens de skriver ko, og enkelte skriver nu Kio korrekt.

Hvor enheden stadig ses dagligt, er i netprotokoller og i størrelsen på webbens små bestanddele. En sides formatark, et ikon, et certifikat, en indstillingsfil, en indeksside i en database — alt dette måles i kilooktetter, og den sædvanlige hukommelsesside i de fleste processorer er 4 kibioktetter, nær nok 4 kilooktetter til samtale, men ikke til regning.

Én kilooktet svarer til 1000 oktetter, 8000 bit, 8 kilobit eller omkring 0,9766 kibioktetter.

Information om Oktet (octet)

Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.

En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.

Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.

Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.

Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.

Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.

Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.