| Mebibit (Mibit) | Megabit (Mbit) |
|---|---|
| 1 Mebibit | 1.048576 Mbit |
| 2 Mebibit | 2.097152 Mbit |
| 3 Mebibit | 3.145728 Mbit |
| 4 Mebibit | 4.194304 Mbit |
| 5 Mebibit | 5.24288 Mbit |
| 10 Mebibit | 10.48576 Mbit |
| 20 Mebibit | 20.97152 Mbit |
| 25 Mebibit | 26.2144 Mbit |
| 50 Mebibit | 52.4288 Mbit |
| 100 Mebibit | 104.8576 Mbit |
| Reference | Mebibit (Mibit) | Megabit (Mbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.0012207 Mibit | 0.00128 Mbit |
| A three-minute MP3 | 22.8882 Mibit | 24 Mbit |
| A smartphone photo | 30.5176 Mibit | 32 Mbit |
| A high-definition film | 30517.6 Mibit | 32000 Mbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 381470 Mibit | 400000 Mbit |
Mebibitten er en enhed for digital information på 1 048 576 bit, altså 1024 kibibit eller to i tyvende. Symbolet er Mibit. Den er megabittens binære modstykke, og forskellen mellem de to er vokset til 4,9 procent — lille nok til at overses i forbifarten, stor nok til at betyde noget i en specifikation.
Dens naturlige hjem er halvlederhukommelsen, hvor rummeligheden bestemmes af kredsens adresseledninger. En hukommelsesbrik med tyve adressebit når nøjagtig 1 048 576 pladser, så tæthederne lander på topotenser og ikke på runde decimaltal. En kreds, der i et katalog beskrives som 512 megabit, er meget ofte 512 mebibit i virkeligheden, altså 537 megabit, og det er databladet, der taler sandt.
Den vane er gammel og tilsigtet. Halvlederfabrikanter har altid målsat hukommelse binært, fordi ledningsføringen gør ethvert andet valg ødselt: en adressebus er et fast antal ledninger, og kun at bruge en del af det område, den kan nå, kaster silicium bort. Lagringsfabrikanterne havde ingen sådan tvang, og netop derfor gik de to brancher fra hinanden.
Som mængdefornemmelse er én mebibit 131 072 oktetter, altså omkring 128 kibioktetter. Det er omtrent indholdet af en lang bog som ren tekst, eller et enkelt billede med lav opløsning. I nettermer er det et hundrededels sekund af en gigabitforbindelse.
IEC-forstavelserne blev indført i 1998 til dels, fordi tilnærmelsen fra dette niveau og opad holder op med at være ufarlig. At købe en komponent beskrevet som én megabit og få én mebibit er en overraskelse på fem procent; ved tebibitten er samme forveksling en overraskelse på ti procent, og i en kontrakt for et datacenter er det en virkelig pengesum.
Rigtigt brug er i dag almindeligt i standarddokumenter, i datablade for udstyr og i styresystemernes indre, og sjældent i reklame og forbrugerprogrammer. Den bedste regel ved læsning af et tal er at spørge, hvilken branche der frembragte det: beskriver det hukommelse eller en kreds, antag binært; beskriver det lagring eller en forbindelse, antag decimalt.
Én mebibit svarer til 1 048 576 bit, 1024 kibibit, 131 072 oktetter eller omkring 1,049 megabit.
Megabitten er en enhed for digital information på en million bit. Symbolet er Mbit. Det er den enhed, hvori en internetforbindelses hastighed næsten altid markedsføres, hvilket gør den til en af de få dataenheder, almindelige kunder møder ved navn, hver gang de vælger en tjeneste.
Én megabit er nøjagtig en million bit, ikke 1 048 576. Den forskel får praktiske følger. Én megabit rummer 125 000 oktetter, altså 125 kilooktetter, så en forbindelse på 100 megabit pr. sekund overfører i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. En fil angivet til 500 megaoktetter tager derfor mindst fyrre sekunder og ikke de fire, det markedsførte tal synes at love.
Den faktor otte er grunden til, at så mange tror deres forbindelse langsommere end det, de købte. Intet uærligt sker: branchen angiver gennemstrømningen i bit pr. sekund, fordi det er, hvad det fysiske lag faktisk bærer, mens filhåndteringer angiver størrelse i oktetter, fordi lagringen er ordnet sådan. Begge skikke er rigtige inden for deres område, og regnestykket mellem dem er en division med otte.
Den virkelige gennemstrømning er endnu lavere. Protokolhoveder, fejlrettelse og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel af en forbindelse er som regel 90 til 95 procent af dens nominelle hastighed. Trådløse forbindelser taber mere, fordi mediet deles, og forstyrrelser fremtvinger gentagelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund leverer i praksis ofte omkring 90 og mindre over et belastet trådløst net.
Tallene, der markerer epokerne, er værd at huske. Tidligt bredbånd gav 1 til 8 megabit pr. sekund, kabel og fiber løftede det til 50 og 100, og gigabittjenester er i dag almindelige i byerne. Højopløst video kræver omkring 5 megabit pr. sekund, ultrahøjopløst omkring 25, og et videoopkald mellem to personer 8, så en husstands virkelige behov ligger som regel langt under, hvad den tegner.
I hukommelsen beskriver megabitten kredsenes rummelighed. En hukommelseskreds på 512 megabit rummer 64 megaoktetter, og flere sådanne kredse danner et modul. Fabrikanten tæller i bit, fordi det er, hvad siliciummet rummer; køberen tæller i oktetter, fordi det er, hvad styresystemet melder.
Én megabit svarer til 1 000 000 bit, 1000 kilobit, 125 kilooktetter eller omkring 0,9537 mebibit.