| Kvadrathænder (sq hh) | Hektar (ha) |
|---|---|
| 1 Kvadrathånd | 0.000001032256 ha |
| 2 Kvadrathænder | 0.000002064512 ha |
| 3 Kvadrathænder | 0.000003096768 ha |
| 4 Kvadrathænder | 0.000004129024 ha |
| 5 Kvadrathænder | 0.00000516128 ha |
| 10 Kvadrathænder | 0.00001032256 ha |
| 20 Kvadrathænder | 0.00002064512 ha |
| 25 Kvadrathænder | 0.0000258064 ha |
| 50 Kvadrathænder | 0.0000516128 ha |
| 100 Kvadrathænder | 0.0001032256 ha |
| Reference | Kvadrathænder (sq hh) | Hektar (ha) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 6.04211 sq hh | 0.000006237 ha |
| A tennis court | 25265.1 sq hh | 0.02608 ha |
| A football pitch | 691689 sq hh | 0.714 ha |
| One hectare | 968752 sq hh | 1 ha |
| Central Park, New York | 330344411 sq hh | 341 ha |
Kvadrathånden er en arealenhed på seksten kvadrattommer eller 103,2256 kvadratcentimeter. Symbolet er sq hh. En hånd er fire tommer, så en kvadrathånd er et kvadrat med fire tommers side, omtrent arealet af en voksen håndflade. Det er en fuldstændig og følgerigtig enhed, som næsten ingen nogensinde har haft brug for, fordi den hånd, den er afledt af, måler én eneste ting.
Den ene ting er heste. Højden på en hest eller pony måles ved manken, kammen mellem skulderbladene, og angives i hands næsten overalt i verden, også i lande, der ellers er helt metriske. Hånden blev fastsat til fire tommer ved en engelsk forordning fra 1541 under Henrik VIII, og rideverdenen har holdt fast ved det tal lige siden.
Skrivemåden rummer en fælde, det er værd at kende. En hest, der beskrives som 15,2 hands, er ikke femten og to tiendedele, men femten hands og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Cifret efter kommaet løber fra 0 til 3 og slår derefter om, så 15,3 følges af 16,0. Den, der omregner en liste over stangmål med almindelig decimalregning, får tal, der er forkerte med op til tre tommer.
Hvor grænsen mellem pony og hest går, afgøres af netop dette mål. De fleste inddelinger lægger den ved 14,2 hands, hvilket er 58 tommer eller 147,3 centimeter, og konkurrenceklasser på alle niveauer trækkes på samme skala. Da en placering kan hænge på en brøkdel af en tomme, er den officielle måling en reguleret procedure, udført på plant underlag af en godkendt måler.
Arealformen har aldrig fulgt længdeformen ind i brugen. Enheder hentet fra kroppen blev opfundet til at lægges langs ting, et dyrs højde, et stofs længde, vandets dybde, og ikke til at indhegne jord, og derfor kom acren og chainen af pløjningen og ikke af anatomien. En kvadrathånd er ganske enkelt det, der opstår, når reglen for at danne arealer anvendes på en enhed, der aldrig havde det formål.
Som størrelse er den let at placere. Hundrede kvadratcentimeter er en stor klistrelap, halvanden ølbrik, eller en håndflade, hvilket er den samme sammenligning, der bruges til at skønne forbrændt areal i førstehjælpen. Seksten kvadrathænder bliver én kvadratfod, og 2304 af dem bliver én kvadratyard.
Én kvadrathånd svarer til 16 kvadrattommer, cirka 103,23 kvadratcentimeter eller omkring 0,0103 kvadratmeter.
Hektaren er en arealenhed på 10 000 kvadratmeter og skrives ha. Den er et kvadrat med hundrede meters side. Strengt taget hører den ikke til Det Internationale Enhedssystem, men Det Internationale Bureau for Mål og Vægt tillader den ved siden af systemet på det ene område, hvor den er uundværlig: opmåling af jord.
Den stammer fra aren, en enhed på hundrede kvadratmeter indført i det revolutionære Frankrig i 1795. Aren viste sig for lille til marker og kvadratkilometeren for stor, så hundredfoldet satte sig i mellemrummet og overlevede sit ophav fuldstændigt. I dag skriver næsten ingen ar, mens hektar optræder på skøder, landbrugsstøtte og miljørapporter i størstedelen af verden.
Landbruget er bygget på den. Udbytter angives i ton pr. hektar, og tallene bærer meget indhold på meget lidt plads: hvede i det nordvestlige Europa når omkring otte ton pr. hektar mod et verdensgennemsnit tættere på tre. Vinens oprindelsesbetegnelser lægger loft over produktionen i hektoliter pr. hektar, og den europæiske landbrugsstøtte er siden 1990'erne blevet udbetalt pr. hektar i stedet for pr. ton, hvilket ændrede afgrøderne lige så meget som noget agronomisk fremskridt.
Miljøregnskabet bruger samme enhed. Skovrydning, tab af vådområder, beskyttet areal og mål for skovrejsning opgøres alle i hektar, fordi størrelsen er stor nok til at beskrive en skov og lille nok til at beskrive en mark. Byplanlægningen bruger den omvendt, som boliger pr. hektar, hvilket er den sædvanlige måde at sammenligne tætheden i ét byggeri med et andet.
Som størrelsesorden dækker en fodboldbane af almindeligt mål omkring 0,7 hektar, så én hektar er cirka halvanden bane. Én hektar frugtbar landbrugsjord brødføder en håndfuld mennesker på blandet kost, og én hektar tæt by rummer flere hundrede beboere. De gamle japanske og koreanske jordmål lander lige ved siden af: ét chō og ét jeongbo er begge omkring 0,99 hektar.
Den britiske konkurrent er acren, og de to omregnes ikke pænt: én hektar er 2,471 acre, og én acre 0,4047 hektar. Hvor begge systemer bruges, som i Irland, i dele af Canada og i store dele af Sydasien, angives jord ofte i begge, og omregningsfaktoren er en af de få, der er værd at lære udenad.
Én hektar svarer til 10 000 kvadratmeter, cirka 2,471 acre, 0,01 kvadratkilometer eller omkring 107 639 kvadratfod.