| Reference | Hektar (ha) | Kvadrathektometer (hm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.000006237 ha | 0.000006237 hm² |
| A tennis court | 0.02608 ha | 0.02608 hm² |
| A football pitch | 0.714 ha | 0.714 hm² |
| One hectare | 1 ha | 1 hm² |
| Central Park, New York | 341 ha | 341 hm² |
Hektaren er en arealenhed på 10 000 kvadratmeter og skrives ha. Den er et kvadrat med hundrede meters side. Strengt taget hører den ikke til Det Internationale Enhedssystem, men Det Internationale Bureau for Mål og Vægt tillader den ved siden af systemet på det ene område, hvor den er uundværlig: opmåling af jord.
Den stammer fra aren, en enhed på hundrede kvadratmeter indført i det revolutionære Frankrig i 1795. Aren viste sig for lille til marker og kvadratkilometeren for stor, så hundredfoldet satte sig i mellemrummet og overlevede sit ophav fuldstændigt. I dag skriver næsten ingen ar, mens hektar optræder på skøder, landbrugsstøtte og miljørapporter i størstedelen af verden.
Landbruget er bygget på den. Udbytter angives i ton pr. hektar, og tallene bærer meget indhold på meget lidt plads: hvede i det nordvestlige Europa når omkring otte ton pr. hektar mod et verdensgennemsnit tættere på tre. Vinens oprindelsesbetegnelser lægger loft over produktionen i hektoliter pr. hektar, og den europæiske landbrugsstøtte er siden 1990'erne blevet udbetalt pr. hektar i stedet for pr. ton, hvilket ændrede afgrøderne lige så meget som noget agronomisk fremskridt.
Miljøregnskabet bruger samme enhed. Skovrydning, tab af vådområder, beskyttet areal og mål for skovrejsning opgøres alle i hektar, fordi størrelsen er stor nok til at beskrive en skov og lille nok til at beskrive en mark. Byplanlægningen bruger den omvendt, som boliger pr. hektar, hvilket er den sædvanlige måde at sammenligne tætheden i ét byggeri med et andet.
Som størrelsesorden dækker en fodboldbane af almindeligt mål omkring 0,7 hektar, så én hektar er cirka halvanden bane. Én hektar frugtbar landbrugsjord brødføder en håndfuld mennesker på blandet kost, og én hektar tæt by rummer flere hundrede beboere. De gamle japanske og koreanske jordmål lander lige ved siden af: ét chō og ét jeongbo er begge omkring 0,99 hektar.
Den britiske konkurrent er acren, og de to omregnes ikke pænt: én hektar er 2,471 acre, og én acre 0,4047 hektar. Hvor begge systemer bruges, som i Irland, i dele af Canada og i store dele af Sydasien, angives jord ofte i begge, og omregningsfaktoren er en af de få, der er værd at lære udenad.
Én hektar svarer til 10 000 kvadratmeter, cirka 2,471 acre, 0,01 kvadratkilometer eller omkring 107 639 kvadratfod.
Kvadrathektometeren er en arealenhed på ti tusind kvadratmeter. Den skrives hm² og er arealet af et kvadrat med hundrede meters side, da én hektometer er hundrede meter. Den er præcis én hektar, og de to navne beskriver den samme størrelse ad to forskellige veje.
Vejene er værd at holde adskilt. Hektaren dannes ved at sætte forstavelsen hekto foran aren, altså hundrede ar. Kvadrathektometeren dannes ved at kvadrere en længde med forstavelse, og sådan danner Det Internationale Enhedssystem ethvert afledt areal. Den anden dannelse er den strengt sammenhængende; den første er den, der står på ethvert skøde i verden.
Den forskel forklarer, hvor hvert navn findes. Hektar optræder i landbrug, skovbrug, planlægning, beskatning og international statistik. Kvadrathektometer optræder mest i teknisk og kartografisk arbejde i spansktalende lande, hvor hektometeren af andre grunde er en velkendt længde med forstavelse, og i dokumenter, hvor en forfatter har valgt at holde enhver enhed i systemets strenge form.
Den beslægtede kubiske form er til gengæld virkelig udbredt på ét område. Spansk og latinamerikansk hydrologi angiver magasinvolumen og vandføring i kubikhektometer; én kubikhektometer er en million kubikmeter, så et magasin med 500 hm³ rummer en halv kubikkilometer vand. For den, der er vant til at se hm i den sammenhæng, er hm² intet særsyn, og deri ligger en stor del af grunden til, at formen lever videre netop dér og næsten ingen andre steder.
Som størrelsesorden er ti tusind kvadratmeter et kvadrat med hundrede meters side. Det svarer til omtrent halvanden fodboldbane, en stor bykarré eller en mark af god størrelse. Det er det største areal, man endnu bekvemt kan gå rundt om på et par minutter, og det er dér, jordmålingen holder op med at være bygningsteknisk og bliver landbrugsmæssig.
Ved omregning kræver de to navne ingen regning indbyrdes: én kvadrathektometer er præcis én hektar. Videre ganges med ti tusind for kvadratmeter eller divideres med hundrede for kvadratkilometer, og den britiske sammenligning, 2,471 acres, gælder ens for begge navne.
Én kvadrathektometer svarer til 10 000 kvadratmeter, 1 hektar, 0,01 kvadratkilometer eller omkring 2,471 acres.