| Reference | Hektar (ha) | Kvadratmillimeter (mm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.000006237 ha | 62370 mm² |
| A tennis court | 0.02608 ha | 260800000 mm² |
| A football pitch | 0.714 ha | 7.14 × 109 mm² |
| One hectare | 1 ha | 1 × 1010 mm² |
| Central Park, New York | 341 ha | 3.41 × 1012 mm² |
Hektaren er en arealenhed på 10 000 kvadratmeter og skrives ha. Den er et kvadrat med hundrede meters side. Strengt taget hører den ikke til Det Internationale Enhedssystem, men Det Internationale Bureau for Mål og Vægt tillader den ved siden af systemet på det ene område, hvor den er uundværlig: opmåling af jord.
Den stammer fra aren, en enhed på hundrede kvadratmeter indført i det revolutionære Frankrig i 1795. Aren viste sig for lille til marker og kvadratkilometeren for stor, så hundredfoldet satte sig i mellemrummet og overlevede sit ophav fuldstændigt. I dag skriver næsten ingen ar, mens hektar optræder på skøder, landbrugsstøtte og miljørapporter i størstedelen af verden.
Landbruget er bygget på den. Udbytter angives i ton pr. hektar, og tallene bærer meget indhold på meget lidt plads: hvede i det nordvestlige Europa når omkring otte ton pr. hektar mod et verdensgennemsnit tættere på tre. Vinens oprindelsesbetegnelser lægger loft over produktionen i hektoliter pr. hektar, og den europæiske landbrugsstøtte er siden 1990'erne blevet udbetalt pr. hektar i stedet for pr. ton, hvilket ændrede afgrøderne lige så meget som noget agronomisk fremskridt.
Miljøregnskabet bruger samme enhed. Skovrydning, tab af vådområder, beskyttet areal og mål for skovrejsning opgøres alle i hektar, fordi størrelsen er stor nok til at beskrive en skov og lille nok til at beskrive en mark. Byplanlægningen bruger den omvendt, som boliger pr. hektar, hvilket er den sædvanlige måde at sammenligne tætheden i ét byggeri med et andet.
Som størrelsesorden dækker en fodboldbane af almindeligt mål omkring 0,7 hektar, så én hektar er cirka halvanden bane. Én hektar frugtbar landbrugsjord brødføder en håndfuld mennesker på blandet kost, og én hektar tæt by rummer flere hundrede beboere. De gamle japanske og koreanske jordmål lander lige ved siden af: ét chō og ét jeongbo er begge omkring 0,99 hektar.
Den britiske konkurrent er acren, og de to omregnes ikke pænt: én hektar er 2,471 acre, og én acre 0,4047 hektar. Hvor begge systemer bruges, som i Irland, i dele af Canada og i store dele af Sydasien, angives jord ofte i begge, og omregningsfaktoren er en af de få, der er værd at lære udenad.
Én hektar svarer til 10 000 kvadratmeter, cirka 2,471 acre, 0,01 kvadratkilometer eller omkring 107 639 kvadratfod.
Kvadratmillimeteren er en arealenhed på en milliontedel kvadratmeter og skrives mm². Den er arealet af et kvadrat med en millimeters side. Den er teknikkens normale enhed for tværsnit, og to af de mest følgesvangre tal inden for byggeri og elarbejde udtrykkes i den.
Elkablet er det første. Uden for Nordamerika angives ledere ved deres tværsnitsareal i kvadratmillimeter: 1,5 mm² til lyskredse, 2,5 mm² til stikkontakter, 6 mm² til et komfur og 16 eller 25 mm² til en husinstallation. Strømbæreevnen følger arealet tæt, så en kobberleder på 2,5 mm² bærer trygt et tyvetal ampere i almindelig boliginstallation, og hele installationsbekendtgørelsen hviler på det forhold.
Nordamerika bruger i stedet American Wire Gauge, hvor tallene løber baglæns og trinnene ikke er proportionale: tykkelse 14 er omkring 2,08 mm² og tykkelse 12 omkring 3,31. At omregne mellem de to systemer hører til elfagets mest fejlbehæftede opgaver, fordi et tykkelsesnummer intet siger om arealet, før man slår det op.
Den anden afgørende brug er spændingen i materialet. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor angiver konstruktionstegninger styrken af stål og beton i N/mm². Et almindeligt konstruktionsstål betegnes S355, fordi det flyder ved 355 newton pr. kvadratmillimeter, og en beton C30/37 når 30 newton pr. kvadratmillimeter ved cylinderprøvning. Bolte klassificeres på samme måde efter deres spændingsareal: en M10-bolt har 58 kvadratmillimeter af det.
Elektronikken måler også sine produkter her. En stor processorchip dækker mellem 300 og 600 kvadratmillimeter, og prisen på en komponent hænger direkte på det tal, fordi en skive tilbyder et fast areal. En kamerasensor i fuldformat er 864 kvadratmillimeter mod omkring 30 for et telefonkamera, og dér ligger størstedelen af grunden til, at de to opfører sig så forskelligt i svagt lys.
Under kvadratmillimeteren fortsætter den metriske stige til kvadratmikrometeren, som bruges til transistorer og cellebiologi, men næsten intet i almindelig fremstilling behøver at gå længere ned. Ovenover overtager kvadratcentimeteren ved hundrede kvadratmillimeter.
Én kvadratmillimeter svarer til 0,01 kvadratcentimeter, 0,000001 kvadratmeter eller cirka 0,00155 kvadrattommer.