Omregning fra 2 Gibioktetter til Kilobit

Information om Gibioktet (Gio)

Gibioktetten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 oktetter, altså 1024 mebioktetter. Symbolet er Gio. Den er gigaoktettens binære modstykke, og forskellen på 7,4 procent mellem dem er den enkeltvis hyppigste årsag til forvirring om dataenheder.

Det er i denne enhed, datamathukommelse faktisk sælges, hvad emballagen end siger. Et modul mærket 8 GB rummer 8 gibioktetter, altså 8,59 gigaoktetter. Det kunne ikke rumme andet: hukommelsesadresseringen er binær, og et modul med decimal rummelighed ville lade en del af sit adresseområde stå ubeboet. Mærkningen er en bekvem kortform og ingen måling.

Lagring er derimod ægte decimal. En disk solgt som 500 gigaoktetter rummer fem hundrede milliarder oktetter, og styresystemet deler det tre gange med 1024 og melder 465,7 gibioktetter. De to tal beskriver det samme udstyr. Ingen part er uærlig; man tæller ganske enkelt i forskellige grundtal, og mærkningsskikken er forskellig fra branche til branche.

Skydatabehandlingen har gjort skelnen synlig i aftaler. Virtuelle maskiners størrelser, beholderes hukommelsesgrænser og de værdier, der styrer, hvor megen hukommelse et program må bruge, angives alle i gibioktetter, fordi de svarer til virkelige hukommelsessider. En grænse på 4 GB sat i et decimaltænkende værktøj og 4 GiB sat i et binært afviger med næsten tre hundrede megaoktetter, hvilket rækker til at afgøre, om et program kører.

Som dagligdags skala rummer én gibioktet omkring tusind bøger som ren tekst, nogle hundrede fotografier eller tyve minutters højopløst video. Det er cirka, hvad en moderne webbrowser tager i hukommelse med et dusin sider åbne, en god illustration af, hvor meget grænsen for det, der tæller som en lille mængde, har flyttet sig.

Det rette symbol er Gio, og det ses i systemværktøjer, i dokumentation om virtualisering og i standarder. Når et dokument skriver GB om hukommelse, er den sikre læsning gibioktetter; når det skriver GB om en disk eller et net, er den sikre læsning gigaoktetter. Vanen med at tjekke, hvad der menes, koster et sekund og forhindrer en fejl på syv procent.

Én gibioktet svarer til 1 073 741 824 oktetter, 1024 mebioktetter, 8 gibibit eller omkring 1,074 gigaoktetter.

Information om Kilobit (kbit)

Kilobitten er en enhed for digital information på tusind bit. Symbolet er kbit. Det lille k betyder noget: det angiver metersystemets decimale kilo, nøjagtig tusind, til forskel fra de binære 1024, som det store K undertiden angav i ældre databrug.

Den forskel stredes der om i årtier. Hukommelse bygges i topotenser, så en kreds med 1024 bit blev kaldt en kilobitkreds, og navnet hang ved, skønt tallet ramte 2,4 procent forkert. Lagring og overførsel talte derimod altid i sande tusinder. IEC afgjorde sagen i 1998 ved at kalde den binære mængde kibibit og lade kilobitten betyde tusind og intet andet.

Som størrelsesorden rummer én kilobit 125 oktetter, altså omkring 125 tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang sætning, eller længden af et kort opslag i et socialt net. Et enkelt fotografi med lav opløsning er tusinder af gange større. Kilobitten er en enhed for det, der engang ansås for rigeligt og i dag anses for ubetydeligt.

Dens historiske hjem var telefonmodemet. Opkaldsforbindelser blev bedømt i kilobit pr. sekund, og tallene mærkede tiden med præcision: 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1,2, 2,4, 9,6, 14,4, 28,8 og til sidst 56 kilobit pr. sekund, hvilket pressede en almindelig talelinje til dens teoretiske loft. Enhver, der brugte internettet før bredbåndet, målte sin oplevelse i disse tal.

Kilobitten lever videre i lyd- og billedkodning, hvor hastighederne angives i kilobit pr. sekund. Telefoniens talekodere går fra 8 til 64. Musik kodet ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige i dag, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater. Levende billeder ligger en tierorden højere, i megabit.

Hukommelseskredses rummelighed beskrives stadig undertiden i kilobit, især for de små serielle hukommelser i indbyggede apparater, hvor en kreds på 64 kilobit rummer 8 kilooktetter indstillingsdata. I sådanne angivelser er tallet som regel det binære, så databladet er værd at læse omhyggeligt.

Én kilobit svarer til 1000 bit, 125 oktetter eller omkring 0,9766 kibibit.