Omregning fra Yottabit per sekund til Kilobit per sekund

=

Byt om

Formel til omregning af Yottabit per sekund (Ybit/s) til Kilobit per sekund (kbit/s)

Mere information

Omregningstabel Yottabit per sekund til Kilobit per sekund

Yottabit per sekund (Ybit/s)Kilobit per sekund (kbit/s)
1 Yottabit per sekund1 × 1021 kbit/s
2 Yottabit per sekund2 × 1021 kbit/s
3 Yottabit per sekund3 × 1021 kbit/s
4 Yottabit per sekund4 × 1021 kbit/s
5 Yottabit per sekund5 × 1021 kbit/s
10 Yottabit per sekund1 × 1022 kbit/s
20 Yottabit per sekund2 × 1022 kbit/s
25 Yottabit per sekund2.5 × 1022 kbit/s
50 Yottabit per sekund5 × 1022 kbit/s
100 Yottabit per sekund1 × 1023 kbit/s

Referenceværdier for dataoverførselshastighed

ReferenceYottabit per sekund (Ybit/s)Kilobit per sekund (kbit/s)
A dial-up modem5.6 × 10-20 Ybit/s56 kbit/s
Typical home broadband1 × 10-16 Ybit/s100000 kbit/s
Gigabit Ethernet1 × 10-15 Ybit/s1000000 kbit/s
Streaming a 4K film2.5 × 10-17 Ybit/s25000 kbit/s

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Yottabit per sekund (Ybit/s)

Yottabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind zettabit pr. sekund. Symbolet er Ybit/s. I tredive år var det den største takt, metersystemet kunne navngive, og den beskriver en hurtighed uden anvendelse noget sted: ikke i teknik, ikke i forskning og ikke i nogen prognose, nogen tager alvorligt.

Dens afstand til virkeligheden er let at angive. Verdens internettrafik ligger i gennemsnit omkring én exabit pr. sekund, så én yottabit pr. sekund er cirka en million gange hele menneskeslægtens samlede kommunikation. Den største enkelte forbindelse, der nogensinde er bygget, kører nogle hundrede terabit pr. sekund, hvilket er en timilliarddel af dette tal.

Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og det er netop den fuldstændighed, der tæller. Metersystemets regel er, at hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Ybit/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, og en tabel er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.

Der findes en fysisk måde at tænke tallet på. Én yottabit pr. sekund er 125 zettaoktetter pr. sekund, og den samlede mængde data, menneskeheden nogensinde har lagret, er nogle hundrede zettaoktetter. En forbindelse i denne takt ville altså sende hele artens samlede information på et par sekunder. Nogen sådan datamasse findes ikke ét sted klar til at sendes, og intet i den fjerne ende kunne modtage den.

Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 sammen med zetta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der stod frie. Den stod på metersystemets top til 2022, da ronna og quetta blev føjet til ovenover, til dels fordi datamængderne begyndte at nærme sig det gamle loft. Hastighederne har ikke fulgt mængderne opad i samme takt.

For en omregner er håndteringen af enheden et spørgsmål om sammenhæng og ikke om nytte. Et værktøj, der omregner hver metrisk forstavelse rigtigt, behøver ikke afgøre, hvilke af dem nogen vil bruge, og et tal skrevet i yottabit pr. sekund — hvor usandsynligt det end er — omregnes efter samme regel som ethvert andet.

Én yottabit pr. sekund svarer til 1000 zettabit pr. sekund, 125 zettaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8272 yobibit pr. sekund.


Information om Kilobit per sekund (kbit/s)

Kilobitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind bit pr. sekund. Symbolet er kbit/s, ofte skrevet kbps. Den var opkaldstidens enhed og lever i dag videre som den enhed, hvori kodningshastigheder for lyd og tale angives.

Modemrækken er værd at huske, for hvert tal markerer et teknisk slægtled. De kørte 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1200, 2400, 9600, 14 400, 28 800, 33 600 og til sidst 56 kilobit pr. sekund sidst i halvfemserne. Det sidste tal var loftet for en almindelig telefonledning, sat af det digitale telefonnets sampling ved otte kilohertz og ikke af modemet.

Lydkodningen er, hvor enheden bor i dag. Tale af telefonkvalitet kører på 8 til 64 kilobit pr. sekund afhængigt af koderen, hvor nutidens lavtakskodere giver forståelig tale ved 8 og samtaler af god kvalitet ved 24 til 32. Musik ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater.

De tal lønner et øjebliks regning. Musik ved 128 kilobit pr. sekund er 16 kilooktetter pr. sekund, så et spor på fire minutter vejer omkring 3,8 megaoktetter. Ukomprimeret lyd fra en kompaktplade kører 1411 kilobit pr. sekund, så den komprimerede fil er cirka en tiendedel af originalen, hvilket er hele formatets mening.

Undertekststrømme, styrekanaler og telemetriforbindelser arbejder også i kilobit pr. sekund. Det samme gør meget af den maskine-til-maskine-trafik, der fylder nutidens net: en føler, der melder en måling hvert par sekunder, behøver en brøkdel af en kilobit pr. sekund, og de protokoller, der er udformet til sådanne apparater, hviler på at holde radioen slukket det meste af tiden.

Enhedens lille k markerer det decimale kilo, nøjagtig tusind. I overførsel har dette aldrig været tvetydigt, for nettets hastigheder har altid været talt i sande tusinder; den binære forvirring, der plager lagerenhederne, opstår ikke her, og én kilobit pr. sekund betyder det samme i hvert dokument.

Én kilobit pr. sekund svarer til 1000 bit pr. sekund, 125 oktetter pr. sekund eller omkring 0,9766 kibibit pr. sekund.