Omregning fra Yottabit per sekund til Kilooktetter per sekund

=

Byt om

Formel til omregning af Yottabit per sekund (Ybit/s) til Kilooktetter per sekund (ko/s)

Mere information

Omregningstabel Yottabit per sekund til Kilooktetter per sekund

Yottabit per sekund (Ybit/s)Kilooktetter per sekund (ko/s)
1 Yottabit per sekund1.25 × 1020 ko/s
2 Yottabit per sekund2.5 × 1020 ko/s
3 Yottabit per sekund3.75 × 1020 ko/s
4 Yottabit per sekund5 × 1020 ko/s
5 Yottabit per sekund6.25 × 1020 ko/s
10 Yottabit per sekund1.25 × 1021 ko/s
20 Yottabit per sekund2.5 × 1021 ko/s
25 Yottabit per sekund3.125 × 1021 ko/s
50 Yottabit per sekund6.25 × 1021 ko/s
100 Yottabit per sekund1.25 × 1022 ko/s

Referenceværdier for dataoverførselshastighed

ReferenceYottabit per sekund (Ybit/s)Kilooktetter per sekund (ko/s)
A dial-up modem5.6 × 10-20 Ybit/s7 ko/s
Typical home broadband1 × 10-16 Ybit/s12500 ko/s
Gigabit Ethernet1 × 10-15 Ybit/s125000 ko/s
Streaming a 4K film2.5 × 10-17 Ybit/s3125 ko/s

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Yottabit per sekund (Ybit/s)

Yottabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind zettabit pr. sekund. Symbolet er Ybit/s. I tredive år var det den største takt, metersystemet kunne navngive, og den beskriver en hurtighed uden anvendelse noget sted: ikke i teknik, ikke i forskning og ikke i nogen prognose, nogen tager alvorligt.

Dens afstand til virkeligheden er let at angive. Verdens internettrafik ligger i gennemsnit omkring én exabit pr. sekund, så én yottabit pr. sekund er cirka en million gange hele menneskeslægtens samlede kommunikation. Den største enkelte forbindelse, der nogensinde er bygget, kører nogle hundrede terabit pr. sekund, hvilket er en timilliarddel af dette tal.

Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og det er netop den fuldstændighed, der tæller. Metersystemets regel er, at hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Ybit/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, og en tabel er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.

Der findes en fysisk måde at tænke tallet på. Én yottabit pr. sekund er 125 zettaoktetter pr. sekund, og den samlede mængde data, menneskeheden nogensinde har lagret, er nogle hundrede zettaoktetter. En forbindelse i denne takt ville altså sende hele artens samlede information på et par sekunder. Nogen sådan datamasse findes ikke ét sted klar til at sendes, og intet i den fjerne ende kunne modtage den.

Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 sammen med zetta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der stod frie. Den stod på metersystemets top til 2022, da ronna og quetta blev føjet til ovenover, til dels fordi datamængderne begyndte at nærme sig det gamle loft. Hastighederne har ikke fulgt mængderne opad i samme takt.

For en omregner er håndteringen af enheden et spørgsmål om sammenhæng og ikke om nytte. Et værktøj, der omregner hver metrisk forstavelse rigtigt, behøver ikke afgøre, hvilke af dem nogen vil bruge, og et tal skrevet i yottabit pr. sekund — hvor usandsynligt det end er — omregnes efter samme regel som ethvert andet.

Én yottabit pr. sekund svarer til 1000 zettabit pr. sekund, 125 zettaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8272 yobibit pr. sekund.


Information om Kilooktet per sekund (ko/s)

Kilooktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind oktetter pr. sekund og dermed på otte kilobit pr. sekund. Symbolet er ko/s. Det er den enhed, hvori filoverførsler blev meldt gennem hele opkaldstiden, og den dukker op igen, så snart en overførsel er langsom nok til at behøve den.

Omregningen fra averterede forbindelseshastigheder er grunden til dens betydning. Et 56-kilobitsmodem leverede i praksis omkring 7 kilooktetter pr. sekund, og brugerne lærte forholdet ved at se på fremdriftslinjer: en fil på én megaoktet tog cirka to et halvt minut. Vanen med at dele det averterede tal med otte og derpå trække lidt fra for tillægget stammer fra den tid.

Tidens lagringsapparater lå på samme niveau. Et diskettedrev læste med cirka 30 til 60 kilooktetter pr. sekund, et enkelthastigheds kompaktpladedrev med 150 og en tidlig harddisk med nogle hundrede. At indlæse et program fra nogen af dem var et spørgsmål om sekunder til minutter, og programmer blev skrevet med den forventning for øje.

Enheden ses stadig i seriel kommunikation. Den klassiske serieport gik op til 115 200 bit pr. sekund, altså 14,4 kilooktetter pr. sekund, og tilsvarende takter bruges endnu til at tale med mikrostyrekredse, videnskabelige instrumenter og industriudstyr. En protokol udformet til en sådan forbindelse må ikke antage, at en lang besked ankommer hurtigt.

Den ses også i den nedre ende af nutidens net. En overbelastet mobilforbindelse, en fjern satellitforbindelse eller et hårdt delt trådløst net kan falde til nogle titals kilooktetter pr. sekund, og i den takt tager en almindelig webside — der i dag vejer nogle megaoktetter — et minut eller mere at åbne. Enheden minder om, hvad nettet forudsætter om sine brugere.

Som skala flytter én kilooktet pr. sekund tusind tegn ren tekst hvert sekund, så et kort brev overføres på et sekund og en roman på cirka ti minutter. Intet, der angår tekst, har nogensinde krævet mere end dette; hver hastighedsstigning siden da er blevet slugt af billeder, lyd og video.

Én kilooktet pr. sekund svarer til 1000 oktetter pr. sekund, 8 kilobit pr. sekund eller omkring 0,9766 kibioktetter pr. sekund.