Omregning fra Kilobit per sekund til Megaoktetter per sekund

Information om Kilobit per sekund (kbit/s)

Kilobitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind bit pr. sekund. Symbolet er kbit/s, ofte skrevet kbps. Den var opkaldstidens enhed og lever i dag videre som den enhed, hvori kodningshastigheder for lyd og tale angives.

Modemrækken er værd at huske, for hvert tal markerer et teknisk slægtled. De kørte 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1200, 2400, 9600, 14 400, 28 800, 33 600 og til sidst 56 kilobit pr. sekund sidst i halvfemserne. Det sidste tal var loftet for en almindelig telefonledning, sat af det digitale telefonnets sampling ved otte kilohertz og ikke af modemet.

Lydkodningen er, hvor enheden bor i dag. Tale af telefonkvalitet kører på 8 til 64 kilobit pr. sekund afhængigt af koderen, hvor nutidens lavtakskodere giver forståelig tale ved 8 og samtaler af god kvalitet ved 24 til 32. Musik ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater.

De tal lønner et øjebliks regning. Musik ved 128 kilobit pr. sekund er 16 kilooktetter pr. sekund, så et spor på fire minutter vejer omkring 3,8 megaoktetter. Ukomprimeret lyd fra en kompaktplade kører 1411 kilobit pr. sekund, så den komprimerede fil er cirka en tiendedel af originalen, hvilket er hele formatets mening.

Undertekststrømme, styrekanaler og telemetriforbindelser arbejder også i kilobit pr. sekund. Det samme gør meget af den maskine-til-maskine-trafik, der fylder nutidens net: en føler, der melder en måling hvert par sekunder, behøver en brøkdel af en kilobit pr. sekund, og de protokoller, der er udformet til sådanne apparater, hviler på at holde radioen slukket det meste af tiden.

Enhedens lille k markerer det decimale kilo, nøjagtig tusind. I overførsel har dette aldrig været tvetydigt, for nettets hastigheder har altid været talt i sande tusinder; den binære forvirring, der plager lagerenhederne, opstår ikke her, og én kilobit pr. sekund betyder det samme i hvert dokument.

Én kilobit pr. sekund svarer til 1000 bit pr. sekund, 125 oktetter pr. sekund eller omkring 0,9766 kibibit pr. sekund.

Information om Megaoktet per sekund (Mo/s)

Megaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million oktetter pr. sekund, eller otte megabit pr. sekund. Symbolet er Mo/s. Det er den enhed, hvori lagringsapparater og deres grænseflader bedømmes, og den en filhåndtering viser, mens en kopiering kører.

Lagringshastighederne lander naturligt i dette område. En mekanisk harddisk holder 100 til 250 megaoktetter pr. sekund ved sekventiel læsning. En halvlederdisk på den ældre grænseflade når omkring 550, hvilket er grænsefladens grænse og ikke diskens. En moderne disk på den hurtigere grænseflade når flere tusinde, og der viger enheden for gigaoktetter pr. sekund.

Grænsefladernes hastigheder fortæller samme historie fra den anden side. De efter hinanden følgende udgaver af den universelle seriebus har budt på cirka 1,5, 60, 625 og 2500 megaoktetter pr. sekund ved deres nominelle takter, og hukommelseskortenes standarder har fulgt en lignende vej. Et apparat begrænses altid af den langsommere af de to, og at få dem til at passe er den praktiske kunst at bygge et hurtigt system.

For dagligdags størrelser overfører én megaoktet pr. sekund et fotografi på et par sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Ved 500 megaoktetter pr. sekund tager samme film fire sekunder. Den modsætning forklarer, hvorfor en datamats følte hurtighed ændrede sig så fuldstændigt, da halvlederlagring afløste de mekaniske diske, skønt processorerne blev forbedret langt mindre i samme tidsrum.

Sekventielle takter som disse er bedste tilfælde. At læse mange små filer i stedet for én stor koster langt mere, for hver fil kræver, at dens data findes og dens post læses. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund i sekvens, kan klare kun nogle titals, når en mappe med tusinder af små filer kopieres, og det er dér, forskellen mellem disktekniker ses tydeligst.

Enheden beskriver også gennemstrømningen i en belastet netforbindelse: en gigabitforbindelse leverer i bedste fald 125 megaoktetter pr. sekund, så et hurtigt lokalnet og en hurtig disk er nu sammenlignelige, og ingen af dem er åbenlyst den begrænsende faktor i en overførsel.

Én megaoktet pr. sekund svarer til 1 000 000 oktetter pr. sekund, 8 megabit pr. sekund eller omkring 0,9537 mebioktetter pr. sekund.