Omregning fra Kilobit per sekund til Kibioktetter per sekund

Information om Kilobit per sekund (kbit/s)

Kilobitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind bit pr. sekund. Symbolet er kbit/s, ofte skrevet kbps. Den var opkaldstidens enhed og lever i dag videre som den enhed, hvori kodningshastigheder for lyd og tale angives.

Modemrækken er værd at huske, for hvert tal markerer et teknisk slægtled. De kørte 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1200, 2400, 9600, 14 400, 28 800, 33 600 og til sidst 56 kilobit pr. sekund sidst i halvfemserne. Det sidste tal var loftet for en almindelig telefonledning, sat af det digitale telefonnets sampling ved otte kilohertz og ikke af modemet.

Lydkodningen er, hvor enheden bor i dag. Tale af telefonkvalitet kører på 8 til 64 kilobit pr. sekund afhængigt af koderen, hvor nutidens lavtakskodere giver forståelig tale ved 8 og samtaler af god kvalitet ved 24 til 32. Musik ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater.

De tal lønner et øjebliks regning. Musik ved 128 kilobit pr. sekund er 16 kilooktetter pr. sekund, så et spor på fire minutter vejer omkring 3,8 megaoktetter. Ukomprimeret lyd fra en kompaktplade kører 1411 kilobit pr. sekund, så den komprimerede fil er cirka en tiendedel af originalen, hvilket er hele formatets mening.

Undertekststrømme, styrekanaler og telemetriforbindelser arbejder også i kilobit pr. sekund. Det samme gør meget af den maskine-til-maskine-trafik, der fylder nutidens net: en føler, der melder en måling hvert par sekunder, behøver en brøkdel af en kilobit pr. sekund, og de protokoller, der er udformet til sådanne apparater, hviler på at holde radioen slukket det meste af tiden.

Enhedens lille k markerer det decimale kilo, nøjagtig tusind. I overførsel har dette aldrig været tvetydigt, for nettets hastigheder har altid været talt i sande tusinder; den binære forvirring, der plager lagerenhederne, opstår ikke her, og én kilobit pr. sekund betyder det samme i hvert dokument.

Én kilobit pr. sekund svarer til 1000 bit pr. sekund, 125 oktetter pr. sekund eller omkring 0,9766 kibibit pr. sekund.

Information om Kibioktet per sekund (Kio/s)

Kibioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 oktetter pr. sekund og dermed på 8192 bit pr. sekund. Symbolet er Kio/s. Til forskel fra de fleste binære taktenheder er den virkelig almindelig, for de kommandolinjeværktøjer, der kopierer, henter og synkroniserer filer, har meldt i den i årtier.

Grunden er ligetil. De værktøjer tæller, hvad de har flyttet, i blokke, og blokke er topotenser. Et program, der læser i stykker på fire kibioktetter og deler summen med forløben tid, giver en takt i kibioktetter pr. sekund, og at melde den i decimale kilooktetter ville kræve en ekstra multiplikation uden nogen nytte. Enheden er, hvad regningen frembringer af sig selv.

Enhver, der har set en filkopiering på et Unix-lignende system, har set tallet. Hentningsværktøjer, arkivværktøjer, kommandoer til at brænde plader og netoverførselsprogrammer melder alle fremdriften i kibioktetter eller mebioktetter pr. sekund, og de fleste mærker den rigtigt med det lille i. Det er et af de få steder, hvor IEC-forstavelserne bruges følgerigtigt i dagligdags programmel.

Som skala flytter én kibioktet pr. sekund omkring tusind tegn tekst hvert sekund: et kort brev på et sekund, en roman på cirka ti minutter. Det er en takt, hvor en moderne webside ikke indlæses på rimelig tid, så at se den i en fremdriftsvisning betyder som regel, at noget er gået galt med forbindelsen, og ikke at overførslen næsten er færdig.

Forskellen fra én kilooktet pr. sekund er 2,4 procent, hvilket ingen mærker. Værdien af at bruge den binære enhed her er ikke nøjagtighed, men ærlighed: tallet kom af en binær beregning, og at skrive det med binær forstavelse siger det. Den, der vil have det decimale tal, kan omregne; den, der får en decimal mærkning for et binært tal, kan intet genskabe.

At sammenligne aflæsningen med en averteret forbindelseshastighed kræver to trin: gange med otte for at få bit og rette 2,4 procent for grundtallet. I praksis ligger det andet trin under støjen i enhver virkelig måling, og det første er det, der betyder noget.

Én kibioktet pr. sekund svarer til 1024 oktetter pr. sekund, 8192 bit pr. sekund eller 1,024 kilooktetter pr. sekund.