| Kilobit per sekund (kbit/s) | Oktetter per sekund (octet/s) |
|---|---|
| 1 Kilobit per sekund | 125 octet/s |
| 2 Kilobit per sekund | 250 octet/s |
| 3 Kilobit per sekund | 375 octet/s |
| 4 Kilobit per sekund | 500 octet/s |
| 5 Kilobit per sekund | 625 octet/s |
| 10 Kilobit per sekund | 1250 octet/s |
| 20 Kilobit per sekund | 2500 octet/s |
| 25 Kilobit per sekund | 3125 octet/s |
| 50 Kilobit per sekund | 6250 octet/s |
| 100 Kilobit per sekund | 12500 octet/s |
| Reference | Kilobit per sekund (kbit/s) | Oktetter per sekund (octet/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 56 kbit/s | 7000 octet/s |
| Typical home broadband | 100000 kbit/s | 12500000 octet/s |
| Gigabit Ethernet | 1000000 kbit/s | 125000000 octet/s |
| Streaming a 4K film | 25000 kbit/s | 3125000 octet/s |
Kilobitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind bit pr. sekund. Symbolet er kbit/s, ofte skrevet kbps. Den var opkaldstidens enhed og lever i dag videre som den enhed, hvori kodningshastigheder for lyd og tale angives.
Modemrækken er værd at huske, for hvert tal markerer et teknisk slægtled. De kørte 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1200, 2400, 9600, 14 400, 28 800, 33 600 og til sidst 56 kilobit pr. sekund sidst i halvfemserne. Det sidste tal var loftet for en almindelig telefonledning, sat af det digitale telefonnets sampling ved otte kilohertz og ikke af modemet.
Lydkodningen er, hvor enheden bor i dag. Tale af telefonkvalitet kører på 8 til 64 kilobit pr. sekund afhængigt af koderen, hvor nutidens lavtakskodere giver forståelig tale ved 8 og samtaler af god kvalitet ved 24 til 32. Musik ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater.
De tal lønner et øjebliks regning. Musik ved 128 kilobit pr. sekund er 16 kilooktetter pr. sekund, så et spor på fire minutter vejer omkring 3,8 megaoktetter. Ukomprimeret lyd fra en kompaktplade kører 1411 kilobit pr. sekund, så den komprimerede fil er cirka en tiendedel af originalen, hvilket er hele formatets mening.
Undertekststrømme, styrekanaler og telemetriforbindelser arbejder også i kilobit pr. sekund. Det samme gør meget af den maskine-til-maskine-trafik, der fylder nutidens net: en føler, der melder en måling hvert par sekunder, behøver en brøkdel af en kilobit pr. sekund, og de protokoller, der er udformet til sådanne apparater, hviler på at holde radioen slukket det meste af tiden.
Enhedens lille k markerer det decimale kilo, nøjagtig tusind. I overførsel har dette aldrig været tvetydigt, for nettets hastigheder har altid været talt i sande tusinder; den binære forvirring, der plager lagerenhederne, opstår ikke her, og én kilobit pr. sekund betyder det samme i hvert dokument.
Én kilobit pr. sekund svarer til 1000 bit pr. sekund, 125 oktetter pr. sekund eller omkring 0,9766 kibibit pr. sekund.
Oktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på otte bit pr. sekund. Symbolet er octet/s. Det er den enhed, hvori programmer melder overførselshastigheder, i modsætning til de bit pr. sekund, hvori udstyr og nettjenester markedsfører dem, og faktoren otte mellem de to skikke er en uudtømmelig kilde til forvirring.
Arbejdsdelingen er sammenhængende, når man først har forstået den. Alt, der beskriver en fysisk forbindelse — en Ethernetport, en fiberforbindelse, en radiokanal, et bredbåndsprodukt — angives i bit pr. sekund, for det er bit, signaleringen faktisk bærer. Alt, der beskriver en fil på vej fra ét sted til et andet, angives i oktetter pr. sekund, for filer måles i oktetter.
En hentningshåndtering, der melder 12 megaoktetter pr. sekund på en forbindelse solgt som 100 megabit pr. sekund, modsiger ikke reklamen; den angiver samme takt i den anden skik, og regnestykket mellem dem er en division med otte. At indse dette fjerner straks den hyppigste anledning til klage over internethastighed.
Enkelte oktetter pr. sekund optræder de samme snævre steder som enkelte bit: telemetri fra det dybe rum, strømbesparende følerforbindelser og de langsomste nedarvede serielle forbindelser. En takt på hundrede oktetter pr. sekund ville flytte en side tekst på cirka tyve sekunder, en dagligdags erfaring i halvfjerdserne og utænkelig i dag.
Enheden bærer også, hvordan diskes og grænsefladers gennemstrømning beskrives. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund, flytter fire gigabit pr. sekund over sin grænseflade, og at få de to tal til at passe hører til systemkonstruktionens hverdag: en grænseflade bedømt i gigabit må sammenlignes med en disk bedømt i oktetter, og faktoren otte afgør, om den ene sulter den anden.
Lagringsværktøjerne befæster skikken. Hvert filkopieringsværktøj, hvert sikkerhedskopiprogram og hvert overførselsværktøj på kommandolinjen melder i oktetter pr. sekund eller mangefold heraf, og hvert netmåleværktøj melder i bit pr. sekund. Den, der læser begge på én gang, må holde omregningen i hovedet, og netop det gør skelnen værd at sige rent ud.
Én oktet pr. sekund svarer til 8 bit pr. sekund, 0,008 kilobit pr. sekund eller 0,001 kilooktetter pr. sekund.