| Kilobit per sekund (kbit/s) | Petabit per sekund (Pbit/s) |
|---|---|
| 1 Kilobit per sekund | 1 × 10-12 Pbit/s |
| 2 Kilobit per sekund | 2 × 10-12 Pbit/s |
| 3 Kilobit per sekund | 3 × 10-12 Pbit/s |
| 4 Kilobit per sekund | 4 × 10-12 Pbit/s |
| 5 Kilobit per sekund | 5 × 10-12 Pbit/s |
| 10 Kilobit per sekund | 1 × 10-11 Pbit/s |
| 20 Kilobit per sekund | 2 × 10-11 Pbit/s |
| 25 Kilobit per sekund | 2.5 × 10-11 Pbit/s |
| 50 Kilobit per sekund | 5 × 10-11 Pbit/s |
| 100 Kilobit per sekund | 1 × 10-10 Pbit/s |
| Reference | Kilobit per sekund (kbit/s) | Petabit per sekund (Pbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 56 kbit/s | 5.6 × 10-11 Pbit/s |
| Typical home broadband | 100000 kbit/s | 0.0000001 Pbit/s |
| Gigabit Ethernet | 1000000 kbit/s | 0.000001 Pbit/s |
| Streaming a 4K film | 25000 kbit/s | 0.000000025 Pbit/s |
Kilobitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind bit pr. sekund. Symbolet er kbit/s, ofte skrevet kbps. Den var opkaldstidens enhed og lever i dag videre som den enhed, hvori kodningshastigheder for lyd og tale angives.
Modemrækken er værd at huske, for hvert tal markerer et teknisk slægtled. De kørte 300 bit pr. sekund sidst i halvfjerdserne, dernæst 1200, 2400, 9600, 14 400, 28 800, 33 600 og til sidst 56 kilobit pr. sekund sidst i halvfemserne. Det sidste tal var loftet for en almindelig telefonledning, sat af det digitale telefonnets sampling ved otte kilohertz og ikke af modemet.
Lydkodningen er, hvor enheden bor i dag. Tale af telefonkvalitet kører på 8 til 64 kilobit pr. sekund afhængigt af koderen, hvor nutidens lavtakskodere giver forståelig tale ved 8 og samtaler af god kvalitet ved 24 til 32. Musik ved 128 kilobit pr. sekund var de bærbare afspilleres tidlige norm, 192 og 256 er almindelige, og 320 er det praktiske loft for de ældre tabsformater.
De tal lønner et øjebliks regning. Musik ved 128 kilobit pr. sekund er 16 kilooktetter pr. sekund, så et spor på fire minutter vejer omkring 3,8 megaoktetter. Ukomprimeret lyd fra en kompaktplade kører 1411 kilobit pr. sekund, så den komprimerede fil er cirka en tiendedel af originalen, hvilket er hele formatets mening.
Undertekststrømme, styrekanaler og telemetriforbindelser arbejder også i kilobit pr. sekund. Det samme gør meget af den maskine-til-maskine-trafik, der fylder nutidens net: en føler, der melder en måling hvert par sekunder, behøver en brøkdel af en kilobit pr. sekund, og de protokoller, der er udformet til sådanne apparater, hviler på at holde radioen slukket det meste af tiden.
Enhedens lille k markerer det decimale kilo, nøjagtig tusind. I overførsel har dette aldrig været tvetydigt, for nettets hastigheder har altid været talt i sande tusinder; den binære forvirring, der plager lagerenhederne, opstår ikke her, og én kilobit pr. sekund betyder det samme i hvert dokument.
Én kilobit pr. sekund svarer til 1000 bit pr. sekund, 125 oktetter pr. sekund eller omkring 0,9766 kibibit pr. sekund.
Petabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind terabit pr. sekund. Symbolet er Pbit/s. Den markerer den optiske overførselsforsknings grænse: den takt, hvormed laboratorier har ført data gennem en enkelt glastråd, og som intet udlagt system endnu nærmer sig.
Rekorderne blev sat ved at forene tre teknikker. Flerkernet fiber lægger flere adskilte lysledende veje inden for samme kappe, så en enkelt tråd opfører sig som et bundt. Bølgelængdemultipleksering lader hundreder af adskilte farver løbe i hver af disse kerner. Avanceret modulation koder mange bit i hver puls. Det er produktet af de tre, der når én petabit pr. sekund.
Sådanne fremvisninger løber over titals kilometer fiber under kontrollerede forhold, ikke over de tusinder, en søkabel i drift må spænde over. Afstanden er det svære: signalerne svækkes, spredningen udtværer pulserne i hinanden, og glassets ulineære virkninger vokser med effekten. Hver tilføjet kilometer gør samme takt sværere at holde, og derfor ligger udlagte kabler to tierordener under laboratorierekorden.
I oktetter er én petabit pr. sekund 125 teraoktetter pr. sekund, cirka lagringen i hundrede og femogtyve store harddiske flyttet hvert sekund. Intet i nogen af enderne på en sådan forbindelse ville kunne frembringe eller optage data i den takt; tallet beskriver mediets kapacitet og ikke nogen brug af den.
På netniveau bruges enheden til summer. Den samlede sammenkoblingskapacitet i et meget stort datacenter, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og toptrafikken hos de største indholdsnet angives i petabit pr. sekund. Det er summer over tusinder af forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.
Udviklingslinjen er værd at bemærke. Kapaciteten over havene er vokset med cirka en faktor ti hvert syvende eller ottende år gennem flere årtier, drevet næsten udelukkende af bedre elektronik og bedre kodning snarere end af mere glas. Fortsætter det, vil petabitten pr. sekund beskrive et kabel i drift inden for en generation.
Én petabit pr. sekund svarer til 1000 terabit pr. sekund, 125 teraoktetter pr. sekund eller omkring 0,8882 pebibit pr. sekund.