| Yobibit per sekund (Yibit/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|
| 1 Yobibit per sekund | 151115727452 To/s |
| 2 Yobibit per sekund | 302231454904 To/s |
| 3 Yobibit per sekund | 453347182355 To/s |
| 4 Yobibit per sekund | 604462909807 To/s |
| 5 Yobibit per sekund | 755578637259 To/s |
| 10 Yobibit per sekund | 1511157274518 To/s |
| 20 Yobibit per sekund | 3022314549037 To/s |
| 25 Yobibit per sekund | 3777893186296 To/s |
| 50 Yobibit per sekund | 7555786372591 To/s |
| 100 Yobibit per sekund | 15111572745183 To/s |
| Reference | Yobibit per sekund (Yibit/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.63221 × 10-20 Yibit/s | 0.000000007 To/s |
| Typical home broadband | 8.27181 × 10-17 Yibit/s | 0.0000125 To/s |
| Gigabit Ethernet | 8.27181 × 10-16 Yibit/s | 0.000125 To/s |
| Streaming a 4K film | 2.06795 × 10-17 Yibit/s | 0.000003125 To/s |
Yobibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i firsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 zebibit pr. sekund. Symbolet er Yibit/s. Det er den største binære overførselstakt, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har givet navn, og yottabittens pr. sekund binære modstykke.
På dette sidste trin afviger det binære og det decimale brug med 20,9 procent, og det tal er slutningen på det argument, IEC-forstavelserne blev skabt for at afgøre. En navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, er gennem otte på hinanden følgende ganger med 1,024 vokset til en afvigelse på mere end en femtedel. Intet målesystem kan bære en så stor tvetydighed.
Enheden beskriver intet. Verdens internettrafik kører omkring én exabit pr. sekund, så én yobibit pr. sekund er over en million gange menneskeartens samlede kommunikation. Ingen forbindelse, ingen sum og ingen prognose når den, og ingen ventes at gøre det.
Den binære række slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da IEC-standarden blev skrevet i 1998. Da ronna og quetta blev føjet til metersystemet i 2022, blev der ikke bestemt tilsvarende binære navne, så en takt på to i halvfemsindstyvende bit pr. sekund mangler en anerkendt kortform. Det hul fyldes formodentlig, hvis det nogensinde bliver nødvendigt, hvilket det for tiden ikke er.
At bestemme et trin i en stige, ingen har besteget, har ikke desto mindre sit formål. Et system, der slipper op for navne, tvinger sine brugere til at improvisere, og improviserede udvidelser strider mod hinanden; at skrive hele rækken ud på forhånd gør, at reglen og ikke en undtagelsestabel er alt, nogen behøver at lære. Det er samme ræsonnement, der gav metersystemet dets fuldstændige sæt af forstavelser.
For enhver læser af fagligt stof rummes hele den binære rækkes lære i ét tegn. Kibit/s, Mibit/s, Gibit/s, Tibit/s, Pibit/s, Eibit/s, Zibit/s og Yibit/s er binære; kbit/s, Mbit/s, Gbit/s, Tbit/s, Pbit/s, Ebit/s, Zbit/s og Ybit/s er decimale; og forskellen mellem dem udvides fra en afrundingsfejl til en femtedel, jo højere man stiger.
Én yobibit pr. sekund svarer til 1024 zebibit pr. sekund, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter pr. sekund eller omkring 1,209 yottabit pr. sekund.
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.