| Teraoktetter per sekund (To/s) | Kilooktetter per sekund (ko/s) |
|---|---|
| 1 Teraoktet per sekund | 1000000000 ko/s |
| 2 Teraoktetter per sekund | 2000000000 ko/s |
| 3 Teraoktetter per sekund | 3000000000 ko/s |
| 4 Teraoktetter per sekund | 4000000000 ko/s |
| 5 Teraoktetter per sekund | 5000000000 ko/s |
| 10 Teraoktetter per sekund | 10000000000 ko/s |
| 20 Teraoktetter per sekund | 20000000000 ko/s |
| 25 Teraoktetter per sekund | 25000000000 ko/s |
| 50 Teraoktetter per sekund | 50000000000 ko/s |
| 100 Teraoktetter per sekund | 100000000000 ko/s |
| Reference | Teraoktetter per sekund (To/s) | Kilooktetter per sekund (ko/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.000000007 To/s | 7 ko/s |
| Typical home broadband | 0.0000125 To/s | 12500 ko/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000125 To/s | 125000 ko/s |
| Streaming a 4K film | 0.000003125 To/s | 3125 ko/s |
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.
Kilooktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind oktetter pr. sekund og dermed på otte kilobit pr. sekund. Symbolet er ko/s. Det er den enhed, hvori filoverførsler blev meldt gennem hele opkaldstiden, og den dukker op igen, så snart en overførsel er langsom nok til at behøve den.
Omregningen fra averterede forbindelseshastigheder er grunden til dens betydning. Et 56-kilobitsmodem leverede i praksis omkring 7 kilooktetter pr. sekund, og brugerne lærte forholdet ved at se på fremdriftslinjer: en fil på én megaoktet tog cirka to et halvt minut. Vanen med at dele det averterede tal med otte og derpå trække lidt fra for tillægget stammer fra den tid.
Tidens lagringsapparater lå på samme niveau. Et diskettedrev læste med cirka 30 til 60 kilooktetter pr. sekund, et enkelthastigheds kompaktpladedrev med 150 og en tidlig harddisk med nogle hundrede. At indlæse et program fra nogen af dem var et spørgsmål om sekunder til minutter, og programmer blev skrevet med den forventning for øje.
Enheden ses stadig i seriel kommunikation. Den klassiske serieport gik op til 115 200 bit pr. sekund, altså 14,4 kilooktetter pr. sekund, og tilsvarende takter bruges endnu til at tale med mikrostyrekredse, videnskabelige instrumenter og industriudstyr. En protokol udformet til en sådan forbindelse må ikke antage, at en lang besked ankommer hurtigt.
Den ses også i den nedre ende af nutidens net. En overbelastet mobilforbindelse, en fjern satellitforbindelse eller et hårdt delt trådløst net kan falde til nogle titals kilooktetter pr. sekund, og i den takt tager en almindelig webside — der i dag vejer nogle megaoktetter — et minut eller mere at åbne. Enheden minder om, hvad nettet forudsætter om sine brugere.
Som skala flytter én kilooktet pr. sekund tusind tegn ren tekst hvert sekund, så et kort brev overføres på et sekund og en roman på cirka ti minutter. Intet, der angår tekst, har nogensinde krævet mere end dette; hver hastighedsstigning siden da er blevet slugt af billeder, lyd og video.
Én kilooktet pr. sekund svarer til 1000 oktetter pr. sekund, 8 kilobit pr. sekund eller omkring 0,9766 kibioktetter pr. sekund.