| Teraoktetter per sekund (To/s) | Megabit per sekund (Mbit/s) |
|---|---|
| 1 Teraoktet per sekund | 8000000 Mbit/s |
| 2 Teraoktetter per sekund | 16000000 Mbit/s |
| 3 Teraoktetter per sekund | 24000000 Mbit/s |
| 4 Teraoktetter per sekund | 32000000 Mbit/s |
| 5 Teraoktetter per sekund | 40000000 Mbit/s |
| 10 Teraoktetter per sekund | 80000000 Mbit/s |
| 20 Teraoktetter per sekund | 160000000 Mbit/s |
| 25 Teraoktetter per sekund | 200000000 Mbit/s |
| 50 Teraoktetter per sekund | 400000000 Mbit/s |
| 100 Teraoktetter per sekund | 800000000 Mbit/s |
| Reference | Teraoktetter per sekund (To/s) | Megabit per sekund (Mbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.000000007 To/s | 0.056 Mbit/s |
| Typical home broadband | 0.0000125 To/s | 100 Mbit/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000125 To/s | 1000 Mbit/s |
| Streaming a 4K film | 0.000003125 To/s | 25 Mbit/s |
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.
Megabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million bit pr. sekund. Symbolet er Mbit/s, ofte skrevet Mbps. Det er den enhed, hvori internetforbindelser sælges, hvilket gør den til den dataenhed, de fleste møder ved navn.
Da der er tale om en decimal million og ikke 1 048 576, er omregningen til oktetter nøjagtig og let: én megabit pr. sekund er 125 kilooktetter pr. sekund, så en hundredemegabitsforbindelse leverer i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. Den, der ser på en filoverførsel og udfører divisionen, har forstået hele forholdet mellem den måde, forbindelser markedsføres på, og den måde, overførsler meldes på.
Hvad en husstand virkelig behøver, ligger langt under, hvad den plejer at tegne. Video i normal opløsning bruger omkring 3 megabit pr. sekund, høj opløsning omkring 5, ultrahøj opløsning omkring 25. Et videoopkald ligger mellem 3 og 8. En stor familie, der ser fire adskilte højopløste strømme, mens nogen henter et spil, bruger måske 60 megabit pr. sekund, hvilket en hundredemegabitsforbindelse klarer med god margen.
Grunden til at købe mere kapacitet er ikke tophastigheden, men adfærden under belastning. En forbindelse nær sin grænse danner køer, og køer lægger forsinkelse til, som viser sig som hak i videoopkald og træghed i spil. En forbindelse med rundelig margen holder sin forsinkelse lav, og det er en mere mærkbar forbedring end et højere tal i en hastighedstest.
Trådbundne lokalnet passerer dette område på vej opad. Det oprindelige Ethernet kørte 10 megabit pr. sekund, dets efterfølger 100, og begge var kontorets almindelige forbindelse i et årti hver, før gigabitten afløste dem. De trådløse standarder fulgte samme vej med forsinkelse, og begge måles i dag i hundreder af megabit eller i gigabit.
Den virkelige gennemstrømning ligger altid under den nominelle takt. Protokoltillægget tager 5 til 10 procent på en trådbunden forbindelse; en delt trådløs kanal taber langt mere, fordi mediet deles mellem alle apparater, der bruger det, og forstyrrelser fremtvinger gensendelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund, der måler 90 over kabel og 50 over et belastet trådløst net, opfører sig normalt.
Én megabit pr. sekund svarer til 1 000 000 bit pr. sekund, 125 kilooktetter pr. sekund eller omkring 0,9537 mebibit pr. sekund.