Omregning fra Teraoktetter per sekund til Tebioktetter per sekund

Information om Teraoktet per sekund (To/s)

Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.

Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.

Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.

Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.

For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.

Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.

Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.

Information om Tebioktet per sekund (Tio/s)

Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.

Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.

Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.

Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.

I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.

Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.

Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.

Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.