| Yobibit per sekund (Yibit/s) | Pebioktetter per sekund (Pio/s) |
|---|---|
| 1 Yobibit per sekund | 134217728 Pio/s |
| 2 Yobibit per sekund | 268435456 Pio/s |
| 3 Yobibit per sekund | 402653184 Pio/s |
| 4 Yobibit per sekund | 536870912 Pio/s |
| 5 Yobibit per sekund | 671088640 Pio/s |
| 10 Yobibit per sekund | 1342177280 Pio/s |
| 20 Yobibit per sekund | 2684354560 Pio/s |
| 25 Yobibit per sekund | 3355443200 Pio/s |
| 50 Yobibit per sekund | 6710886400 Pio/s |
| 100 Yobibit per sekund | 13421772800 Pio/s |
| Reference | Yobibit per sekund (Yibit/s) | Pebioktetter per sekund (Pio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.63221 × 10-20 Yibit/s | 6.21725 × 10-12 Pio/s |
| Typical home broadband | 8.27181 × 10-17 Yibit/s | 0.0000000111022 Pio/s |
| Gigabit Ethernet | 8.27181 × 10-16 Yibit/s | 0.000000111022 Pio/s |
| Streaming a 4K film | 2.06795 × 10-17 Yibit/s | 0.00000000277556 Pio/s |
Yobibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i firsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 zebibit pr. sekund. Symbolet er Yibit/s. Det er den største binære overførselstakt, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har givet navn, og yottabittens pr. sekund binære modstykke.
På dette sidste trin afviger det binære og det decimale brug med 20,9 procent, og det tal er slutningen på det argument, IEC-forstavelserne blev skabt for at afgøre. En navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, er gennem otte på hinanden følgende ganger med 1,024 vokset til en afvigelse på mere end en femtedel. Intet målesystem kan bære en så stor tvetydighed.
Enheden beskriver intet. Verdens internettrafik kører omkring én exabit pr. sekund, så én yobibit pr. sekund er over en million gange menneskeartens samlede kommunikation. Ingen forbindelse, ingen sum og ingen prognose når den, og ingen ventes at gøre det.
Den binære række slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da IEC-standarden blev skrevet i 1998. Da ronna og quetta blev føjet til metersystemet i 2022, blev der ikke bestemt tilsvarende binære navne, så en takt på to i halvfemsindstyvende bit pr. sekund mangler en anerkendt kortform. Det hul fyldes formodentlig, hvis det nogensinde bliver nødvendigt, hvilket det for tiden ikke er.
At bestemme et trin i en stige, ingen har besteget, har ikke desto mindre sit formål. Et system, der slipper op for navne, tvinger sine brugere til at improvisere, og improviserede udvidelser strider mod hinanden; at skrive hele rækken ud på forhånd gør, at reglen og ikke en undtagelsestabel er alt, nogen behøver at lære. Det er samme ræsonnement, der gav metersystemet dets fuldstændige sæt af forstavelser.
For enhver læser af fagligt stof rummes hele den binære rækkes lære i ét tegn. Kibit/s, Mibit/s, Gibit/s, Tibit/s, Pibit/s, Eibit/s, Zibit/s og Yibit/s er binære; kbit/s, Mbit/s, Gbit/s, Tbit/s, Pbit/s, Ebit/s, Zbit/s og Ybit/s er decimale; og forskellen mellem dem udvides fra en afrundingsfejl til en femtedel, jo højere man stiger.
Én yobibit pr. sekund svarer til 1024 zebibit pr. sekund, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter pr. sekund eller omkring 1,209 yottabit pr. sekund.
Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.
Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.
I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.
Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.
For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.
Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.