| Yobibit per sekund (Yibit/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|
| 1 Yobibit per sekund | 1.20892581961 × 1024 bit/s |
| 2 Yobibit per sekund | 2.41785163923 × 1024 bit/s |
| 3 Yobibit per sekund | 3.62677745884 × 1024 bit/s |
| 4 Yobibit per sekund | 4.83570327846 × 1024 bit/s |
| 5 Yobibit per sekund | 6.04462909807 × 1024 bit/s |
| 10 Yobibit per sekund | 1.20892581961 × 1025 bit/s |
| 20 Yobibit per sekund | 2.41785163923 × 1025 bit/s |
| 25 Yobibit per sekund | 3.02231454904 × 1025 bit/s |
| 50 Yobibit per sekund | 6.04462909807 × 1025 bit/s |
| 100 Yobibit per sekund | 1.20892581961 × 1026 bit/s |
| Reference | Yobibit per sekund (Yibit/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.63221 × 10-20 Yibit/s | 56000 bit/s |
| Typical home broadband | 8.27181 × 10-17 Yibit/s | 100000000 bit/s |
| Gigabit Ethernet | 8.27181 × 10-16 Yibit/s | 1 × 109 bit/s |
| Streaming a 4K film | 2.06795 × 10-17 Yibit/s | 25000000 bit/s |
Yobibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i firsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 zebibit pr. sekund. Symbolet er Yibit/s. Det er den største binære overførselstakt, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har givet navn, og yottabittens pr. sekund binære modstykke.
På dette sidste trin afviger det binære og det decimale brug med 20,9 procent, og det tal er slutningen på det argument, IEC-forstavelserne blev skabt for at afgøre. En navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, er gennem otte på hinanden følgende ganger med 1,024 vokset til en afvigelse på mere end en femtedel. Intet målesystem kan bære en så stor tvetydighed.
Enheden beskriver intet. Verdens internettrafik kører omkring én exabit pr. sekund, så én yobibit pr. sekund er over en million gange menneskeartens samlede kommunikation. Ingen forbindelse, ingen sum og ingen prognose når den, og ingen ventes at gøre det.
Den binære række slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da IEC-standarden blev skrevet i 1998. Da ronna og quetta blev føjet til metersystemet i 2022, blev der ikke bestemt tilsvarende binære navne, så en takt på to i halvfemsindstyvende bit pr. sekund mangler en anerkendt kortform. Det hul fyldes formodentlig, hvis det nogensinde bliver nødvendigt, hvilket det for tiden ikke er.
At bestemme et trin i en stige, ingen har besteget, har ikke desto mindre sit formål. Et system, der slipper op for navne, tvinger sine brugere til at improvisere, og improviserede udvidelser strider mod hinanden; at skrive hele rækken ud på forhånd gør, at reglen og ikke en undtagelsestabel er alt, nogen behøver at lære. Det er samme ræsonnement, der gav metersystemet dets fuldstændige sæt af forstavelser.
For enhver læser af fagligt stof rummes hele den binære rækkes lære i ét tegn. Kibit/s, Mibit/s, Gibit/s, Tibit/s, Pibit/s, Eibit/s, Zibit/s og Yibit/s er binære; kbit/s, Mbit/s, Gbit/s, Tbit/s, Pbit/s, Ebit/s, Zbit/s og Ybit/s er decimale; og forskellen mellem dem udvides fra en afrundingsfejl til en femtedel, jo højere man stiger.
Én yobibit pr. sekund svarer til 1024 zebibit pr. sekund, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter pr. sekund eller omkring 1,209 yottabit pr. sekund.
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.